Flere strander på langvarig hjælp

Tusindvis af danskere bliver i systemet. Der er lige så mange i dag på langvarig kontanthjælp, revalidering og kommunal aktivering som i midten af 90'erne. Det er unge, hjemløse, enlige mødre, misbrugere og indvandrere. Hvis udviklingen skal vendes, er der behov for særlige job, positiv særbehandling og andre nye politiske initiativer. Det vurderer centrale aktører på det sociale område

Af Torben K. Andersen , redaktionen@sl.dk

Bjarne Lenau Henriksen er en rystet mand.

Han er ellers vant til at arbejde med narkomaner, sindslidende, alkoholikere, belastede familier og hjemløse.

Som chef for Kirkens Korshær kender han til samfundets mest marginaliserede og udstødte grupper.

Derfor skal der også meget til at bringe den politiske teolog og leder af landets største frivillige sociale hjælpeorganisation ud af fatning.

- Men det, som sker i disse år, kan virkelig ryste mig. Der er et grundlæggende trist politisk menneskesyn, hvor de folk, som har det dårligst, blot bliver betegnet som dovne. Det er også paradoksalt, at en liberal regering vil bruge tvang. Det skaber grobund for, at der bliver endnu flere udstødte, siger Bjarne Lenau Henriksen.

Selv om ledende politikere gentagne gange har fastslået, at nu er turen kommet til de bagerste i køen, så er det ikke lykkedes for alvor at få bugt med de mange tusinde, som er strandet på langvarig forsørgelse i form af kontanthjælp, revalidering og kommunal aktivering.

Faktisk er der flere, som i dag er udstødt.

Hvor der i midten af 90'erne var 150.000 folk, som var parkeret på en af disse offentlige ydelser i det meste af et år, så er der i dag 10.000 flere. De modtager i gennemsnit hjælp fra det offentlige i 10 ud af årets 12 måneder.

Uhomogen gruppe
Det drejer sig om en stor og meget uhomogen gruppe, som omfatter de mest socialt udsatte folk og familier.

En stor del er stofmisbrugere, folk med alkoholproblemer, hjemløse og prostituerede. Nogle af dem tilhører den såkaldte tabte genration, som voksede op under massearbejdsløsheden i 1970'erne og 80'erne, og som aldrig nåede at få bidt sig fast på arbejdsmarkedet.

En anden stor gruppe er indvandrere, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed er i alvorlig fare for at ende i fattigdom. De tegner sig for en stadig stigende del af denne gruppe.

Gruppen omfatter også unge, som har problemer i overgangen fra skole til arbejdslivet. De har typisk haft dårlig opvækst, har måske været anbragt i plejefamilie eller socialpædagogisk opholdssted og har mangel på kontakt med voksne.

Desuden er kvinder overrepræsenteret i denne gruppe. Mange af dem er enlige mødre, hvis børn også er i farezonen for at blive marginaliseret.

Fælles for dem alle er typisk, at de ikke har mærket meget til det økonomiske opsving op gennem 1990'erne. I modsætning til medlemmer af a-kasserne. For til sammenligning er antallet af forsikrede ledige raslet ned i samme periode.

Der er ganske vist kommet flere ledige i de seneste par år. Men der er stadig lang vej op til de enorme arbejdsløshedstal for 10 år siden.

Perlerække af omsorgssvigt
Nogle har siddet fast i årevis. Og der er ikke meget, som tyder på, at udviklingen vender foreløbig.

Hvem er de udsatte? Socialministeriet har lavet et skøn over antallet af udstødte. Nogle mennesker kan godt indgå i flere af disse grupper: 14.000 stofmisbrugere. År 2000 var godt 8000 stofmisbrugere i behandling 25.000-50.000 har et så omfattende og ødelæggende alkoholmisbrug, at de har behov for behandling 11.000 har i løbet af et år været hjemløse 22.000 har en behandlingskrævende sindslidelse. Det skønnes, at omkring 1.000 kan betegnes som meget vanskeligt stillede, da de både er sindslidende og har et misbrugsproblem 5.000-7.000 er prostituerede

Måske tværtimod.

- Det er svært at få folk tilbage. For hver enkelt person, som bliver hjulpet ud af de svagestes gruppe, så dumper der en anden person ned fra gruppen af de næstsvageste. Regeringen taler ganske vist meget om de svageste, og at vi skal knække den sociale arv. Men den ser ikke overordnet på problemet. Det har mere karakter af overflade og lappeløsning. Vi har stadig et klassesamfund i dag, selv om det ikke er populært at sige det, konkluderer Bjarne Lenau Henriksen.

Når han er så bekymret i disse år, er det også fordi han kan se hvilke grupper, som i stigende grad benytter sig af Kirkens Korshærs tilbud i form af herberger, bofællesskaber, behandling og varmestuer.

