Tvangsmedicinering

Medicin med tvang

SL advarer mod lovforslag, der indebærer, at psykisk syge med politiets hjælp kan hentes i deres hjem for at blive tvangsmedicineret på et psykiatrisk hospital

Af Kurt Ladefoged , redaktionen@sl.dk

Hvis det står til regeringen, skal det snart være muligt –om nødvendigt med politiets hjælp –at hente psykisk syge i deres hjem og tvinge dem til ambulant medicinering på et hospital. Det fremgår af det lovudkast til ændring af psykiatriloven, som indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sendt til høring.
SL er også blevet bedt om at afgive høringssvar. Og i det advarer SL kraftigt mod at indføre den slags tvangsforanstaltninger.

„Vi finder, at forslaget om ambulant tvang vil være en krænkelse af Grundlovens bestemmelse om boligens ukrænkelighed. Desuden finder vi, at det vil krænke den enkeltes selvbestemmelse, integritet og værdighed“, hedder det blandt andet i høringssvaret.

SL’s næstformand Mogens Seider mener, at lovforslaget, hvis det realiseres, kan få den konsekvens, at det sender de sindslidende på gaden:

–Hvis vi henter psykisk syge mennesker i deres hjem, risikere vi, at de går hjemmefra. Så frem for at lade politiet hente psykisk syge i deres hjem, hvis de ikke tager deres medicin, bør man i højere grad bruge de mange internationale erfaringer med behandling uden tvang, siger Mogens Seider.

Står i et dilemma
–Vi må erkende, at vi står i et dilemma, når vi gerne vil sikre, at folk får mulighed for at leve et værdigt liv og på den anden side kun har fantasi til at sikre dette ved at bruge fysisk magt. Fra vores folk i socialpsykiatrien hører jeg også advarsler mod at tvinge de sindslidende til at tage medicin. Det hindrer den pædagogiske indsats, som vil kunne hjælpe mange på en bedre måde, siger Mogens Seider.

Tommy Neesgaard er forstander på Toften i Kværndrup, der er et nyindrettet socialpsykiatrisk botilbud i Fyns Amt. Han erkender også, at man ofte står med et dilemma, når man har med psykisk syge mennesker at gøre:

–Hvornår er der tale om omsorgssvigt, og hvornår er der tale om overgreb, når en person er ved at blive psykotisk, fordi vedkommende ikke tager sin medicin? Det er et dilemma, som vi altid vil stå i. Et andet dilemma er, at erfaringerne viser, at for hver gang et menneske har et alvorlig psykotisk gennembrud, jo flere færdigheder mistes.

–Men på trods af ovenstående dilemmaer, tror jeg ikke på, at tvang hjælper over for folk, der ikke er indlagt. Det vil være et skråplan at udvide tvangen til folks eget hjem. Det løser ingenting, siger Tommy Neesgaard.

–Vi lægger i stedet vægt på at tale med beboerne om deres problemer og give dem gode sociale relationer. Det indebærer også, at vi taler om fordele og ulemper ved at tage medicin. For mange er der tale om ubehagelige bivirkninger ved at tage medicin, og derfor fravælger de medicinen.

–De fleste mennesker med sindslidelser tager på trods af eventuelle bivirkninger gerne deres medicin, fordi de af erfaring ved, at det går galt, hvis de ikke gør det.

–Samtidig er der også beboere, der føler, at det er ved at gå galt og lader sig indlægge en periode –simpelthen for tryghedens skyld. Så kan de vende tilbage igen, hvorefter vi i det socialpsykiatriske system genoptager relationsarbejdet og prøver forfra. Blandt andet ved anvendelse af recovery-tilgange, som får mange til at få det meget bedre. Desuden kan læger jo fortsat tvangsindlægge folk ud fra behandlingsmæssige eller farekriterier, hvilket jeg tror er bedre end tvangsbehandling i deres eget hjem.

Tommy Neesgaard tilføjer, at det især er yngre mennesker, der bryder ud af et behandlingsforløb, fordi de ikke kan bære diagnosen og udsigten til at skulle være i behandling resten af deres liv. Og så vil han godt have genoplivet tanken om at lave medicinfri psykiatriske afdelinger, der er gearet til at rumme mennesker, der lider af psykisk sygdom.

De skal tvinges
Lovforslaget retter sig mod de patienter, der er blevet udskrevet efter at have været indlagt til psykiatrisk behandling. Her kan en betingelse for udskrivningen være, at patienten underkaster sig en tidsbestemt tvungen opfølgning efter udskrivningen.

Det kan ske, hvis der er mistanke om, at patienten efter udskrivningen vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred.

Det er en absolut skærpelse i lovforslaget, at der nu alene kan iværksættes tvang af hensyn til patientens helbred og ikke som tidligere, hvis patienten udelukkende var til fare for sig selv eller andre.

Det betyder, at patienten kan pålægges at møde op på en psykiatrisk afdeling for at indtage sin medicin, og hvis pågældende ikke møder op, kan afhentes af politiet.

Regeringen gør i lovforslaget meget ud af at betone, at der er tale om patienter med alvorlige sindslidelser, der udsættes for en betydelig helbredsrisiko ved ikke at modtage nogen form for behandlingsmæssig eller social støtte.

Der kan for eksempel være tale om patienter, der lider af skizofreni og samtidig har misbrugsproblemer eller store sociale problemer, anføres det i regeringens bemærkninger til lovforslaget.

SL’s høringssvar kan læses på  www.sl.dk/nyhedsarkiv

Den omstridte paragraf Her er udkastet til den nye lovparagraf, der vil gøre det muligt at tvinge psykisk syge i medicinsk behandling: Lovændringen skal i givet fald træde i kraft den 1. januar 2007. § 13 d. Overlægen kan træffe beslutning om tidsbegrænset tvungen opfølgning efter udskrivning, hvis der på baggrund af den aktuelle indlæggelse findes at være en begrundet frygt og nærliggende risiko for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred, og hvis 1) patienten i mindst ét tilfælde har undladt at følge den behandling, der er anført i en udskrivningsaftale eller koordinationsplan, og 2) patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse er blevet tvangsindlagt mindst 3 gange, og 3) patienten i forbindelse med den aktuelle indlæggelse blev tvangsindlagt eller er blevet tvangstilbageholdt. Stk. 2. Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan alene indeholde et pålæg til patienten om at møde op til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen. Stk. 3. Hvis patienten ikke møder op til medicinering, kan patienten afhentes af politiet. Medicineringen af patienten kan i disse tilfælde alene foregå på en psykiatrisk afdeling. Stk. 4. Ved medicineringen i forbindelse med den tvungne opfølgning efter udskrivning skal der anvendes lægemidler, for hvilke man kender patientens reaktion, herunder evt. i depotform. Stk. 5. En beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan være gældende i indtil 3 måneder efter udskrivning af patienten. Stk. 6. Hvis der er en begrundet frygt og nærliggende risiko for, at patienten ved 3 måneders periodens udløb, jf. stk. 5, vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred, kan overlægen træffe beslutning om, at den tvungne opfølgning efter udskrivning forlænges i indtil 3 måneder. Yderligere forlængelse af den tvungne opfølgning efter udskrivning kan ske for indtil 3 måneder ad gangen, dog således at patienten maksimalt kan være undergivet tvungen opfølgning efter udskrivning i 12 måneder.