Prik

Fokus på den socialpædagogiske praksis

Der er i allerhøjeste grad brug for, at socialpædagoger holder fokus på den faglige debat om udvikling af den socialpædagogiske praksis

Af Tove Larsen, formand, KL’s Social-og sundhedsudvalg, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Der er i allerhøjeste grad brug for, at socialpædagoger holder fokus på den faglige debat om udvikling af den socialpædagogiske praksis. Der er masser af vigtige, socialpædagogiske udfordringer og dilemmaer omkring inklusion, normalitet, borgerens selvstændige liv med videre, som til stadighed er aktuelle temaer på den enkelte arbejdsplads.

Er der noget nyt i dette?  nej, det er sådan set en ‘gammel nyhed’ – men stadig en relevant nyhed! For når jeg opfordrer til at sætte fokus på den faglige refleksion og debat, så skyldes det, at vi er i en tid, hvor den offentlige debat om det specialiserede socialområde mest handler om den økonomiske udgiftsvækst, der har været de seneste år, og hvordan den skal håndteres fremover.

Og den offentlige italesættelse af de økonomiske rammer må ikke medføre, at vi kun er optaget af at diskutere, om 44 milliarder kroner og fire-fem procent årlig vækst er rimelige udgiftstal på det specialiserede børne-, unge- og voksenområde.

Udgiftsniveauet er selvfølgelig vigtigt – for uanset hvilket samfundsområde, vi beskæftiger os med, vil det altid indgå i en prioritering med andre udgiftsområder. sådan er det også i vores privatøkonomi. og den økonomiske debat er i høj grad en debat, som vi som politikere skal tage ansvar for. på godt og ondt. For vi kan ikke stille alle tilfredse.

Kommunal- og folketingspolitikere er ikke socialfagligt uddannede. så når vi skal varetage tværgående prioriteringer, må vi basere os på, at de fagfolk, der er på områderne, har brugt deres faglighed til at få det bedst mulige ud af de ressourcer, der allerede er givet.

Vi ved godt, at uanset det økonomiske niveau, vil der altid være ønsker om nogle endnu bedre rammer. Hver ny forbedring bliver oftest til en platform for krav om mere. Lige nu er de samfundsøkonomiske rammer bare ikke til at stille krav om mere. tværtimod.

Og det er her professionsfagligheden skal vise sin styrke. Man kunne i denne tid ty til en opfordring om at genbruge det gamle motto: ‘Hvad udad tabes, skal indad vindes!’. altså: når økonomien strammer til – hvordan kan vi så alligevel hæve den faglige kvalitet af vores arbejde?

Min opfordring er, at den socialpædagogiske, faglige debat ikke fokuseres på alverdens elendigheder i faget. Det vil i øvrigt heller ikke gavne hverken områdets eller professionens omdømme – og et vil kun gøre det endnu sværere at fastholde ressourcer og rekruttere nye studerende.

Og der er mange spændende, faglige udfordringer at tage op på den enkelte arbejdsplads og i fagmiljøer.

En af de vigtigste veje til skabe en god socialpædagogisk praksis er at reflektere over, tale om og diskutere, hvad det er, vi går og gør – og hvorfor vi gør det på netop denne måde. Den faglige debat kan tages uanset, hvordan de økonomiske rammer for et område ser ud. 

Hvordan får vi skabt dokumentation af virkningerne af vores faglige indsats, som  sætter os i stand til at tilrettelægge den socialpædagogiske indsats bedre? Hvor gør vi det godt i inklusionsarbejdet? Hvorfor halter det for eksempel oftest  med at skabe et inkluderende fritidsliv for brugerne? Hvornår vælger vi at ‘beskytte’ borgerne mod udfordringer – og hvornår vælger  vi at støtte til at mestre udfordringer? Hvorfor?