Kongres

Nu er det sjovere at gå på arbejde

De løber – og de løber ikke længere så let sur i arbejdet. Medbestemmelse, motion i arbejdstiden og en anerkendende kultur har gjort det sjovere at arbejde i socialpsykiatrien i Hvidovre

, redaktionen@sl.dk

Lederen af socialpsykiatrien i Hvidovre, Billy Jensen, må hive lidt efter vejret.
–Hvad… siger… dit ur? Hvor længe har vi… løbet…, spørger han.

Socialpædagog Bruno Morey er også stakåndet.
–To kilometer. På femten minutter, lyder hans svar.

Billy Jensen smiler.
–Da vi begyndte, kunne jeg kun løbe 100 meter, så skulle jeg kaste op, siger han.

Det er torsdag middag.

På de fleste arbejdspladser er der frokostpause eller aktivitet. Møder skal holdes. Opgaver løses.
I Vigerslevparken topper efteråret.

Bladene ligner guld i træerne.
På stierne løber seks kollegaer.
–Hvor høj er din puls, Bruno, spørger udviklingsmedarbejder Rasmus Kern.
–173.

–Godt, så skal vi heller ikke løbe stærkere.
De seks kollegaer arbejder med sindslidende i Hvidovre.
To gange om ugen får de i stedet løn for at snøre løbeskoene og styrke deres egne kondital.

–Jeg mener bestemt ikke, at det er spild af arbejdstid. Tværtimod er det en rigtig god investering, siger Billy Jensen, da han igen har fået pusten og sidder på sit kontor bag computeren.

Fællesskab
Det sidste halve år har de 13 medarbejdere i socialpsykiatrien fået lov til at bruge 1,5 arbejdstime om ugen på motion. Enten i fitnessrummet, svømmehallen eller på løbeholdet, der støt og roligt har fået flere medlemmer og nu er oppe på syv.

Rasmus Kern fungerer som træner og sørger for at alle kan starte og for det meste også slutte samtidig. Så er der bare nogle, der stikker af og løber en ekstra sløjfe i højere tempo –eller intervaltræner ved at piske frem og tilbage, mens andre løber i en mere adstadig fart.

Formålet er selvfølgelig, at motion modvirker stress og giver et godt helbred, men bortset fra det kunne vi faktisk lige så godt have lavet en Vi-Spiser-Flæskesvær-Sammen-Klub, for det vigtigste er, at vi laver noget sammen. At det giver fællesskab og dermed skaber et godt arbejdsmiljø, siger Rasmus Kern.

Fakta om anerkendende kultur Anerkendelse stammer fra tysk og betyder at “knytte an til andres tanker og erkendelse”. Når man benytter sig af den anerkendende tilgang, betyder det, at du i stedet for kun at tage udgangspunkt i problemer og tale om det, man vil undgå – også taler om det, man gerne vil have, og det der allerede virker. På alle arbejdspladser er der mange meninger og interesser i spil. Det er helt naturligt og en forudsætning for en dynamisk arbejdsplads. Anerkendelse handler også om at acceptere, at vi har forskellige værdier og meninger om tingene. Det kan fx handle om at anerkende, at der er konflikter. Kilde: Anerkendende toner i arbejdsmiljøet. Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig Kontor & Administration

Baggrunden for motionsprojektet er da også, at medarbejderne for et års tid siden satte sig sammen på en temadag og spurgte:

Hvordan skaber vi en rigtig god arbejdsplads?

Svaret indebærer meget mere end pulsure, træningsdragter og løbesko.

Da Billy Jensen for tre år siden blev ansat som ny leder, faldt det sammen med at Hvidovre Kommune efterfølgende begyndte at indføre en anerkendende kultur i hele organisationen. Siden da er der sket mange forandringer i socialpsykiatrien.

Forandringer som de tre socialpædagoger Bruno Morey, Diana Kasmir-Nielsen og Inge Lindberg kan mærke på deres eget humør.

Det er simpelt hen blevet rarere at gå på arbejde.

Flow gennem ugen
– Det er ikke sådan, at jeg står og er helt euforisk mandag morgen og slet ikke kan vente med at komme på arbejde, men det er helt okay. Det er helt fint. Og jeg ved, hvordan det også kan være, når søndagen faktisk er ødelagt, fordi man næsten ikke kan holde tanken ud om at skulle igennem en hel arbejdsuge. Nu har jeg et fint flow gennem ugen med en jævn glæde, siger Diana Kasmir-Nielsen.

