Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk

Mor eller far slog, sparkede, kastede en ting imod mig, tog kvælertag eller brændemærkede mig med en cigaret. Sådanne minder fra opvæksten har én ud af tyve 25-årige – men det er mindre end hvert femte tilfælde, der er blevet opdaget af kommunen eller sundhedssystemet.

Sådan lyder et af resultaterne af en stor SFI-undersøgelse, der bygger på interviews med 3000 25-årige – sammenholdt med de registrerede mishandlingssager hos kommuner og på hospitaler.

- Konklusionen er, at mange tilfælde af børnemishandling foregår i det skjulte og aldrig bliver registreret af myndighederne, så barnet kan få hjælp, fastslår SFI i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke alle 25-årige, der har været udsat for fysisk vold i hjemmet, der også har minder om systematisk mishandling. For nogle drejer det sig for eksempel om ét eller flere enkelte tilfælde, hvor de er blevet slået så hårdt, at der er kommet et blåt mærke – eller at de mindst én gang har oplevet, at deres forældre har kastet en genstand imod dem.

Undersøgelsen viser også, at børnene langt fra altid får hjælp, når mishandlingen kommer for en dag. Kun omkring hver tredje af de børn, der hospitalsindlægges med en børnemishandlingsdiagnose får efterfølgende personlig støtte efter Servicelovens bestemmelser. Og i de sager, hvor sagsbehandleren har registreret fysisk mishandling, giver sagsgennemgangen kun i 42 procent af tilfældene vished for, at forholdene i hjemmet er bedret. I resten af sagerne – altså mere end halvdelen – har sagsbehandleren ikke kendskab til om barnets situation er forbedret eller om mishandlingerne fortsætter.

Kommunerne bør handle anderledes

Seniorforsker, Mogens Christoffersen, der står bag rapporten, mener, at kommunerne bør handle anderledes:

- Undersøgelsen viser, at der er brug for en klarere procedure, når myndighederne får mistanke om, at et barn mishandles, skriver han i pressemeddelelsen.

Det gælder både klare retningslinjer for, hvad sagsbehandlerne eller andre professionelle skal gøre, når der opstår mistanke om mishandling - og en systematisk opfølgning på barnets situation i tiden bagefter.
Socialminister Benedikte Kiær (K) betegner tallene i undersøgelsen som bekymrende.

- Det er vigtigt, at man har meget skarpt blik for, om unge bliver udsat for mishandling. Vi skal af med denne berøringsangst og tage fat på problemerne, siger hun til Politiken.

Socialministeren mener dog allerede, at meget bliver bedre med ’Barnets Reform’, der træder i kraft 1. januar.

- Med ’Barnets Reform’ understreges det, at der er underretningspligt. Hvis en fagperson får mistanke om mishandling, skal kommunen underrettes med det samme, siger hun.

Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, mener, at der skal mere til:

- Det er tal, der råber på handling. Lad os her og nu få en hurtig undersøgelse af myndighedernes gældende praksis og mangel på samme. Og lad den munde ud i  klare og entydige procedurer for handling, når myndigheder opdager at børn mishandles, siger han.

Benny Andersen peger endvidere på muligheden for at bruge den viden, der er i døgninstitutionerne i kommunerne som en del af beredskabet.