Af Kurt Ladefoged, fnyt@sl.dk

Stress kan ikke ties ihjel. Men man kan måske tale det ihjel. Åbenhed er i hvert fald en forudsætning for overhovedet ar arbejde målrettet med stress, fremgår det af en ny pjece, som Personalepolitisk Forum netop har udsendt.

Hvis der ikke er grundlag for en åben dialog omstress, vil mange medarbejdere hellere skjule og måske ignorere deres eventuelle symptomer på stress. Og kender man ikke til en kollegas eller medarbejders problemer, kan man ikke hjælpe vedkommende. Tværtimod vil der ofte ske det, at den stressramte bliver isoleret.

Men det er ikke sådan lige at sikre åbenhed om stress. Det er et langt, sejt træk, hvor det altafgørende er, hvordan ledelsen reagerer, når nogen taler om belastninger. Taler man om stress på personalemøder? Tager ledelse og kolleger det alvorligt, når man siger, man er stresset – eller bare presset?

Ledelsen har en vigtig rolle med at gøre det legitimt at tale om og arbejde med stress. Alle har et ansvar for at tage udfordringen op og bringe forhold om stress frem i lyset, så der kan arbejdes med det.

I pjecen stilles der en række spørgsmål, gives nogle eksempler og forslag til retningslinjer for, hvordan man kan arbejde med stress på den enkelte arbejdsplads. For det er på den enkelte arbejdsplads, stressen skal bekæmpes.

Pjecen er sendt er sendt til repræsentanter i MED- og SU-systemet og til de lokale fagforeninger og kan desuden downloades her.