Forbund og a-kasse
Del på facebookPrintTip en ven

Et uventet træk

SL vandt ved domstolene, der gav to løftede pegefingre til til Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen. - Men kun dem, der har råd til at gå til domstolene, kan håbe på lidt retfærdighed, siger SL's advokat.

AF LONE MARIE PEDERSEN, redaktionen@sl.dk

Advokat Karsten Steen Jensen har kørt Lone Hildebrands sag i Østre Landsret, hvor retten fuldt og helt gav ham ret i, at hans klient havde mistet 65 procent at sin erhvervsevne ved to arbejdsskader.

Den afgørelse var Den Sociale Ankestyrelse ikke tilfreds med, og ville have sagen prøvet ved Højesteret. Men Ankestyrelsen havde ikke taget højde for, at Karsten Steen Jensen valgte en usædvanlig fremgangsmåde i de forberedende øvelser, før sagen skulle for Højesteret.

Han indkaldte et vidne til afhøring. Nemlig professor, dr. med. Niels Reisby, der i retten kunne oplyse, at Lone Hildebrand ikke havde en - som det hedder i jurasproget - forudbestående lidelse. Men at hendes erhvervsevnetab alene var kommet af de to arbejdsskader.

Hermed tilbageviste han påstande fra Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse, der havde sat hendes erhvervesevnetab til kun 35 procent, idet de mente at hun havde en forudbestående lidelse, som blandt andet var en hysterisk karakterneurose, som også gjorde hende uarbejdsdygtig.

Niels Reisby havde set og talt med Lone Hildebrand, hvad Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens egne læger ikke havde. De byggede alene deres udsagn på en psykiatrisk lægeerklæring i forbindelse med hendes første arbejdsskade. I den stod der, at hun havde en hysterisk karakterneurose.

Niels Reisby kunne forklare i retten, at hun hverken forud for arbejdsskaderne eller efter har haft en hysterisk karakterneurose eller led af epilepsi, men at hun naturligvis psykisk er præget af skaderne.

Efter disse klare udtalelser fra en speciallæge valgte Ankestyrelsen således at trække sagen fra Højesteret.


Speciallæger vigtige
Om afgørelsen siger Karsten Steen Jensen:

- Dommen viser, at man ved arbejdsskader lægger afgørende vægt på speciallægernes undersøgelser og vurderinger, og domstolenes budskab til Arbejdsskadestyrelsen er således, at man ikke kan se bort fra speciallægeerklæringerne, når man træffer en afgørelse.

Karsten Steen Jensen mener, at Landsrettens afgørelse indeholder to løftede pegefingre til Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen. Den ene er, at man lægeligt ikke har været dygtige nok til at vurdere sagen. Og den anden fejl er, at man har taget alt for let på at bevise, at der er andre ting end arbejdsskaden, som har gjort Lone Hildebrand uarbejdsdygtig.

Hermed henviser Karsten Steen Jensen til paragraf 13 i Arbejdsskadeforsikringsloven. Heri står der, at når Arbejdsskadestyrelsen kun sætter Lone Hildebrands erhvarvstab til 35 procent, selv om hun er uarbejdsdygtig, så skal styrelsen bevise en "forudbestående lidelse". Man kan ikke nøjes med, at påstå - som både Arbejdsskadestyrelsen og senere Ankestyrelsen gør - at hun har en "forudbestående lidelse".

Dommen må i følge Karsten Steen Jensen betyde, at Arbejdsskadestyrelsen fremover i endnu højere grad bør være opmærksom på, at styrelsen skal anerkende den fulde erhvervsnedsættelse, medmindre andet er bevist.


Dagen derpå
Men efter at sejrsglæden har lagt sig er der grund til bekymring, mener Karsten Steem Jemsen:

- Lone Hildebrand er "heldig", at hendes arbejdsskader ikke er sket i dag, for så ville hun næppe få dem anerkendt.

- Hele arbejdsskadebegrebet er med tiden blevet temmelig "medtaget". I dag arbejder Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse ud fra en praksis, som siger, at arbejdsskader, der er forventelige i arbejdet, ikke er arbejdsskader.

- Og i den fortolkning er det således forventeligt, at man på en institution med fysisk og psykisk udviklingshæmmede beboere kan blive udsat for overfald af den type, som Lone Hildebrand har oplevet.

Formålet i loven er fortsat at alle, der kommer til skade på arbejdet, skal være berettiget til erstatning, men når loven i praksis fortolkes anderledes, hjælper det ikke så meget.

Kun dem, der har en fagforening i ryggen, som kan stille med ekspertise og kroner til at gå til domstolene, kan håbe på lidt "retfærdighed". Alle andre har ikke en jordisk chance, forudser Karsten Steen Jensen.