Det er et skridt på vejen mod en mere ligelig kønsfordeling. For to år siden var fordelingen nemlig en mand for fire kvinder. Eller helt præcist: 18,7 procent mænd i 2008 mod 25,2 procent mænd i 2010.
Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over udviklingen:
- Det er meget positivt, fordi det kan være med til at give en god balance i studiemiljøet og på arbejdspladserne, siger hun. Også på andre kvindedominerede uddannelser som for eksempel læreruddannelsen, kommer der flere mænd efter sommerferien.
De nye tal fra Undervisningsministeriet viser også, at endnu flere ønsker at blive pædagoger. Således er der i år 12 procent flere optagne end i 2009 - og det selv om der allerede dengang havde været en markant fremgang siden 2008.
mrk