Af Kurt Ladefoged, fnyt@sl.dk
Stadig flere lønmodtagere melder sig ind Krifa – Kristelig Fagbevægelse eller Det faglige Hus. Og det gælder ikke mindst de unge. Blandt de unge er hver femte nu medlem af en gul fagforening. De gule har også stor fremgang blandt andre ufaglærte, lavtlønnede, butiks- og deltidsansatte. Presset mod LO-fagbevægelsen får nu LO til at annoncere en modoffensiv, skriver Ugebrevet A4 i gårsdagens udgave.
I løbet af ti år har de gule fagforeninger fået over 100.000 flere medlemmer, mens LO-fagbevægelsen i samme periode har haft nedgang i medlemstallet på ikke mindre end 250.000. Det fremgår af en ny rapport udarbejdet for LO af arbejdsmarkedsforskere fra forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet.
Rapporten dokumenterer, at de gule fagforeninger alene fra 2000 til 2008 har tredoblet deres andel af unge medlemmer fra rundt regnet 6 procent til omkring 20 procent af alle aldersgrupper, der er medlem af en fagforening og en a-kasse.
Og de billige fagforeningers succes blandt de unge ser ud til at have vedvarende effekter. I hvert fald er Krifas og Det Faglige Hus’ andel af fagforeningsmedlemmer også for opadgående blandt mennesker på 30 år og derover.
En af forskerne bag rapporten, professor Jesper Due siger:
- LO-forbundene er i en konkurrencesituation i forhold til de ting, de udbyder. Og forbundene står i det paradoks, at de rent faktisk aldrig har haft så mange goder at tilbyde via overenskomsterne samtidig med, at de tilsyneladende får sværere ved at organisere lønmodtagerne.
I LO tager næstformand Lizette Risgaard presset fra de gules fremvækst meget alvorligt. Og ifølge hende truer udviklingen direkte den danske model.
- Hvis stadig flere mennesker vælger at være med i de gule forretninger eller helt vælger fagforeningerne fra, vil der ikke være nogen til at tegne overenskomster for, og de vil med tiden forsvinde. Arbejdsgiverne skal så til at forhandle kontrakter med hver enkelt ansat. Dermed ryger den ro, fleksibilitet og de ordnede forhold, der er i dag på arbejdsmarkedet. Det er på ingen måde i samfundets interesse, siger Lizette Risgaard til A4.
At de gule kalder sig fagforeninger er imidlertid noget af et tilsnigelse. Professor Jesper Due mener således, at de gule fagforeningers succes hænger sammen med, at de i høj grad har været i stand til at få det til at se ud som om, at det er ligegyldigt, om man er medlem hos dem eller hos forbund under LO.
- De gule kalder sig faglige organisationer, men hvis en faglig organisation defineres som en kollektiv varetagelse af medlemmernes interesser gennem overenskomster, må man sige, at det er falsk varebetegnelse, da de gule ikke har overenskomster. De fleste af deres medlemmer er på LO-organisationernes overenskomster. Men hvis det ikke er gået op for de gules medlemmer, så gælder det argument jo ikke over for dem, siger Jesper Due.
De gule skal også betale
I dagens udgave af Ugebrevet A4 kræver flere toneangivende fagforbund som 3F og Dansk EL-forbund nu, at den million lønmodtagere, der i dag er uorganiserede eller medlemmer af de gule fagforeninger, fremover betaler for de overenskomstgoder – for eksempel aftaler om uddannelse og arbejdsmiljø, som de også nyder godt af.
Med andre ord skal gratisterne til lommerne og via en fond være med til at finansiere overenskomsterne. Og de penge, fagbevægelsen sparer, skal gå til at sænke kontingenterne, lyder det fra flere LO-forbund.
Således siger Mads Andersen, formand for Industrigruppen i 3F og næstformand i forhandlingsfællesskabet CO-Industri, at et centralt krav ved de kommende overenskomstforhandlinger vil være, at LO-medlemmerne ikke længere skal betale hele regningen for at sikre overenskomsterne.
- Vi skal tage trykket af kontingenterne i de faglige organisationer ved at lægge nogle af udgifterne til for eksempel tillidsrepræsentanternes uddannelser og det fagretlige system over på overenskomstrammen. I dag er det jo de klassiske fagforeninger, der forhandler og sikrer overholdelsen af overenskomsterne foruden at udvikle uddannelse, arbejdsmiljø og så videre. Det er dyrt, men det skal der ændres på nu, siger Mads Andersen til Ugebrevet A4.
Læs artiklerne her og her