Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk Foto: Vibeke Toft

Egentlig var der tale om en tyvstart: Dagen før Lars Løkke Rasmussen udskrev det længe ventede valg, afholdt Socialpædagogernes Kreds Storkøbenhavn valgmøde, hvor folketingskandidater diskuterede socialpolitik med Socialpædagogernes tillidsrepræsentanter og andre interesserede.

- Vi synes, det er vigtigt at bringe den politiske tænkning ind hos tillidsrepræsentanterne, så de bliver rustet til at tage nogle politiske diskussioner med medlemmerne. For det er vigtigt at Socialpædagogerne bliver en stemme i den socialpolitiske debat, siger Lars Petersen, der er formand for Kreds Storkøbenhavn.

At mødet så blev holdt dagen før valgets udskrivelse, har ikke noget at gøre med gode kompetencer udi spådomskunsten.

- Vi vidste jo, at valget ville komme indenfor de næste måneder, og så synes vi, at det var naturligt at lægge en politisk diskussion ind i TR-mødet. På samme måde som vi tidligere har inviteret de socialpolitiske ordførere fra forskellige partier. Og du kan sige, at der er et dobbelt formål: Både at give tillidsrepræsentanterne mulighed for at høre politikernes synspunkter, og at give politikerne mulighed for at høre, hvilke udfordringer tillidsrepræsentanterne står over for, for de er jo, hvad jeg kalder hverdagslivets eksperter, siger Lars Petersen.

Forbundet til arbejdslivet

Venstre havde meldt afbud i sidste øjeblik, så det var Enhedslisten, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der var repræsenterede på podiet – sammen med lektor Inge Bryderup fra DPU (Institut for uddannelse og pædagogik under Aarhus Universitet), der bidrog med fakta og viden.

Fagbladet Socialpædagogen var med for at undersøge hvilke emner, der er interessante, når man ser på folketingsvalget fra en socialpædagogisk vinkel.

At landspolitik og folketingsvalg har meget at gøre med det daglige arbejde, er tillidsrepræsentant og socialpædagog Lars Kongsø ikke i tvivl om. 

- Jeg mener slet ikke, man kan lade være med at interessere sig for politik, når man er socialpædagog. Vi står med fingrene i substansen og mærker de konkrete konsekvenser af politiske beslutninger, siger han.

Lars Kongsø arbejder på en døgninstitution for børn og unge med psykosociale vanskeligheder.

- Som mange andre indenfor det sociale område er vi rimelig hårdt ramt af nedskæringer. Og når vi for eksempel er nødt til at lukke afdelinger, går der en direkte linje til den politik, der bliver ført, fordi der bliver fjernet flere og flere ressourcer fra udsatte unge.

I Lars Kongsøs øjne, der kun en løsning: En ny regering.

- Jeg har tiltro til, at det vil blive meget bedre med en regering ledet af Socialdemokratiet og SF, fordi der vil være en større social bevidsthed. Og det kan i hvert fald ikke blive værre end, det er nu.

Hvad er rigtigt og forkert?

Langt mindre skråsikker er Charlotte Heidicke, der også er tillidsrepræsentant og socialpædagog på en familiebehandlingsinstitution.

På den ene side er hun faktisk ikke særligt interesseret i politik.

- Det der engagerer mig, er mit arbejde: Børns udvikling og mødet med det enkelte udsatte barn og den enkelte udsatte familie, siger hun.

På den anden side kan også hun mærke, at den førte politik får konsekvenser for hendes daglige arbejde.

- Jeg kan jo virkelig mærke konsekvenserne af, at kommunerne sparer penge. Vi har på et splitsekund fået skåret 25 procent af vores budget, og på familiebehandlingsinstitutionen, som jo er en forebyggende foranstaltning, ser vi eksempler på, at kommunerne forsøger at spare penge ved i første omgang at undlade at indskrive familier til undersøgelse og behandling. Konsekvensen er, at familierne bliver dårligere, før de får relevant hjælp.

Charlotte Heidicke synes bare, det er svært at koble erfaringerne fra hverdagen med landspolitikken.

- Jeg synes ofte, at politiske diskussioner bliver lidt fluffy. Det kan være meget svært at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. For eksempel hører vi her i dag, at Enhedslisten siger, at de vil skaffe penge ved at beskatte multinationale selskaber og millionærer – og så siger den anden side, at nej, nej, det går slet ikke, for så forlader de bare landet, og det går helt galt. Og hvad er så rigtigt? Hvis man virkelig skal sætte sig ind i det og tage stilling, kræver det en stor indsats, og det synes jeg, livet er for kort til. Som sagt lægger jeg mit engagement et andet sted, for man kan ikke det hele.

Nedskæringer

Spørgsmålet om, hvad der egentlig er rigtigt og forkert, fyldte også til selve valgmødet. Hvad er for eksempel op og ned, når kandidaterne fra Socialdemokraterne og Enhedslisten siger, at der er skåret i de offentlige budgetter, og kandidaten fra Dansk Folkeparti siger, at der er tilført flere penge?

En af tilhørerne tog mikrofonen og sagde:

- Når man ser ud over den offentlige sektor, så er der fyringsrunder og nedskæringer. Så jeg forstår ikke, at du siger, at der er blevet tilført flere penge. Hvor er de blevet af?

Nedskæringer og økonomi var ikke det eneste emne, der havde interesse, da landspolitikken skulle ses gennem et socialpædagogisk perspektiv. Regionernes fremtid, pædagoguddannelsen, anbringelser og arbejdsvilkår for offentligt ansatte kom også på dagsordenen.

Når det gjaldt Regionerne, der jo er arbejdsgiver for mange socialpædagoger, var vandene delte i panelet.

Paw Karslund fra Dansk Folkeparti ser dem gerne afviklet.

- Der sidder 205 regionspolitikere, men det er da nok, at der sidder 175 politikere inde på Christiansborg. Hvis det stod til mig, skulle der bare være 100 på Christiansborg, sagde han.

Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokraterne var derimod fortaler for Regionernes beståen:

- Hvem skal ellers løse de opgaver, Regionerne løser nu? Staten? Har staten været særlig god til at løse opgaver? Var staten for eksempel særlig god til at drive Åndssvageforsorgen, spurgte hun.

Rosa Lund fra Enhedslisten lå på linje:

- Vi vil gerne styrke Regionerne, for de er tættere på end Christiansborg, sagde hun.

De tre politikere lyttede også på argumenterne for at genindføre en særlig socialpædagogisk uddannelse og på frustrationer over, at der i den offentlige sektor er for meget kontrol og tidsspilde i forbindelse med dokumentationskrav.