Sikrede institutioner

Farlige fanger mediterer

På den sikrede døgninstitution Sønderbro kan de kriminelle unge lære at styre deres vrede, så de bruger munden i stedet for hånden

Af Lone Marie Pedersen, redaktionen@sl.dk

Det var et en meget fremsynet vicedirektør i Københavns Kommune, som troede på den ide, engagerede medarbejdere på den sikrede døgninstitution Sønderbro præsenterede ham for: Unge kriminelle skal have et specielt tilbud, hvor de har mulighed for decideret  psykologisk behandling, mens de er anbragt i  surrogatfængsel. Vicedirektøren delte medarbejdernes faglige ambitioner og fandt det økonomiske grundlag til, at projektet kunne realiseres. Og i dag kan unge kriminelle få diplom på, at de har gennemgået et kursus i at håndtere deres vrede.

Udviklings- og behandlingsenheden(UBE) har eksisteret i to år og er et tilbud til de unge.

Et tilbud om behandling, mens de venter på, at kommune, politi og anklagemyndighed bliver færdig med at undersøge deres sag. 

Tilbuddet omfatter blandt andet kurser i at håndtere sin vrede, og kursister, der har gennemført kurset over otte lektioner, får et diplom. Ikke at det åbner døre, men det kan være et sundt bevis på, at det er muligt at fastholde sig selv, og er samtidig en reminder om, at når vreden overmander èn, findes der andre udveje end at slå fra sig. For eksempel at lære at kontrollere sin vrede ved at slappe af. Føle sin krop. Mærke sine følelser både de gode og de dårlige.

– Mange af de unge er ikke bekendt med deres krop og kan hverken mærke sig selv fysisk eller psykisk. Derfor kan de heller ikke mærke andre, når de for eksempel stikker dem ned med en kniv. De har svært ved at sidde stille på en stol og skal hele tiden flytte rundt på  kroppen.  De skal lære at tage ansvar for sig selv, for deres krop og for andres krop. 

Johnny Buschardt

Det er omdrejningspunktet for UBE, både i gruppe- og individuel terapi, i meditation og i afspændingsøvelserne: Falde til ro. Mærke sig selv. Tage ansvar for sig selv.

Det lyder umiddelbart let, men er det slet ikke.

Det kan de af læserne, der har forsøgt sig med afspænding, sikkert bekræfte.

De vovede pelsen

Socialpædagog Johnny Buschardt og psykolog Nicolai Sennels startede for to år siden Udviklings- og behandlingsenheden på Sønderbro. De har begge mange års erfaring i at arbejde med unge, og det var ønsket om, at de unge kunne bruge tiden bedre under deres anbringelse i surrogatfængsel, som førte til, at de udviklede UBE.

Nicolaj Sennels: – En del af de unge her bryder sig decideret ikke om behandlere. Derfor ville vi lave et behandlingstilbud, som var anderledes. Vi ville vove pelsen.

De brugte et år på at udvikle ideen, samtidig med at de deltog i det daglige arbejde på Sønderbro. De læste bøger og besøgte andre institutioner.

Johnny Buschardt beskriver de kriminelle unge: 

– De er stærkt kriminelle, voldelige, truende, uadreagerende og med mange år bag sig i behandlersystemet. Det er skrappe unge, som det traditionelle behandlersystem ikke når med sine tilbud. Det er unge, som er udfordrende i deres adfærd.

– Karakteristisk for de unge er også, at de pludselig bliver afskåret fra familie og venner. Det er skrap kost for en 16-årig knægt pludselig at være spærret inde, når han måske de seneste fire år har levet på gaden. Han må hverken få brev eller besøg, mens han er i surrogatfængsel, og politiet undersøger sagen. Han er bange og nervøs for den dom, han vil få i retten. Er i krise.

– Selv om det er hærdede unge mennesker, er de påvirket af at være anbragt i sikret afdeling, og for manges vedkommende også af udsigten til, at de skal igennem et langt forløb, før de igen kommer hjem. Og de er også præget af, at de ofte har siddet nogen tid i arrest, mens de har ventet på en plads på sikret afdeling

Ofte er det unge, som i deres udseende ser truende ud over for omgivelserne. Kortklippet på en bestemt måde og med arme, der hænger lidt ud fra kroppen, samt fremskudt gang med spredte ben. De prøver at ligne gangstere..

