Debat
Hej Uffe
Elsebeth Berthelsen, socialpædagog
, redaktionen@sl.dk
(Modtaget d. 6.3.2006)
Jeg svarer dig, fordi dit indlæg (Socialpædagogen nr. 4/06) er voldsomt interessant, og fordi du helt klart lægger en ny linie i debatformen på disse sider – og samtidig rejser dit indlæg en lang række spørgsmål.
Belært af dig forstår jeg nu, at man inden man kaster sig ud i en debat i Socialpædagogen skal have forsket i emnet og måske medsende statistikker og grafer. Det at følge med i medierne, stå i problemerne til dagligt, have faglige vurderinger og etiske overvejelser kan aldrig være nok!
Du har til gengæld forsket Uffe… og det i 15 år. Du har simpelthen forsket dig frem til „Den lykkelige luder“ (med din garanti endda).
For at definere lykke/tilfredshed/arbejdsglæde må man jo, som alle ved, have nogle parametre, så jeg kunne forestille mig, at du har et omfattende interviewmateriale, du måske vil dele med dine undrende kolleger. I forbindelse med ludervirksomhed kan vi vel være enige om, at nogle spørgsmål ligger snublende nær. For eksempel familiebaggrund, straffeattest, lægeerklæring, uddannelse, eventuelt barn, sprut eller narko, arbejds/opholdstilladelse, modtager af overførselsindkomster og ja... så er der lige det med told og skat, og hvor meget de skal yde i „alfons-bidrag“?
Hvor finder du de glade piger? Ringer de til dig? Eller går det fra mund til mund, hvem der er egnet eller måske uegnet? Får de en badge eller et stempel, så vi socialpædagoger kan se, om de er lykkelige nok til at betjene de udviklingshæmmede?
Du angiver i dit indlæg, at pigerne har en høj faglighed! Måske vil du definere ordet faglighed i denne sammenhæng – du mener også, at besøg hos ludere kan give udviklingshæmmede et godt liv! Hvor ofte skal det foregå? – Og hvad er et godt liv, Uffe?
Ja spørgsmålene hober sig op, men med dine 15 års seksualvejledererfaring er jeg sikker på, at du har alle svarene.
I din verden er er ingen etiske problemer omkring ludervirksomhed – solen skinner åbenbart altid i det faglige liv. Det er næsten synd, at skyerne trækker sig sammen, og både politikerne på Christiansborg og i Københavns Borgerrepræsentation snart vil forbyde, at socialpædagoger kontakter ludere på vegne af udviklingshæmmede, og at Københavns Kommune har forbudt deres personale at benytte ludere! Men alle de politikere kender jo heller ikke din forskning og viden. – De kender kun virkeligheden.
Vi socialpædagoger kender også kun virkeligheden, og den er på den ene side SL’s og kommunernes afstandtagen til prostitution, og på den anden side SL’s etiske udvalg og seksualvejledernes tilskyndelse til samme… vi skulle måske finde en fælles holdning?
Du mener ikke mine bekymringer og holdninger i denne debat er faglig fremadrettet. – Skal vi tale om fremadrettede holdninger, kan det måske undre, at du omtaler luderne som „glædespiger“ – en betegnelse fra det forrige århundrede, hvor der, sandt for dyden, heller ikke var megen glæde ved at være „glædespige“.
At du skriver: „Lad dem (luderne) dog sælge deres arbejdskraft“, synes jeg afspejler et kynisk kvindesyn og en indifferent holdning til nogle af samfundets svageste.
At du generelt lovsynger og hvidvasker et „erhverv“, der gennem alle tider og alle kulturer har været forbundet med fornedrelse, ydmygelser og social isolation finder jeg beskæmmende for hele socialpædagogstanden.
P.S. Du mener at kunne tolke mine indlæg derhen, at jeg skulle mene „I mænd er nogle svin“ – der tager du fejl Uffe… igen!