Af Kurt Ladefoged, fnyt@sl.dk

Et stort flertal af danskerne bakker stadig op om efterlønnen og dagpengeperiodens længde. Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget / Arbejdsmarked i maj 2010.

Her viser meningsmålingen, at 27,4 procent går ind for at afskaffe efterlønnen og forkorte dagpengeperioden, mens 63,9 procent svarer nej og 8,7 procent ved ikke. Ved en tilsvarende undersøgelse i december 2009 var det kun 18,2 procent, der gik ind for ændring af ordningerne, så der er tale om en stigning på knap 9 procent.

Hos arbejdsmarkedsforskere og politikere er der ikke tvivl om, at det er den megen debat om især efterlønnen, der har haft indvirkning på meningsmålingen.

Per H. Jensen, der er arbejdsmarkedsforsker og professor er dog overrasket over, at stigningen ikke er større:

- Betragter man den intensitet, som debatten har været ført med, så er jeg egentlig overrasket over, at der ikke er flere, der har skiftet mening, når der er så mange økonomiske eksperter, arbejdsgivere og politiske partier, som har ytret sig, siger han til Altinget.dk

- Alt i alt skulle man tro, at det havde haft den effekt, at flere ville afskaffe ordningen. For det er jo en tendens i den slags debatter, at jo flere, der siger det samme, jo større en sandhed bliver det tilsyneladende, tilføjer Per H. Jensen.

Formanden for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, den konservative Helle Sjelle, finder ifølge Altinget.dk den øgede opbakning til at afskaffe efterlønnen 'interessant'. Og det glæder hende, at det især er konservative vælgere, der har skiftet standpunkt:

- Det går fremad, og hvis det også går fremad med samme fart i fremtiden, så sker der snart noget, siger hun og tilføjer, at selv om hun står bag forliget fra 2006, så ser hun gerne, at efterlønnen reformeres hurtigst muligt.

Udfaser sig selv

Arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen mener dog, at det kan være efterlønnen selv overhaler De Konservative, fordi flere og flere får overenskomstbaserede pensioner, som gør det muligt at trække sig fra arbejdsmarkedet som 60- eller 62-årig med sin pension, og mere lukrativt end det er at gå på efterløn:

- Efterlønnen får en mere og mere marginal betydning for fratrædelsen. Mange grupper på arbejdsmarkedet har allerede nu den slags pension, men tendensen spreder sig, og alle grupper vil være omfattet om tyve år. Og så udfaser efterlønnen af sig selv, siger han.  

Netop de overenskomstbaserede pensioner er en af årsagerne til, at debatten om efterlønnen er kørt af sporet, mener Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen, der finder, at efterlønnen har været udsat for en hetz, hvor fakta er blevet overhørt:

Cepos (den borgerlige tænketank), bankøkonomer og vellønnede direktører i blanke sko har ført an i hetzen, og DR har haft indslag, hvor 62-63-årige efterlønnere jogger glade rundt. Men de har glemt at fortælle, at de mennesker netop har haft en stor egenopsparing.

Det er ærgerligt, for det fjerner fokus fra, at vi i 2006 lavede en ordning, som udfaser efterlønnen i takt med levealderen og desuden konstaterede, at hovedparten af dem, som går på efterløn, er fra de forbund, som har de mest nedslidende jobs.

Det er fakta, som man burde forholde sig til. Men det gør folk jo også, kan jeg se, for der er stadigvæk to tredjedele af befolkningen, som bakker op, siger Torben Hansen.