Vera

Lup på kulturen

Det seneste nummer af Vera sætter fokus på institutionskulturen

, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Institutionskultur… Ordet har den særlige klang, der klæber til ord og begreber, der både  kan betyde noget positivt og noget negativt og som betegner noget, der ubetinget har at gøre med noget fælles. Uundværligt og naturligt – men tungt at danse med Men hvordan kan man ændre sådan en kultur, holde den levende og få den til at bevæge sig i en positiv retning?

Det er nogle af de spørgsmål, der bliver stillet i det seneste nummer af Tidsskriftet Vera, der netop er udkommet. ‘Noget om institutionskultur’ er den samlende overskrift for tre artikler, der dykker ned begrebet.

I et interview forsøger adjunkt Rasmus Antoft fra Aalborg Universitet at kaste lys over den store del af institutions- eller organisationskulturen, der ellers er usynlig – som er uudtalt og underforstået: Toppen af isbjerget er ledelsen og de mest markante pædagoger og det, der for eksempel står på hjemmesiden. Men under vandet ligger alt det uformelle, som i større en mindre grad kan styre adfærden på stedet. Derfor er det ikke nogen let opgave at ændre en institutionskultur, konstaterer Rasmus Antoft. Det er ikke gjort med et weekendseminar…

Tina Bømler, også fra Aalborg Universitet, ser i en anden artikel på, hvordan man arbejder med at udvikle en institutionskultur. Den består mestendels af det, der kunne kaldes ‘vaner’. Det giver tryghed og et grundlag for medarbejderne til at klare de daglige dilemmaer. Men skal en sådan kultur kunne håndtere  for eksempel modsatrettede krav udefra, så må og skal dialog være noget helt grundlæggende. Lederen har ansvaret for at initiere en sådan dialog-kultur – men deler selvsagt ansvaret med alle medarbejdere.

I den sidste artikel ser Mia Herskind fra Aarhus Universitet nærmere på de fysiske rammer og deres betydning for institutionskulturen. Og hun understreger, at der er en tæt sammenhæng mellem arbejdsmiljø og pædagogiske rammer: Man kan ikke stille politiske krav til pædagogikken på et sted uden at medtænke stedet som arbejdsplads.

I øvrigt ser dette nummer af Vera blandt andet på sorg hos udviklingshæmmede, på det pres specialpædagogikken er under i velfærdsstaten, på motorisk usikre børn og i Veraklumme skriver Børnerådets formand, Charlotte Guldberg om pædagoger og læreres ansvar for at diskutere og fastholde børns rettigheder.

Forsinket VERA Med dette nummer af Socialpædagogen får abonnenterne også tilsendt Tidsskriftet Vera. Det er udgaven fra marts 2009 – altså den måned, vi lige er gået ud af – og det skulle da også have været udsendt med sidste nummer af Socialpædagogen. Men på grund af et kommunikationsbrist mellem forbundshus, trykkeri og pakkeri skete det ikke. Det beklager vi over for Veras redaktion og over for abonnenterne. Jens Nielsen, redaktør