- Vi har markant flere indvandrere og flygtninge. Det er blandt dem, som vi ser en social nød, der siger spar to til alt. Vi ser også flere yngre mennesker. Det er unge, som aldrig er kommet i gang. De er vokset op med negativ social arv og har oplevet en perlerække af social omsorgssvigt. Og så ser vi flere unge mødre, siger Bjarne Lenau Henriksen.

Vagthund bider regeringen
Han er en af de sociale vagthunde, som regeringen selv har udpeget til at sidde i det nyoprettede Rådet for Socialt Udsatte og dermed bide den i haserne, hvis den ikke gør nok for de udstødte.

Regeringen har selv betegnet rådet som en slags LO for de svageste.

For nylig kom så den første karakterbog fra rådet. Og den roser regeringen langt hen ad vejen for at sætte en række tiltag i gang som for eksempel behandlingsgaranti for stofmisbrugere, alternative plejehjem, flere midlertidige botilbud og flere akuttilbud for de socialt udsatte.

Men rapporten indeholder også en særdeles barsk kritik af regeringen på en lang række områder.

- Alle de gode tiltag er ved at blive sat over styr, fordi regeringen samtidig forringer de økonomiske vilkår for de udsatte, konkluderer Bjarne Lenau Henriksen.

Kritikken går blandt andet på, at de udsatte grupper med største lommesmerter får forringet deres økonomi yderligere gennem en række politiske indgreb. For eksempel blev kontanthjælpen for ægtepar sat ned fra årsskiftet med over 1000 kroner om måneden, når en af ægtefællerne har modtaget hjælp i seks sammenhængende måneder.

Kontanhjælpen for unge under 25 år er nu sat ned til SU-niveau efter ni måneders hjælp. Desuden er et særligt beskæftigelsestillæg faldet bort til personer i individuel jobtræning.

Ny lov er dybt godnat
Fra næste år bliver der indført et loft over kontanthjælpen, når en person har modtaget hjælp i en periode på over seks måneder.

Denne regel bliver også skarpt kritiseret af Center for Alternativ Samfundsanalyse. Som CASA skriver i sin netop offentliggjorte årsrapport:

- Hvad lovgiverne har tænkt, da de vedtog loven, er svært at vide. Men en lov med så indviklede regler om loftsgrænser og nedsættelsesgrænser, som ingen kontanthjælpsmodtagere - endsige sagsbehandlere - overhovedet vil have en chance for at gennemskue, er i sig selv et demokratisk problem.

CASA konkluderer også, at der er behov for nye socialpolitiske tiltag, hvis udviklingen skal vendes, og regeringen skal få bugt med de mange folk på langvarig forsørgelse.

Regeringen har blandt andet planer om at belønne de sagsbehandlere, som skaffer flere ledige i arbejde i håb om, at det vil reducere antallet af folk, som er parkeret på langvarig kontanthjælp.

Men formanden for det uafhængige dialogforum Socialpolitisk Forening, professor Per Schultz Jørgensen, er særdeles kritisk overfor dette initiativ.

- Med den ledighed, vi har i dag, nytter det ikke bare at belønne lidt mere for at skaffe folk i arbejde. Folk bliver jo behandlet som objekter. Det er en overskridelse af etiske grænser. Disse folk har i stedet brug for en socialpædagogisk hjælp til at klare problemerne. Det kan være hjælp til at få styr på tilværelsen, deres boligforhold og ikke bare at få et job, siger Per Schultz Jørgensen.

Han henviser blandt andet til de nu nedlagte servicejob, hvor folk gjorde rent på togstationer eller ryddede op på virksomhederne.

- Man fyrede folk for at rationalisere. Nu kommer så regningen. Derfor står vi med et stort problem i dag, siger Per Schultz Jørgensen.

Skylder en undskyldning
Der er ganske vist en udskiftning blandt de mange folk, som er strandet på langvarig hjælp. Blandt gruppen på langvarig kontanthjælp bliver omkring en tredjedel udskiftet om året. Nogle finder job, dør eller kommer i gang med en uddannelse. Det er altså ikke de samme 160.000 mennesker, som sidder fast år efter år.

Men formanden for landets socialchefer, Ole Pass, fra Rødovre kommune er ikke bleg for at lave selvransagelse.

- Vi skylder disse folk en alvorlig undskyldning, siger Ole Pass.

Problemet er heller ikke blevet mindre af, at mange falder ud af dagpengesystemet og havner på kontanthjælp.

Desuden er det blevet sværere at få tilkendt førtidspension, så mange folk strander mellem to stole. De er for friske til at få pension. Men har store problemer med at få et fast job.

