MST
Gu' ved om det virker
Hidtil har behandlingen MST fået skudsmålet effektiv over for vanskelige unge. Nu er en gruppe amerikanske socialforskere gået systematisk til værks, og de sår tvivl om MST's succes
Af Bille Sterll , redaktionen@sl.dk
Det kan godt være, det virker. Men det er ikke til at bevise. På den anden side er det heller ikke farligt.
Sådan læser den amerikanske socialforsker Julia Littell den foreløbige bundlinie, når hun sammenligner en stribe videnskabelige forsøg med behandlingsformen Multisystemisk Terapi - MST.
Verden over arbejder flere end 250 MST-teams med rundt regnet 10.000 unge. De seneste år har danske amter og kommuner i stor stil kastet sig ud i MST over for kriminelle eller utilpassede unge og deres familier. Ringkøbing Amt, Århus Amt og Århus Kommune var de første. Siden har Nordjylland, Vejle og Frederiksborg amter købt licens til at bruge metoden, som er udviklet af forskere i USA.
Omtale af MST herhjemme går ofte hånd i hånd med henvisninger til metodens gode resultater. Forskning viser, at MST virker, hedder det typisk.
Spørgsmålet er så, om forskningen holder vand.
En gruppe amerikanske socialforskere sår nu tvivl om MST's dokumenterede effekt:
Når alle de pæne forskningsresultater underkastes en analyse, der følger et sæt strengt videnskabelige spilleregler, fordamper effekten lige så stille ud i det blå, mener de.
- MST er måske blevet "oversolgt". Det er muligt, MST virker, men der er ingen klare beviser. De hidtidige forskningsresultater er ekstremt beskedne og ikke særlige præcise, siger Julia Littell, som er professor i social forskning ved Bryn Mawr College i USA.
Julia Littell og hendes medarbejdere er i færd med at gennemgå alle relevante, tilgængelige rapporter og forsøg med virkningen af MST på unge. Når de engang er færdige, skal den endelige oversigt følge de retningslinier, som er udstukket af den internationale forskningsorganisation Campbell Collaboration. Forskere undersøger sig selv Arbejdet er stadig i gang, og den systematiske gennemgang er hverken godkendt eller offentliggjort endnu. Alligevel tør den amerikanske professor godt lufte sine indvendinger over for beviserne for MST's effekt:
For det første er langt de fleste forsøg med MST udført af de samme mennesker, som har udviklet metoden, og som i dag sælger MST-licenser verden over. Forsøgene er med andre ord ikke lavet af uafhængige forskere, men derimod af folk, som selv har aktier i projektet.
For det andet skæmmes flere forsøg af metodiske problemer:
Antallet og udvælgelsen af deltagere står ikke helt klart, og flere forsøg ser helt bort fra deltagere, som dropper ud af MST-behandlingen undervejs. Desuden er det i flere forsøg uklart, hvad MST sammenlignes med, påpeger Julia Littell. Hun talte sidste år på en konference her i Danmark arrangeret af Nordisk Campbell Center, der indsamler viden om, hvad der virker på det sociale område.
- Hvis man kun måler på deltagere, der gennemfører MST, så er der jo større sandsynlighed for, at nå frem til, at MST virker. Et troværdigt videnskabeligt forsøg skal også inkludere dem, der falder fra. Flere af de forsøg, som er udført af folkene bag MST, har alvorlige metodiske fejl, som begrænser de konklusioner, vi kan drage af dem, siger Julia Littell til Socialpædagogen.
Og når hun trækker de forsøg fra, er der kun ganske få forsøg tilbage lavet af 100 procent uafhængige forskere.
- Ifølge dem er der ingen beviser for, at MST har nogen dramatisk effekt. På den anden side er der ikke noget bevis for, at MST er skadeligt. Det er måske bare lige så godt som så meget andet, tilføjer hun. Gode danske erfaringer Herhjemme er det et år siden, MST kom på banen. I løbet af et lille års tid er 127 familier blevet henvist til de danske MST-behandlere, og den 15. august i år havde 64 familier gennemført behandlingen.