– Vores opgave er at behandle dem som det, de er. Nemlig store børn og unge. Vi skal “afruse” dem ved for eksempel at sige en “tur i haven” i stedet for en “gårdtur,” som de er vant til fra deres ophold i fængslet. Selv om de gerne vil have en hård attitude af os, så skal vi fastholde at behandle dem som børn. Vi prøver at nå frem til dem, der hvor de hver især er i deres udvikling. Vi skal se det rene menneske, der er bagved, siger Johnny.

Terapi

Terapien fokuserer først og fremmest på at få de unge til at forstå sammenhæng imellem deres livshistorie og deres nuværende adfærd. Målet er her primært at give den unge et følelse af ansvar for sine egne tanker, ord og handlinger, fortæller Nicolai Sennels:

– Selve terapien kører i et fast skema over fire trin. Det første trin handler om at få den unge til at sætte en masse positive og negative oplevelser på en livslinie, der går fra fødsel til opholdet på Sønderbro. På det næste trin fortæller den unge hvilke følelser, han forbinder med de forskellige oplevelser. På det tredje trin taler vi om, hvordan de forskellige følelser får den unge til at reagere. På det sidste trin kigger vi så på, hvilke konsekvenser, den unges reaktioner har haft for hans liv:

– Et typisk eksempel kan være, at den unge på første trin fortæller, at han har oplevet mange skuffelser i løbet af sit liv. På det andet trin taler vi om de følelser, som kommer når den unge bliver skuffet – vrede, ked af det, bange for at blive skuffet igen, vagtsomhed og mistillid. På trin tre kan det for eksempel vise sig, at disse følelser får den unge til at reagere ved at udfordre både autoriteter og omsorgspersoner. De kan også vise sig ved, at han ikke tør knytte sig til andre mennesker og derfor hele tiden holder afstand. På det fjerde trin bruger vi tid på at undersøge, hvilke konsekvenser, det har for den unges liv, at han udfordrer de voksne og aldrig stoler på andre.

Afspænding

En af metoderne til at kunne lægge gangsterstilen væk og sænke skuldrene er afspænding og meditation. 

Johhny Buschardt står for afslapning. I en gruppe på tre-fem ligger de på gulvet med et tæppe over. De bliver “puttet” og skal lære at mærke deres krop. Med sagte musik bliver de guidet igennem de forskellige dele af deres krop. De ligger med lukkede øjne og skal flytte fokus rundt på kroppen. De skal mærke deres luftrør, deres underben, deres hænder, deres hjerte og så videre. – Mange af de unge er ikke bekendt med deres krop og kan hverken mærke sig selv fysisk eller psykisk. Derfor kan de heller ikke mærke andre, når de for eksempel stikker dem ned med en kniv. De har svært ved at sidde stille på en stol og skal hele tiden flytte rundt på kroppen. De skal lære at tage ansvar for sig selv, for deres krop og for andres krop. 

– Når afslapningen begynder at virke, falder facaderne, kroppen slapper af, og de er nemmere at tale med. De griner mere og er store børn igen.

– Det er frivilligt at deltage, og hvis nogen forsøger at pjatte i stedet for at ligge stille, får de at vide, at de har meldt sig frivilligt og bliver behandlet med respekt. Og så forventer vi også, at de behandler os med respekt.

Meditation

Indiske fængsler var de første, der tog meditation på programmet. Senere fulgte fængsler i USA og Canada, og nu er den sikrede døgninstitution Sønderbro fulgt med. Som en del af tilbuddene i Udviklings- og behandlingsenheden, får de unge kriminelle tilbud om at deltage i Mindfullness Based Cognitiv Therapy (MBCT), der bygger på buddhistiske meditationsteknikker.

Når de unge skal meditere foregår det siddende med korslagte ben og lukkede øjne. Her guider Nicolai Sennels, der også sidder med lukkede øjne, og Johnny Buschardts opgave er at være “politi”. Han skal skabe tryghed, og det gør han ved at holde øje med, at ingen gør nar ad hinanden. 

Det ligger uden for denne artikels rammer at beskrive, hvad MBCT er, men stærkt forenklet kan det beskrives som en metode til at styrke grundlæggende mekanismer i psyken. For eksempel kontrol med impulserne og evne til at koncentrere sig og slappe af. Og det er disse metoder, de unge træner under kyndig instruktion af Nicolai Sennels:

– Er disse funktioner i orden, fungerer man grundlæggende godt med sig selv og andre mennesker. Selv om øvelsen kun tager syv minutter, og selve koncentrationsdelen kun halvandet minut, er det en meget hård øvelse for sindet at holde sig koncentreret, og det er anstrengende ikke at følge sine impulser, når man er vant til det.

Læs mere på www.sl.dk/bonus