Ole Pass er især bekymret over det stigende antal unge med problemer, og som nu begynder at dukke op på væresteder og botilbud. Hvor det tidligere var midaldrende mænd, som dukkede op på institutioner for hjemløse, så begynder der nu at komme flere yngre, som er kommet ud i problemer og har brug for hurtig hjælp.

- Det er altid skræmmende, når alderen rykker nedad. De kan være røget ud af uddannelsessystemet, som er et barskt udskilningsløb for mange. Og de er heller ikke medlem af en a-kasse, da de mener, at det ikke er særlig checket. Det problem skal man være mere opmærksom på, siger Ole Pass.

Han foreslår derfor i lighed med Per Schultz Jørgensen at lave knopskydninger til den nuværende lovgivning i håb om at sluse flere tilbage på rette spor. Det kan være særlige opgaver, som ikke nødvendigvis skal gøres, men som alligevel er praktiske at få gjort.

- Vi skal selvfølgelig ikke sende en stærkt alkoholiseret person ud til en enlig pensionist. Men det skal være ligesom fløden i kaffen. Den kan godt drikkes uden fløde. Men den smager bedre med fløde. Nogle folk kan godt lave en masse den ene dag. Men de kan ikke lave noget den næste dag. Derfor kan vi finde en slags nicheopgaver, hvor der ikke skal kræves samme form for produktivitet, men hvor folk kan være en del af et samfundsfællesskab, siger Ole Pass.

Positiv særbehandling
Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Kirsten Nissen, peger på to initiativer, som hun mener kan være med til at få bragt antallet af udstødte ned.

Bedre handleplaner for den enkelte og økonomisk særbehandling for enlige forsørgere.

- Det danske samfund er så gennemreguleret, at kommunerne godt ved, hvem disse folk er. Men så fatter jeg ikke, at der ikke bliver lavet ordentlige handleplaner, siger Kirsten Nissen og placerer dermed en del af skylden hos de kommunale sagsbehandlere.

Hun ser også gerne, at der bliver lavet positiv særbehandling ved at give en ekstra pose penge til enlige forsørgere.

- Det kan være med til at bryde den sociale arv. For hvis den enlige mor bare har siddet i sin lejlighed i flere år og modtaget kontanthjælp, så er hendes selvværd meget lavt. Derfor mener jeg, at der bør laves økonomisk særbehandling, så hun kan sende sine børn i sportsklub og klæde dem ordentlig på. Det kan også være pædagoger i hjemmet for at hjælpe hende i gang. Og det beløb, som det kommer til at koste ekstra, bliver betalt mange gange tilbage. For ellers ville hendes børn også blive marginaliseret, siger Kirsten Nissen.

Rådet for Socialt Udsatte er også kommet med en lang række anbefalinger, som det nu er op til regeringen at sætte i værk, hvis flere ikke skal udstødes.

Kurven knækker den forkerte vej
Der bliver flere socialt udsatte. De har i modsætning til de forsikrede ledige ikke mærket noget til det økonomiske opsving. Grafen viser antallet af folk under 60 år på forsørgelse i mindst seks af årets 12 måneder.
	Forsikrede ledige	Socialt udsatte
	Dagpenge	- kontanthjælp
	AF-aktivering	- kommunal aktivering
		- revalidering
1995:	187.146	152.924
1996:	181.853	153.075
1997:	169.528	154.472
1998:	139.304	153.680
1999:	125.370	157.232
2000:	123.405	159.256
2001:	120.857	160.253
2002:	118.917	161.397

Behov for mere hjælp Rådet for Socialt udsatte har i sin nye årsrapport en række forslag til at forbedre forholdende for de udstødte. Rådet foreslår blandt andet: - Der skal ske en udbygning af tilbuddene til personer med alkoholmisbrug - Et midlertidigt beløb på 20 mio. kroner til at styrke behandlingsindsatsen for alkoholmisbrugere skal gøres permanent, og der skal indføres kvalitetsstandarder for alkoholmisbrugere - Der skal være bedre muligheder for gældssanering for de socialt udsatte - Der skal rettes op på Folketingets nedprioritering for de marginaliserede på arbejdsmarkedet - Beskæftigelsestillægget til personer i individuel jobtræning skal genindføres - Hjælpen til unge under 25 år, som ikke er i stand til hverken at tage en SU-uddannelse, påtage sig et arbejde eller berettiget til revalidering, skal ikke nedsættes - Ordningen om "Skæve huse til skæve eksistenser" skal fortsætte, når forsøget udløber ved årets slutning - Regeringen skal opgive sin plan om at sælge almene boliger - Forholdene for hjemløse skal forbedres, så færre har behov for at benytte § 94-botilbuddene - Større forståelse og åbenhed i lokale miljøer om placering af tilbud til socialt udsatte Kilde: Årsrapport 2003 fra Rådet for socialt udsatte