Af Jens Nielsen, jni@sl.dk  

Protesterne i høringsrunde har ikke været til at tage fejl af: Den nye lov er udemokratisk, den svækker de berørte retssikkerhed, den er i strids med FN’s Handicapkonventions bestemmelser om selvbestemmelse og den bryder med nærhedsprincippet. Nå ja, og så bliver det et bureaukratisk mareridt.

Men det fik ikke regeringen og dens støttepartier til at ryste på hånden. Torsdag vedtog Folketinget den nye lov om handle/betalingskommuner.

Her er et eksempel på, hvad det kan betyde i praksis: Skovgården er i Herlev ved København er et botilbud for udviklingshæmmede har med beboere. De har indtil nu haft to sagsbehandlere tilknyttet fra Herlev Kommune. De to sagsbehandlere har tæt kontakt til tilbuddet og kender beboerne, hvilket selvfølgelig spiller en rolle, når der for eksempel skal laves handleplaner.

Men det er kun én af beboerne, der oprindeligt kommer fra Herlev – de øvrige 23 er tilflyttere, og det er deres oprindelige kommuner, der betaler regningen.

Med den nye lov bliver der lavet godt og grundigt om på det. Fremover er det betalingskommunen, der også er handlekommune, og det er altså sagsbehandlere fra disse kommuner, der skal træffe afgørelser om diverse ydelser.

For Skovgården og beboerne betyder det, at man går fra to til cirka 20 forskellige sagsbehandlere – 20 sagsbehandlere og kommuner, der ikke i årevis har haft noget nært kendskab til beboernes liv og dagligdag.

Udemokratisk

Oppositionen havde i Folketinget havde stillet en række ændringsforslag, som blandt andet gik ud på at undtage visse grupper af handicappede fra de nye regler - men de blev alle afvist på trods en massiv og enslydende kritik fra interesse- og fagorganisationer, da lovforslaget var til høring:

Formanden for DH, Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad har kaldt lovforslaget for ’et af de værste, jeg har set i de 20 år, jeg har beskæftiget mig med socialpolitik’. Og Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen er forstemt over de nye regler:

- Det er dybt bekymrende. Det afspejler en mistillid, som kun alt for tydeligt viser, hvor trængte kommunerne er. Hvor mange eksempler på overdrevne ydelser til handicappede kan man måske fremvise? Hvilke kommuner kan stå frem og sige, at handlekommunen har skaltet og valtet med deres penge uden at tænke på det rimelige, spørger hun.

- Jeg synes, det er trist, at man kaster så mange mennesker ud i uvished på baggrund af nogle kommunale mistanker. Lad os dog få undersøgt området til bunds først – lad os få afdækket, om der egentlig er et problem, siger Kirsten Nissen, der også peger på, at de den nye lov udgør et demokratisk problem:

- Den betyder jo ganske enkelt, at den handicappede borger ved kommunalvalgene ikke engang kan stemme på de politikere, som skal bestemme, hvilke ydelser borgeren må få. Det er da så udemokratisk som noget, siger hun - og undrer sig over den blanke afvisning af alle argumenterne mod lovforslaget:

 - Det er trist, at alle de faglige og lødige indsigelser, der har været mod lovforslaget, er prellet fuldstændigt af på regeringen, siger Socialpædagogernes formand.

Læs mere i det kommende nummer af Socialpædagogen, der udkommer 28. maj.