Af Kurt Ladefoged, fnyt@sl.dk

Den aktuelle strid om for eller imod efterlønnen er ikke af ny dato. Lige siden den svære fødsel for mere end tre årtier siden har fronterne været trukket skarpt op omkring efterlønnen, anfører efterlønsforsker ved Aalborg Universitet, Per H. Jensen i Ugebrevet A4, der nu kun udkommer i en elektronisk udgave.

- Især konservative har hadet efterlønnen fra allerførste dag. Grunden til hadet, som også findes i store dele af andre borgerlige partier og Venstre, er langt hen ad vejen, at efterlønnen er et af de velfærdsgoder, som fagbevægelsen har fået medejerskab til.

- SiD (nu 3F) var drivkraften bag efterlønnen både for at vise solidaritet på tværs af generationer og skaffe job til unge, men også for at give deres gamle medlemmer en adgang til og mulighed for at få et ordentligt otium, siger Per H. Jensen.

Netop fordi fagbevægelsen under en socialdemokratisk ledet regering fik vedtaget en efterlønsordning, handler kampen om meget mere end bare efterlønnen, vurderer også professor ved Syddansk Universitet, Klaus Petersen:

- Efterlønnen er også blevet et ikon på Socialdemokraternes og fagbevægelsens stærke alliance dengang. Og den er blevet symbol på den eneste rigtige reform, som forskellige socialdemokratiske regeringer fik gennemført i 1970’erne. Samtidig er den en af de få reformer, hvor fagbevægelsen virkelig kan sige, at den har sat sit fingeraftryk, siger Klaus Petersen.

Symbol på velfærdsstaten

Han mener, at den hårde kamp om efterlønnen også handler om at vinde den politiske magt og om at definere fremtidens velfærdsstat.

Også Per H. Jensen mener, at efterlønnen er blevet et symbol på velfærdsstaten, og han fremfører, at de såkaldte ’incitamentsøkonomer’ har haft held til at fremelske en tankegang hos flere og flere om, at det er nødvendigt at fjerne nogle velfærdsordninger for at kunne bevare velfærdssamfundet:

- Men hvad bliver tilbage af velfærdsstaten, når vi har fjernet efterlønnen, skåret dagpengesystemet ned til sokkeholderne og kigget sygedagpengene efter i sømmene? Til sidste står vi tilbage med en minimalstat, og i den murbrækning af velfærdsstaten, som vi ser nu, er efterlønnen en meget vigtig brik, siger Per H. Jensen.

Læs mere på www.ugebreveta4.dk, hvor du også kan abonnere