Uddannelse og kompetenceudvikling

Netværk

Finder viden og faglige sparringspartnere

Facebook-feberen har ramt forstander Eva Djurhuus. I snit bruger hun dagligt en halv times arbejdstid – og en halv times fritid. De arbejdsmæssige gevinster har blandt andre været viden og sparring om neuropædagogik

, redaktionen@sl.dk

Som forstander på Barndomshjemmet “Det Blå Hus” i Spjald har Eva Djurhuus travlt.

Derfor tænkte hun umiddelbart, at Facebook slet ikke var noget for hende.

-I foråret havde jeg flere venner, der opfordrede mig til at gå på, og dengang tænkte jeg, at jeg slet ikke havde tid til det. At det var meget nemmere at holde kontakten ved hjælp af e-mails eller telefon. Men da jeg først gik på, fangede jeg lynhurtigt fidusen. Facebook er et godt redskab til at søge ny viden og få et professionelt netværk, siger hun.

For øjeblikket vurderer Eva Djurhuus, at hun gennemsnitligt bruger en halv times arbejdstid om dagen – plus en halv times fritid.

Og den tid, mener hun, er givet godt ud. I hendes øjne er en af de helt store faglige gevinster medlemskabet af gruppen

“Neuropædagogik”.

“Neuropædagogik” er en lille gruppe med 36 medlemmer, der alle interesserer sig for, hvordan man kan bruge viden om hjernen i det pædagogiske arbejde.

Gennem gruppen har Eva Djurhuus blandt andet downloaded en grundbog om emnet – og efterfølgende har hun diskuteret indholdet med andre medlemmer, som hun har henvendt sig til via Facebook-mail.

-Der kan foregå meget mere i en gruppe end det, man kan se i de åbne diskussioner, fordi  mange også kommunikerer indbyrdes 1-1. Det har udvidet min verden, at jeg på den måde har mulighed for at udveksle faglige input med mennesker, jeg reelt ikke kender og aldrig har mødt eller talt i telefon med, forklarer Eva Djuurhus. 

Deler viden
Gennem gruppen har Eva Djurhuus blandt andet også fået anbefalet et kursus, som hun tager på i foråret.

-Jeg kan også godt lide selv at dele ud af min egen viden. For eksempel har jeg selv lagt et link til www.neuroaffect.dk ud på gruppens opslagstavle, “væggen” fortæller Eva Djurhuus.

Hun kunne til gengæld ikke drømme om, at bruge Facebook til diskussioner af konkrete sager.

-It-sikkerheden er ikke god nok. Og det er den faktisk heller ikke ved almindelige e-mails. Jeg bruger det gammeldags postvæsen til at viderebringe alle personlige oplysninger om børnene, når jeg for eksempel har en korrespondance med en socialrådgiver, siger Eva Djurhuus.

Selv om Eva Djurhuus også bruger Face-book til helt privat hygge, har hun lagt et fagligt hovedfokus.

Det kan man for eksempel se på hendes profil, hvor hun holder sig til saglige informationer om uddannelse og arbejdsplads. – Hvis jeg for eksempel havde lagt billeder ud af mine børn, synes jeg ikke, at jeg på samme måde kunne bruge Facebook-profilen til faglige relationer. Så ville det blive et privat rum. Jeg undrer mig nogle gange over andre, der lægger meget personlige oplysninger ud. For eksempel om deres politiske og religiøse overbevisning, siger Eva Djurhuus, der blandt andet er “venner” med medarbejdere og tidligere kollegaer, som hun har genoptaget kontakten med gennem Facebook. Selv om Eva Djurhuus, der som forstander ikke har nogen højeste arbejdstid, opfatter mange af sine Facebook-aktiviteter som arbejde, går hun kun på Facebook derhjemme.

-Når jeg er i Barndomshjemmet “Det Blå Hus” skal jeg være sammen med medarbejderne og børnene. Så skal jeg ikke sidde og gemme mig bag en computer.

 

Mød dit fagblad

I forlængelse af denne artikel er nærværende blad også gået på facebook.

Mød os i gruppen “fagbladet socialpædagogen”. (Brug søgefeltet i øverste højre hjørne på facebook-siden.)

Her kan du blandt andet oprette diskussioner med afsæt i fagbladet – som en start stiller vi selv spørgsmålet: hvad bruger socialpædagoger facebook til?

Vi har også brug for din hjælp til at lave en liste med facebook-grupper, der har relevans for socialpædagoger. Gruppen kan også bruges til at give os tips til artikler i social pædagogen.

 

 

Nyuddannede pædagoger føler sig langt bedre rustet til at arbejde med børn og unge end med mennesker med nedsat funktionsevne og sociale problemer, viser evalueringen af pædagoguddannelsen. Uenighed om, hvorvidt der er behov for at genindføre en socialpædagogisk uddannelse

Morten Østergaard holder flere døre åbne i forhold til, hvordan en øget specialisering kan realiseres – og i forhold til en særskilt socialpædagogisk uddannelse

Ny masteruddannelse i sundhedsfremme henvender sig blandt andet til socialpædagoger, der vil styrke sundheden for fx udviklingshæmmede, misbrugere eller udsatte børn og unge

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Socialpædagoger har svært ved at bringe dokumentation ud over deres egen institutionsgrænse, men der mangler også en fælles definition af begrebet, viser ph.d.-afhandling

Vi skal have mere respekt for de studerendes rettigheder og arbejde for lige muligheder for at gennemføre pædagoguddannelsen – der skal fokus på faglighed og udvikling, så vi får fagligt velfunderede og kritiske pædagoger

Se flere