En vigtig forandring er, at Diana og kollegaerne bestemmer meget mere over deres eget arbejde. Kontrol er afløst af tillid, og socialpsykiatrien er nu organiseret med selvstyrende team, der selv kan tage beslutninger uden altid at skulle hente tilladelse hos lederen. Et godt eksempel er bostøtten, hvor sindslidende får hjælp til rengøring, indkøb og madlavning ud fra devisen: “Vi gør det med dig, ikke for dig”. Her var der tidligere helt faste regler om, at medarbejderne “skyldte” et besøg, hvis de for eksempel var nødt til at aflyse på grund af sygdom. Dengang var sygefraværet højt, så i perioder var der en hel pukkel af besøg, der bare skulle gennemføres.

Nu beslutter bostøtte-teamet selv, hvad de gør, når en kollega har lagt sig med influenza.

Et indkøb kan ikke aflyses, for så får den sindslidende jo ikke mad på bordet.

Men rengøring kan i mange tilfælde godt udskydes uden alvorlige konsekvenser.

Andre gange er situationen omvendt, så en sindslidende pludselig har brug for, at der sættes ind med en hvid tornado og syv timers sammenhængende rengøring. Det er nemlig yderst sjældent, at “Henning” er motiveret for at bruge støvsuger og klud. Når det sker, gælder det om at gribe chancen.

– Og så har vi hjulpet hinanden, så vi på skift har gjort rent sammen med ham. Det ville være alt for surt, hvis en af os skulle stå alene med det hele, siger Diana Kasmir-Nielsen.

– Og når I så har hjulpet ham med at gøre rent, kan vi mærke, at han har det meget bedre, når han kommer hos os, siger Inge Lindberg, der er socialpædagog i samværs- og aktivitetscenteret Samleren.

– Jeg kan huske, at han kom herover og tilfældigvis så et opslag om en tur til Zoologisk Have. “Jeg vil gerne med i Zoologisk Have,” sagde han.

 

Fokus på det positive
Et vigtigt element i den anerkendende kultur, som Hvidovre Kommune gerne vil indføre, er fokus på det positive.

I stedet for altid at hæfte sig ved fejl, problemer og mangler, gælder det også om at give plads til succeserne.

– Men det har nu altid været en god tradition i socialpsykiatrien. Vi kommer så tæt på mange problemer, at man går helt ned, hvis man ikke formår at se lyspunkterne, siger Billy Jensen.

På personalemødet, der afholdes hver anden uge, fortæller de selvstyrende teams på skift, hvordan det går:

Inge Lindberg beskriver kort gårsdagens vellykkede brugermøde, der handlede om den kommende måneds aktiviteter. Der var usædvanligt mange deltagere og engagementet var i top.

– Kom der så nogle, der ikke plejer at komme, spørger Billy Jensen, så Inge Lindberg lige får mulighed for at slå fast, at ja, det gjorde der.

– Fedt, kommenterer Rasmus Kern.
Selv om dagsordenen følges stramt, er der også plads til små grin og smil undervejs.

– Vi har nok altid været en humoristisk personalegruppe, men tidligere blev der lagt lidt låg på det, siger Diana Kasmir-Nielsen.
I dagligdagen går hun ikke og tænker over teorierne bag anerkendende kultur.

– Men jeg prøver at være lyttende og hjælpsom over for mine kollegaer. Det ville jeg egentlig også gerne før. Jeg havde bare ikke det samme overskud og lukkede af, fordi jeg slet ikke kunne overkomme at forholde mig til mere. Nu ser jeg det som en del af mit job at hjælpe kollegaerne.

Velfærdsprojektet med motion i arbejdstiden kører som forsøg frem til efteråret 2009, hvor det skal evalueres. Når statistikken renses for en enkelt langtidssygemelding viser den indtil videre et stort fald i sygefraværet.

Fra 6,85 sygedage pr. medarbejder i første kvartal til 1,08 sygedage pr. medarbejder i 3. kvartal.

Udviklingsmedarbejder Rasmus Kern lægger vægt på, at motionsprojektet i sidste ende skal gavne brugerne af de socialpsykiatriske tilbud.

– Både indirekte ved at medarbejderne er mere engagerede og direkte fordi, flere af brugerne nu er begyndt på motion, fordi medarbejderne selv dyrker det.

OK08 sætter fokus på sundhed og trivsel   Vil du også gerne have mulighed for at dyrke motion i arbejdstiden? Så er dine muligheder blevet forbedret med den nye overenskomst, OK08. Her er der nemlig kommet større fokus på medarbejdernes sundhed og trivsel. Konkret betyder det, at de lokale samarbejdsorganisationer for ledelsen og medarbejdere (MED-udvalgene) nu har fået pligt til at aftale retningslinier for blandt andet sundhedsfremme. Det første skridt, der måske kan føre til løbeture med kollegaerne, begynder derfor med, at du hiver fat i MED-repræsentanten eller tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads. Samme procedure gælder, hvis det er noget helt andet, der skal til for at fremme din trivsel. – Med trivselspakken er der lagt op til at tage udgangspunkt i ønskerne på de lokale arbejdspladser, siger Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen.