Debat
Kære Kirsten Nissen
Med hvilken demokratisk og moralsk ret nægter SL at efterkomme lærernes ønsker om at komme ud af SL???
, redaktionen@sl.dk
Nu har jeg snart været med i SL i 19 år. Og i al den tid har jeg stort set kun set ordet ‘lærer’ nævnt, når jeg selv har skrevet i bladet. Når nu der er fremsat forslag om, at lærerne skal ud af SL, som stort samtlige lærere ønsker, fremkommer der straks den ene artikel efter den anden om al det SL bekymrer sig om vedr. lærerne. Men bare tage det roligt. Svaret er jo givet på forhånd. Det sted (Storstrømskredsen), hvor I ikke formåede at kvæle demokratiet, opvejes jo så rigeligt af propagandamaskinen, som velsmurt kører. På trods af, at der ud af 76 tilfældigt adspurgte lærere, der er organiseret i SL, var 75 der foretrak DLF, rejser det ingen mistanke i hovedbestyrelsen om, at lærerne foretrækker DLF. Hos en del andre efterlader det indtrykket, at det er helt ligegyldigt for SL, hvad medlemmerne mener. Og, Kirsten Nissen, det er måske rigtigt, at ikke alle 174 underskrivere er medlemmer af SL, men det kan vi jo ikke vide, eftersom du har nægtet at interessere dig for at undersøge, hvad lærerne ønsker. Jeg har gentagne gange bedt om din hjælp, men fået nej. Og, det tager langt tid at samle underskrifter ind, når SL ikke vil hjælpe os med at finde lærerne, så derfor er nogle af dem et år gamle. Men I kunne jo i løbet af kort tid have klaret sagen for os.