Udviklingshæmmede
PrintTip en ven

Strandvænget

Forbundet hjælper fyringstruede

Socialpædagogerne Lillebælt bistår de medlemmer på Strand­ vænget i Nyborg, der har fået en tjenstlig sag på halsen. Den hjælp har de krav på i henhold til forbundets vedtægter.

Af Kurt Ladefoged, redaktionen@sl.dk

Region Syddanmark har indledt afskedigelsessag mod tre medlemmer af Socialpædagogernes Landsforbund ansat på Strandvænget i Nyborg efter TV-udsendelsen  med skjult kamera, der viste en uacceptabel behandling af beboerne i Hus 17.

Regionen har indledt afskedigelsessag mod alle de fire ansatte, der optræder i de skjulte optagelser, men kun de tre af dem er medlemmer af forbundet. Og dem bistår forbundet i de kommende afskedigelsessag, oplyser kredsformand Hanne Ellegaard, Socialpædagogerne Lillebælt.

– Vi har også tilbudt dem krisehjælp. Ellers har jeg netop haft møde med de tre tillidsrepræsentanter på Strandvænget. Og vi har besluttet, at vi nu vil iværksætte en fremadrettet strategi for at forbedre arbejdsforholdene.

– Således bliver alle medlemmer på Strandvænget indbudt til et “stik fingeren i jorden møde” senere i denne måned, hvor folk kan tale ud, og vi kan få vendt med hinanden, hvordan medarbejderne kommer videre. Det foregår parallelt med, at vi kører sagen for de tre involverede medarbejdere, siger Hanne Ellegaard.

Skal hjælpe
Uanset hvilke forseelser et medlem har begået, er Socialpædagogernes Landsforbund forpligtet til at yde vedkommende juridisk og faglig bistand. Det fremgår af forbundets vedtægter.

Forpligtelsen til at yde bistand er blevet bestyrket af en  række domme, som har fastslået, at faglige organisationers medlemsbistand i faglige sager skal ydes på et juridisk niveau svarende til andre udbydere af juridisk bistand – for eksempel advokater, som fører ansættelsesretlige sager.

Hvis ikke en medlemssag føres på et juridisk kvalificeret niveau, vil den faglige organisation kunne pådrage sig et erstatningsansvar.

Derfor ser man også, at faglige organisationer hyrer advokater til at føre medlemssager, hvis de ikke er sikre på at kunne føre en sag på et juridisk korrekt grundlag.

 

Gode intentioner, men…

Institut for Menneskerettigheder har kigget den danske værgemålslov og praksis efter i sømmene. Under den mest omfattende form for værgemål mister man sin stemmeret, hvilket strider mod internationale konventioner, og også på andre områder er der plads til mere medinddragelse og selvbestemmelse

Et konstant stykke arbejde

De socialpædagogiske erfaringer med værgemål er vidt forskellige. Alle er dog enige om, at det kræver en fortløbende indsats at arbejde med området

Værgemål under lup

Nogle værger har mellem 83 og 100 værgemål – men det er afgørende, at værgerne kender den enkelte borgers livs- og levevilkår, for værgen er for mange en sidste garant for retssikkerheden

Bare lyst til at være med

Lige adgang til sundhedsvæsenet – eller hvad?

De svageste unge kan komme i klemme

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Men der skulle en klage til…

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Et kommunalt tilbud med fremtid i

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

En opgave for staten?

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Se flere