Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk

Vismændene i Det Økonomiske Råd har for første gang regnet på efterlønsreformens konsekvenser for arbejdsløsheden. Reformen vil koste 25.000 danskere jobbet i takt med, at efterlønsreformen bliver indfaset, viser beregningerne fra vismændenes nye efterårsrapport.

Fra 2014 hæves efterlønsalderen gradvist og øger dermed antallet af personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men vismændenes beregninger viser, at arbejdsmarkedet slet ikke er i stand til at tilbyde arbejde til alle disse ’nye medarbejdere’.

År efter år vil stadig flere mennesker blive i overskud på arbejdsmarkedet. I alt forventer vismændene, at der i 2020 vil være 126.000 arbejdsløse danskere, men uden ændringer i efterlønnen, vil der kun være godt 100.000 arbejdsløse.

De overraskende beregninger får dog ikke overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der ligesom hovedparten af sine økonomkolleger er tilhænger af reformen, til at fortryde sine anbefalinger af at fjerne efterlønnen. Tværtimod mener han, at der ikke er noget alternativ, skriver A4.

- Der er aldrig nogen, der har påstået, at hvis man hæver arbejdsudbuddet, så får man en tilsvarende stigende beskæftigelse. Det er en sej proces, og i en fase, får du mere arbejdsløshed, end du ellers ville have haft, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Trods reformens ledighedseffekt mener han, at politikerne bør stå ved efterlønsaftalen. Alternativerne – at spare på det offentlige forbrug eller hæve nogle skatter – fører nemlig også til flere arbejdsløse, vurderer han.

Hans kollega blandt vismændene, professor i statskundskab på Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen, der samtidig er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er dog ikke enig med sin kollega.

- Jeg mener, der er et alternativ til at forringe efterlønnen. Man kunne have ført en mere ekspansiv finanspolitik nu og her, og så kunne man satse massivt på uddannelse, uddannelse og atter uddannelse, siger han.

Vestager står fast

De radikales leder, økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, som overraskende lavede en efterlønsaftale med den tidligere regering og Dansk Folkeparti har både før, under og efter valget gennemtrumfet, at aftalen står ved magt.

Hun peger på, at vismændenes prognose godt kan være for pessimistisk omkring ledigheden i 2020. Regeringens egne prognoser for økonomien er i hvert fald lidt mere positive, og regeringen vurderer eksempelvis, at ledigheden flader ud i 2020 – og det er endda før kickstarten, som blev fremlagt i finanslovsforslaget er indregnet, oplyser Margrethe Vestager.

- Men man må opveje de positive konsekvenser imod de negative, og der hæfter jeg mig ved, at vismændene også siger, at der er flere positive effekter af tilbagetrækningsreformen end negative – også i forhold til at få skabt mere varig beskæftigelse for alle, siger hun.

Læs hele artiklen i A4