Ligeløn

Så fik vi en lønkommission

Socialpædagogerne får sæde i den nye kommission, der blandt andet skal se på lønforholdene for kvindefagene i den offentlige sektor – og dermed også socialpædagogernes løn

, redaktionen@sl.dk

Efter en svær fødsel lykkedes det i begyndelsen af oktober finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) at blive enig med fagbevægelsens hovedorganisationer LO, FTF og AC om at nedsætte en lønkommission og blive enige om, hvad kommissionen skal beskæftige sig med. Kommissionen skal komme med sit udspil inden udgangen af maj 2010.

Hos Socialpædagogerne er forbundsformand Kirsten Nissen godt tilfreds med lønkommissionen, selv om det holdt hårdt med at få ligelønsproblematikken markant med i kommissoriet:

– Allerede ved overenskomstfornyelsen i 2005 forsøgte Socialpædagogerne at sætte fokus på ligeløn, uden at det dog rigtig slog an i den øvrige fagbevægelse. Men her i 2008 må man sige, at ligelønnen blev omdrejningspunkt for de offentlige forhandlinger.

– Det blev efterhånden åbenbaret i befolkningen og blandt de politiske beslutningstagere, at især kvinder ansat i den offentlige omsorgssektor – og altså også vores medlemmer med en mellemlang videregående uddannelse – ikke aflønnes i forhold til værdien af deres arbejde, siger Kirsten Nissen.

– Når vi samtidig oplever, at der stilles stadig større krav til, at socialpædagoger uddanner sig til for eksempel bachelorer, så skaber det endnu mere undren, at man honorerer mandsdominerede fag med en tilsvarende uddannelse væsentlig højere.

– Andre faggrupper stod ved OK 08 med den samme problematik. Nogle valgte at gå i konflikt for at løse ligelønsproblematikken. Andre valgte endda at opsøge politikerne på Christiansborg. Vi valgte forhandlingsvejen, fordi jeg tror på vores forhandlingssystem. Og vi fik da også en historisk god forhandlingsløsning.

Men Kirsten Nissen konstaterer samtidig, at forhandlingssystemet ikke er egnet til at analysere og afdække konsekvenserne af det kønsopdelte arbejdsmarked:

– Det er et fælles problem, som skal løses i fællesskab i fagbevægelsen og med arbejdsgiverne. Derfor er jeg glad for, at vi nu får en lønkommission, siger Kirsten Nissen.

Socialpædagogerne har fået tildelt en af LO’s seks pladser i lønkommissionen.

Kommissionens opdrag
Lønkommissionen skal blandt andet undersøge konsekvenserne af det kønsopdelte arbejdsmarked og i den forbindelse have fokus på forholdene inden for de traditionelle kvindefag i den offentlige sektor.

Kommissionen skal også identificere eventuelle barrierer, der modvirker engagement, motivation og effektivitet på arbejdspladsen, og pege på mulige initiativer, som kan fremme den positive udvikling.

Helt konkret skal kommissionen:

– Fastlægge de lønstatistiske begreber pr. henholdsvis præsteret og betalt time i den offentlige sektor, der skal lægges til grund for de sammenlignende analyser i kommissionsarbejdet.

– Kortlægge lønninger, lønspredning og lønudvikling i den offentlige sektor med særlig fokus på perioden siden indførelsen af de nye lønsystemer.

– Undersøge, om der i forhold til ligelønsloven er problemer med ligeløn på det offentlige område.

– Sammenligne lønninger, lønspredning og lønudvikling for relevante faggrupper inden for den offentlige sektor, herunder faggrupper inde for typiske kvinde-, henholdsvis mandefag blandt på baggrund af uddannelse og jobfunktioner, herunder fysisk og psykisk belastning i jobbet.

Skal ikke ændre i overenskomst
I kommissoriet slås det fast, at løn og andre ansættelsesvilkår i den offentlige sektor fastsættes ved kollektive overenskomster og aftaler, der indgås mellem de respektive arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer.

Derfor skal kommissionen ikke fremsætte konkrete forslag til ændringer i de enkelte overenskomster.

Kommissionen ledes af en uafhængig formand, som er blevet Michael Christiansen, tidligere chef for Det Kongelige Teater. Desuden består kommissionen af repræsentanter fra hovedorganisationerne (seks fra LO, fire fra FTF og to fra AC), de statslige og kommunale/regionale forhandlingsfællesskaber (en fra CFU, en fra KTO og en fra Sundhedskartellet), de offentlige arbejdsgivere (Finansministeriet, KL, Danske Regioner) samt af fire eksperter.