Børn og unge

Århus kommune

Taler ikke samme sprog

Der bliver delt smæk ud til både politikere og presse i den første del af den undersøgelse, som lektor Karin Kildedal, Ålborg Universitet, laver på hele anbringelsesområdet i Århus Kommune.

, redaktionen@sl.dk

Hun har undersøgt 47 anbringelsessager.

Der bliver delt smæk ud til både politikere og presse i den første del af den undersøgelse, som lektor Karin Kildedal, Ålborg Universitet, laver på hele anbringelsesområdet i Århus Kommune. Hun har undersøgt 47 anbringelsessager.

Ifølge hendes undersøgelse føler både afdelingsledere og sagsbehandlere sig hængt ud  og svigtet af politikerne, når medierne har fat i en sag som for eksempel i den såkaldte Mads-sag, hvor TV2-dokumentaren “Er du mors lille dreng – 10 år senere”.

Det betyder, at sagsbehandlerne føler sig overvågede og angste for, at pressen får fat i noget, som man så skal i gang med at redegøre for, fortæller Karin Kildedal.

-Men man kan aldrig placere ansvaret hos den enkelte sagsbehandler, fordi rådgiverens arbejde er indlejret i et system,  hvor der er en faglig ledelse, en faglig og politisk diskurs. Og en af dem er økonomi.

-Der eksisterer ikke et fælles fagligt grundlag, man kan diskutere ud fra. Derfor bliver det et stykke hen ad vejen den enkelte sagsbehandlers egen faglighed, der kommer til at bestemme. Og når man ikke har et teoretisk grundlag for, hvordan man eksempelvis laver en undersøgelse, bliver det op til den enkelte at afgøre, hvordan man gør det.

Det er et problem, Århus  deler med resten af landet, fortæller Karin Kildedal.

-I mange år har man accepteret, at den enkelte sagsbehandler arbejder ud fra sin egen faglighed, og hvis det fokus skal ændres, er man nødt til at arbejde ud fra et bevidst valgt fælles teoretisk grundlag og en fælles faglig ledelse.

Hele Karin Kildedals undersøgelse ventes færdig i løbet af foråret.

Det er svært at være uenig i at der er behov for at forbedre den forebyggende indsats – men hvorfor låse sig til nogle få manualbaserede metoder, når der findes alternativ viden?

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, siger Socialministeren, der vil lave nye retningslinjer for kontrol med institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge. Et godt initiativ, mener Socialpædagogernes formand

Ankestyrelsen har kulegravet ti af de værste sager med massivt omsorgssvigt af børn og unge og fundet en række fællestræk – for eksempel manglende opfølgning ved underretninger og manglende fokus på søskende

Kommunerne lever langt fra op til deres ansvar for at registrere magtanvendelser overfor anbragte børn. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos en lang række kommuner

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Se flere