Kommunalreform

Pres på specialiseringen

Det er vanskeligere at bevare og forsvare specialiseringen inden for kommunernes egne rammer end i det tidligere Fynske Amt. Det er Tommy Neesgaards erfaringer efter at have levet kommunalreformen i et halvt år.

Af Lone Marie Pedersen, redaktionen@sl.dk

Det er vanskeligere at bevare og forsvare specialiseringen inden for kommunernes egne rammer end i det tidligere Fynske Amt. Det er Tommy Neesgaards erfaringer efter at have levet kommunalreformen i et halvt år. Han er formand for Socialpædagogernes Ledersektion på Fyn og forstander på Toften i Faaborg-Midtfyn Kommune, der er et botilbud til sindslidende. 

– Vi skal kunne klare stort set alt inden for egne kommunegrænser, og der bliver kigget meget på økonomien. Derfor arbejder man først og fremmest ud fra, hvad vi kan varetage i  vore egne tilbud, og ikke hvor vi kan finde det bedste tilbud, der passer til brugerens behov.

I Fåborg-Midtfyns Kommune er der to botilbud til psykisk syge, og da kommunalreformen var en realitet, satte Tommy Neesgaard sig sammen med den anden leder. I fællesskab fandt de frem til,  hvordan de to tilbud adskiller sig fra hinanden, og hvilken gruppe brugere, der passer hvor. 

– Det var en måde, hvorpå vi bedst muligt kunne fastholde vores specialisering. Desuden er forskellen i vores tilbud tydelig for køberne.

– Som leder skal du i dag også kunne arbejde strategisk, og noget af det første, jeg gjorde efter kommunalreformen var, at vi i medarbejdergruppen blev  opdateret på: Hvad er vores mission, vores vision og vores værdier for arbejdet? Det er vigtigt, at vi kan melde klart ud til vore kunder, hvad vi er gode til, så de ved, hvad de kan få hos os.

Fra sit formandshverv for ledersektionen på Fyn ved han, at mange ledere er frustrerede over, at der er så stor kontrol på økonomien.

– De må godt ansætte en medarbejder til en halv million om året, men de må ikke skrive under på et udgiftsbilag på 10.000 for en personalekonference. Og de skal hele tiden aflægge månedsbudgetrapporter. Det har vi aldrig prøvet før. Vi har alle været vant til, at vi skulle overholde budgetterne. Det blev forventet. Også uden månedsrapporter.

 – Selv om kommunerne oplever, at de decentraliserer meget, så føler mange ledere en centralisering. De bliver styret på økonomi og på medarbejdersiden i forhold til arbejdsmiljøet.

Tommy Neesgaard giver et eksempel med arbejdsmiljøet:

– Vi var tidligere underlagt arbejdspladsvurderinger, og vi gennemførte selv planerne. Det samme gjorde vi med arbejdsulykker. Nu er der lagt filtre ind.  Vi må ikke selv indberette en arbejdsulykke, men skal igennem en central sikkerhedsorganisation. Det er en tilbageskridt og en frygtelig langsom sagsgang.