Debat
Hvorfor en tjenstlig -påtale?
, redaktionen@sl.dk
I aviser kan man 20. marts læse: Pædagog får tjenstlig påtale!
Pædagogen smed en 15-årig kostskoleelev af skolens bus ved en motorvejsafkørsel.
Dette fordi hun, trods gentagende henstillinger ikke ville sidde ordentligt i bussen fx i sikkerhedssele.
Eleven, og 4 andre elever, var blevet hentet af pædagogen i Høje Tåstrup – de havde været til en Brøndby-FCK fodboldkamp og skulle nu hjem til Hjortholm Kostskole i Fuglebjerg.
Da det ikke lykkedes for pædagogen at få kostskoleeleven til at efterkomme helt alm. og fornuftige (lovbefalede) forskrifter for transporten i bussen, som pædagogen jo har ansvaret for, får kostskoleeleven et ultimatum: Enten sidder du ordentligt og sikkerhedsmæssigt korrekt, eller du bliver smidt af bussen.
Eleven vælger at fortsætte sin uacceptable adfærd og bliver (konsekvenspædagogik) sat af bussen.
Ansvarligt ringer pædagogen til Hjortholm Kostskole og sørger for, at den afsatte kostskoleelev bliver afhentet af bagvagten (historien i avisen melder ikke noget om at den afsatte elev ved dette).
En banal historie, som mangen en pædagog fra institutions-sektoren for unge, sikkert kan nikke genkendende til.
Diskussion: Hvorfor en tjenstlig påtale? Jeg mener, at en tilrettevisning af pædagogen, her ville være det rigtige.
Historien, og forstanderen for Hjortholm Kostskole fortæller ikke om han, som ansvarlig leder, har foranlediget udfærdigede retningslinier til sine medarbejdere, pædagoger mv., om hvad de skal gøre i pædagogiske situationer som det her beskrevne. I fald dette ikke er gjort, har han jo fejlet.
Hvorfor denne udstrakte service fra Hjortholm Kostskoles side – afhentning fra fodboldkamp – kunne gruppen på 5 ikke blot have taget toget til Slagelse eller Næstved og så være blevet afhentet her?
Hvad bliver sanktionen overfor den kostskoleelev, som ikke ville finde sig i en helt nødvendig tilrettevisning mv.
Unge på en kostskole, som fx Hjortholm, har brug for også, at støde på konsekvenser (konsekvenspædagogik) som her udført. Vi taler tit om unge, som tror at alt altid er til forhandling. Det var det så ikke her – lad dette være eleven med flere en god lærestreg.
Vi taler om et ungt menneske, som nogle politikere i disse år mener skal have valgret til folketing og kommuner!
Den tjenstlige påtale bør efter min mening rettes til en tjenstlig tilrettevisning – en tilrettevisning til de regler, i situationen, som en ansvarlig forstander ville støtte sit pædagogiske personale med.