Af Kurt Ladefoged,
fnyt@sl.dk
I Nordjylland skal de allerede af sted om formiddagen for at nå frem til Christiansborg Slotsplads, og i løbet af dagen vil busser fra alle landsdele sætte kursen mod hovedstaden for at transportere fagbevægelsens medlemmer til demonstration mod forringelser af dagpenge, den kommunale velfærd, uddannelse, børn og ulandsbistand.
Det sker klokken 16.30 under overskriften ”Nej til pakken – træk forringelserne af bordet!”
Socialpædagogerne vil også være med i busserne. Og de der ikke kommer så langt fra har ulighed for at starte demonstrationen allerede klokken 14.00 på Axeltorv i København lige over for Tivolis hovedindgang.
Her vil Socialpædagogerne sammen Byggefagenes Samvirke og Metal lytte til musik, sang og taler, inden man klokken 15:45 i samlet demonstration går til mødet på Christiansborg Slotsplads.