Vi vil ikke acceptere, at dagpengemodtagere, børnefamilier, unge under uddannelse, den kommunale velfærd og de fattige børn i ulandene skal betale for en krise, som de ikke selv har skabt.
Vi opfordrer alle sociale og folkelige bevægelser og organisationer til at tilslutte sig demonstrationen med parolerne:
- Nej til forringelser af vores dagpenge
- Nej til forringelser i den kommunale velfærd
- Nej til besparelser på vores uddannelse
- Nej til besparelser på vores børn
- Nej til nedskæringer i ulandsbistanden
- Ja til øget satsning på og investering i uddannelse
- Ja til reformer og uddannelse, der giver ledige bedre jobmuligheder
- Ja til bedre velfærd gennem investeringer og afbureaukratisering
- Ja til en fair ulandsbistand Ja til en værdig og aktiv integration (også med tolke!)
LO og FTF gør opmærksom på, at der ikke må ske overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i forbindelse med demonstrationen.
Der bliver arrangeret gratis busser fra hele landet. Mere information vil være at finde her på siden midt i uge 22.