Debat

Kære Kirsten Nissen 2

Af Oluf Meisner, lærer (Modtaget d. 15.10.2007)

, redaktionen@sl.dk

I svar på læserbrev vedr. lønnedgang (20-07) i nærværende blad gentager du, hvad den kritiske  læserbrevsskribent allerede har gjort rede for; at nedsættelsen af funktionstillægget er årsagen til lønnedgangen. Så er det da vist på plads.

Jeg opfatter udregningen, der munder ud i en lønnedgang på 725,33, som et eksempel, og ikke et ønske om at få kommenteret egen løn. Så kan vi vel nok hæve os lidt over læserskribentens lønseddel, og dermed fjerne den forhindring, der, lidt uforståelig, gør det svært for dig at kommen tere tallene?

Man kunne godt få den tanke, at du ikke er klar over, at der er forskel på undervisningstillæggets størrelse, afhængig af, hvilken gruppe af lærere, man tilhører. Hører man til de “unge” beriges man med et tillæg på ca. 36 kr/t, hvilket opvejer nedgangen i funktionstillægget. De oplever endda en pæn stigning (hvilket jeg da glæder mig over). Vi “gamle” må nøjes med ca.

11,- kr/t, hvilket ikke matcher nedgangen i funktionstillægget.

Jeg tror også, at det er gået op for de fleste, at der nu er en sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og lønnens størrelse. Men er det gået op for jer, at de “gamle” nu skal undervise ca. 35 t mere om måneden, for at oppebære den samme løn som tidligere? Hvad tænkte I, da jeres regnemaskine regnede den ud? Jeg er ikke interesseret i her at få at vide, at det samme gælder de andre lærere i KL, og at det er dem, der har regnet forkert. Det er jo jer, der får vores kontingent. Jeg beklager de lidt forsimplede betegnelser “de unge”/“de gamle”, men jeg er heller ingen ørn inden for overenskomstforhold.

Kære Oluf Meisner

Jeg har i mit svar bestræbt mig på at svare på det som læserbrevskribenten faktisk ønskede svar på. Jeg oplyste blandt andet skribenten om, at der er indgået  en aftale om løngaranti. Det betyder, at ingen kan gå ned i løn i forbindelse med Kommunalreformen. Og jeg rådede læserbrevskribenten til at kontakte Socialpædagogernes Landsforbunds lokale kreds, så fejlen kan rettes.

Det er ikke rigtigt, at lærere, der følger et ancienni tetssystem/lærere der er på personlig ordning  (“de gamle”) skal undervise flere timer om måneden for at oppebære den samme løn.

Løngarantien indebærer, at lønnen for det samme arbejde, skal udgøre det samme pr. 1.8 2007, som den udgjorde pr. 1.7. 2007.

Med venlig hilsen Kirsten Nissen Forbundsformand

Se flere