Og ifølge projektleder i MST-Danmark, cand. psych. Birgit Moselund, er resultaterne lovende:
35 familier har totalt positive resultater, 23 familier delvist positive, mens seks familier ikke har fået noget ud af behandlingen, lyder udregningerne fra MST-Danmark.
På plussiden tæller blandt andet, at den unge går i skole eller på arbejde mindst 20 timer om ugen, ikke har været blandet ind i kriminalitet siden behandlingen begyndte og ikke er blevet anbragt uden for hjemmet.
MST-teamet vurderer også resultaterne udfra, om forældrene er blevet bedre til at håndtere problemer, om familien har det bedre med hinanden og har fået udvidet netværket til at kunne søge hjælp hos lærere, naboer eller venner.
For de fleste af de danske familiers vedkommende er det stadig kort tid siden, behandlingen stoppede, og projektleder Birgit Moselund understreger, at tallene ikke er forskningsresultater, men helt almindelige opgørelser.
- Når jeg godt kan sige, at MST virker, er det netop fordi metoden er så fokuseret og præcis. Vi dokumenterer hele tiden de enkelte skridt
og den udvikling, der sker, siger hun. Noget af det bedste Projektlederen for MST-Danmark kender godt til de forbehold, den amerikanske socialforsker peger på.
- Så vidt jeg kan se, er MST noget af det bedste, vi har lige nu. Det er et godt bud på, hvordan vi kan arbejde med de voldsomt udadreagerende unge, som alt andet lige er en målgruppe, vi har svært ved at håndtere. Det er begrænset, hvad vi har af forskning i socialt arbejde her i Danmark, og med MST kan vi være rimeligt sikre på, at vi har fat i en metode, som ikke skader, men giver resultater, siger cand. psych. Birgit Moselund.
Hun erkender, at det er en aktuel problematik, når forskere selv har aktier i de metoder, de forsker i.
- Man kan sætte spørgsmålstegn ved forskningen. Man kan også spørge, hvordan man får effekten frem. Hvornår er terapeuterne blevet gode nok? Nye forsøg viser måske noget andet end de første forsøg, som blev gennemført med nyuddannede terapeuter, mener hun.
Men også den skydes ned af det amerikanske forskerhold:
- Tværtimod. De tidlige forsøg med MST viser faktisk de bedste resultater. I de nyere forsøg går resultaterne den anden vej, siger Julia Littell. Terapi i stedet for anbringelse Multi-systemisk terapi, MST, er designet til at løse svære sociale problemer og ikke mindst til at være et alternativ til at anbringe børn og unge udenfor hjemmet. MST-Danmark anbefaler behandlingen overfor kriminelle og voldsomt udadreagerende unge.
Hver familie deltager i et kort, men intensivt forløb alt efter familiens behov. Behandlingen varer 3-5 måneder, hvor familien tilknyttes en fast MST-terapeut. Familien formulerer en række mål, og terapien skal blandt andet lære forældrene at tackle familiens problemer. Terapeuterne må ikke tage over og løse problemerne for familien.
Tanken er, at børn og unges problemer påvirkes af flere ting, og derfor må indsatsen både rettes mod den unge selv, familien, skolen og omgivelserne i bred forstand.
MST er udviklet af Scott Henggeler og en række kolleger tilknyttet Medical University of South Carolina i
USA. Metoden sælges på licens verden over, og MST-terapeuter uddannes efter et fast program og modtager løbende supervision fra USA.
Herhjemme støtter Socialministeriet gennemførelsen af det danske MST-program.
De finder det, der virker
Campbell Collaboration udgiver systematiske oversigter over forsøg, som undersøger effekten af blandt andet socialt arbejde. Organisationen laver altså ikke selv forsøg, men indsamler, sammenligner og vurderer resultater. De færdige oversigter er underlagt stramme retningslinier, og skal godkendes af et særligt udvalg. Organisationen har en dansk gren, Nordisk Campbell Center, hvis mål er at fremme evidensbaseret praksis inden for det sociale område. Campbell har en tvillingeorganisation på det sundhedsfaglige felt, The Cochrane Collaboration.
Se www.nc2.dk og www.cochrane.dk |