Af Kurt Ladefoged, fnyt@sl.dk

Det er almindelig kendt, at kvinder får mindre i løn – også når der tages højde for eksempelvis uddannelse og erhvervserfaring. I en ny undersøgelse fastslår SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – nu, at der er en stærk sammenhæng mellem andelen af kvinder i et fag og aflønningen i faget. Jo flere kvinder, der er i et fag, jo lavere er lønnen.

Det har både betydning for lønnen, at lønmodtageren er en kvinde, og hun arbejder i et kvindefag. Men det er altså værre at være ansat i et kvindefag end at være kvinde, for andelen af kvinder i et fag betyder mere for den ansattes løn end lønmodtagerens køn. Derfor rammes mændene i kvindefagene også af den lavere løn.

Undersøgelsen viser, at lønnen bliver reduceret med cirka 9 procent, hvis man er kvinde, men lønnen bliver reduceret med cirka 14 procent, hvis man er ansat i et kvindefag.

Undersøgelsen bygger på de data, der også blev brugt i forbindelse med Lønkommissionens rapport, og den er bestilt og finansieret af BUPL.

Flere hypoteser om uligeløn

Undersøgelsen gennemgår således flere hypoteser om årsagen til de lavere kvindelønninger – for eksempel den norske lønkommission, der påpegede, at årsagen kan være det offentliges købermonopol af kvindefagenes arbejdskraft og dermed mulighed for at presse lønnen.

Den norske lønkommission kom da også med en anbefaling af at ’ligelønsløft’ for kvindefagene i den offentlige sektor.

En anden hypotese, der gennemgås, er at det kollektive aftalesystem i den offentlige sektor herhjemme modvirker ligeløn mellem mænd og kvinder. Argumentet er, at den måde de offentlige forhandlinger foregår på, gør det vanskelig at ændre på lønrelationerne indbyrdes mellem de forskellige faggrupper.

De lønrelationer, der var mellem faggrupperne for årtier siden, reproducerer så at sige sig selv fra gang til gang.