Af Kurt Ladefoged, fnyt@sl.dk
Flere og flere arbejdsløse løber så sur i systemet, at de vælger at klage. Som reglerne er i dag, har man som arbejdsløs mulighed for at klage til at af landets beskæftigelsesnævn, hvis man er utilfreds med eksempelvis tilbud om aktivering.
Klagebunkerne er således vokset med 78 procent fra 2007 til 2010, viser tal fra Ankestyrelsen. Mens der i 2007 blev behandlet 1.404 klager, var tallet i 2010 vokset til 2.498 klager.
Den kraftige vækst i klagerne kommer ikke bag på formanden for foreningen ’Behandl os ordentligt’, Peter Bæk. Foreningen arbejder på bedre forhold for de ledige. Peter Bæk siger til A4, at han mærker en stigende vrede og angst blandt de mere end 160.000 danskere, som går ledige. Han mener derfor, at de rekordmange klager ikke kun skyldes den stigende ledighed, men også et beskæftigelsessystem fuld af skavanker.
- Der er gode grunde til, at mange flere ledige klager. De forstår ikke alle de indviklede regler, som de skal leve op til. Og andre oplever at komme ud i løntilskud eller andre former for aktivering, som ikke bringer dem et eneste skridt nærmere et reelt job, siger Peter Bæk.
I Folketinget gør de arbejdsløses vrede over systemet indtryk hos oppositionen. Både Socialdemokraterne og SF bebuder en reform af beskæftigelsessystemet, hvis de får flertal efter et kommende folketingsvalg.
- Systemet fungerer slet ikke godt nok i dag. Der er vildt voksende bureaukrati, og der er alt for lidt fokus på uddannelse og opkvalificering af de ledige. Begge dele vil vi for alvor prøve at gøre noget ved, siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen til ugebrevet.
Hos regeringspartiet Venstre ser arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs ikke det store behov for ændringer af beskæftigelsessystemet.
- Det er vel kun naturligt, at antallet af klager er steget, eftersom der er kommet flere ledige fra 2007 til 2010, siger Ulla Tørnæs.
Derfor protesterer de
Men sådan hænger efter Ugebrevet A4’s opgørelse ikke sammen. Der er ikke nogen snæver sammenhæng mellem antallet af ledige og antallet af klager. Eksempelvis steg ledigheden med 27 procent fra 2009 til 2010, mens antallet af klager i samme periode ’kun’ steg med syv procent.
Adjunkt Anette Skals fra Team Arbejdsmarked på Socialrådgiveruddannelsen Metropol giver da også dette bud:
- De ledige er blevet mere bevidste om, at man ikke skal finde sig i hvad som helst. Eksempelvis at blive sat på et kursus, hvor man får et kørekort til pc på trods af, at man har gået flere år på IT-Universitet. I sådanne tilfælde vælger flere at klage, siger Anette Skals.
Hos brancheforeningen for arbejdsløshedskasser, AK-Samvirke, forstår sekretariatschef Verner Sand Kirk godt de arbejdsløses utilfredshed.
- Der er stadigvæk alt for mange tilfælde, hvor ledige bliver sendt ud i aktivering, som er meningsløs eller direkte nedværdigende for dem. Der er brug for at tænke hele aktiveringssystemet forfra, så de ledige laver noget nyttigt eller lærer noget nyttigt, siger han.
Læs hele artiklen fra Ugebrevet A4 her