Socialpædagogisk praksis

Prik

Fokus på den socialpædagogiske praksis

Der er i allerhøjeste grad brug for, at socialpædagoger holder fokus på den faglige debat om udvikling af den socialpædagogiske praksis

Af Tove Larsen, formand, KL’s Social-og sundhedsudvalg, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Der er i allerhøjeste grad brug for, at socialpædagoger holder fokus på den faglige debat om udvikling af den socialpædagogiske praksis. Der er masser af vigtige, socialpædagogiske udfordringer og dilemmaer omkring inklusion, normalitet, borgerens selvstændige liv med videre, som til stadighed er aktuelle temaer på den enkelte arbejdsplads.

Er der noget nyt i dette?  nej, det er sådan set en ‘gammel nyhed’ – men stadig en relevant nyhed! For når jeg opfordrer til at sætte fokus på den faglige refleksion og debat, så skyldes det, at vi er i en tid, hvor den offentlige debat om det specialiserede socialområde mest handler om den økonomiske udgiftsvækst, der har været de seneste år, og hvordan den skal håndteres fremover.

Og den offentlige italesættelse af de økonomiske rammer må ikke medføre, at vi kun er optaget af at diskutere, om 44 milliarder kroner og fire-fem procent årlig vækst er rimelige udgiftstal på det specialiserede børne-, unge- og voksenområde.

Udgiftsniveauet er selvfølgelig vigtigt – for uanset hvilket samfundsområde, vi beskæftiger os med, vil det altid indgå i en prioritering med andre udgiftsområder. sådan er det også i vores privatøkonomi. og den økonomiske debat er i høj grad en debat, som vi som politikere skal tage ansvar for. på godt og ondt. For vi kan ikke stille alle tilfredse.

Kommunal- og folketingspolitikere er ikke socialfagligt uddannede. så når vi skal varetage tværgående prioriteringer, må vi basere os på, at de fagfolk, der er på områderne, har brugt deres faglighed til at få det bedst mulige ud af de ressourcer, der allerede er givet.

Vi ved godt, at uanset det økonomiske niveau, vil der altid være ønsker om nogle endnu bedre rammer. Hver ny forbedring bliver oftest til en platform for krav om mere. Lige nu er de samfundsøkonomiske rammer bare ikke til at stille krav om mere. tværtimod.

Og det er her professionsfagligheden skal vise sin styrke. Man kunne i denne tid ty til en opfordring om at genbruge det gamle motto: ‘Hvad udad tabes, skal indad vindes!’. altså: når økonomien strammer til – hvordan kan vi så alligevel hæve den faglige kvalitet af vores arbejde?

Min opfordring er, at den socialpædagogiske, faglige debat ikke fokuseres på alverdens elendigheder i faget. Det vil i øvrigt heller ikke gavne hverken områdets eller professionens omdømme – og et vil kun gøre det endnu sværere at fastholde ressourcer og rekruttere nye studerende.

Og der er mange spændende, faglige udfordringer at tage op på den enkelte arbejdsplads og i fagmiljøer.

En af de vigtigste veje til skabe en god socialpædagogisk praksis er at reflektere over, tale om og diskutere, hvad det er, vi går og gør – og hvorfor vi gør det på netop denne måde. Den faglige debat kan tages uanset, hvordan de økonomiske rammer for et område ser ud. 

Hvordan får vi skabt dokumentation af virkningerne af vores faglige indsats, som  sætter os i stand til at tilrettelægge den socialpædagogiske indsats bedre?

Hvor gør vi det godt i inklusionsarbejdet? Hvorfor halter det for eksempel oftest  med at skabe et inkluderende fritidsliv for brugerne?

Hvornår vælger vi at ‘beskytte’ borgerne mod udfordringer – og hvornår vælger  vi at støtte til at mestre udfordringer? Hvorfor?

 

Fortæl os, hvad du mener

  1. Saving...

Efter at Norge i 2009 ændrede loven, og i særlige situationer tillod tvangsbehandling af udviklingshæmmede og andre mennesker med forståelseshandicap, har der hvert år været mere end tusind sager. Lovændringen er først færdigevalueret i 2013

Institut for Menneskerettigheder udskriver for ottende gang prisen for mangfoldighed i arbejdslivet og anerkendelse af virksomheder, der behandler deres medarbejdere lige uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering

I 2005 etablerede Platangårdens Ungdomscenter ‘Bostøtteteamet’, som er et individuelt bostøttetilbud til de mest udsatte sindslidende. De gode resultater og brugernes egne vurderinger viser, at det er muligt at skabe et værdigt liv med en høj grad af selvforvaltning for selv de mest udsatte sindslidende

Alle har ret til at betyde noget i nogens liv. Det er filosofien bag et beskæftigelsesprojekt på et plejecenter i Ringsted, hvor to marginaliserede grupper har glæde af hinanden. En flok udviklingshæmmede og psykiske handicappede har her fået et meningsfyldt job, og de ældre får mere omsorg

På Botilbuddet Lyngdal er hver eneste beboer gennemanalyseret for at finde ud af, hvordan medarbejderne kan hjælpe beboerne med ikke at få flere påvirkninger end deres nervesystem kan klare. Det kræver medarbejdere i den faglige eliteklasse, som har så meget kontrol over deres nervesystem, at de kan lægge bånd på deres egne følelser

Alle mandage er ens. Alle tirsdage. Fra Annabel åbner sine øjne om morgenen, til hun lukker dem igen om aftenen, er hendes dag tilrettelagt ned til mindste detalje. Hvad siger personalet? Hvor står personalet, når Annabel for eksempel børster hår eller vasker hænder. Alt er kortlagt minutiøst, og den drejebog skal personalet kende udenad ellers går det galt

Se flere