A-kasserne
Ansatte tager medansvar
Medarbejderne i a-kasserne er loyale over for den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats. De mener generelt, at indsatsen bidrager til at få flere i arbejde. Men de vurderer dog også, at det enkelte medlems beskæftigelsesmuligheder spiller en vigtig rolle for, om den ledige kommer i job. Og mange tror ikke på økonomiske sanktioner som effektive redskaber.
Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Illustration: Peter Hermann
Medarbejderne i a-kasserne er loyale over for den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats. De mener generelt, at indsatsen bidrager til at få flere i arbejde. Men de vurderer dog også, at det enkelte medlems beskæftigelsesmuligheder spiller en vigtig rolle for, om den ledige kommer i job. Og mange tror ikke på økonomiske sanktioner som effektive redskaber.
Det fremgår af en ny rapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som Beskæftigelsesministeriet har bestilt.
A-kasserne har siden velfærdsreformen i 2006 fået en mere aktiv rolle i beskæftigelsesindsatsen. De skal således stå for CV- og vejledningssamtaler. De skal afholde lovpligtige rådighedssamtaler. Og de skal have mere fokus på jobformidling. SFI-undersøgelsen skulle afdække, hvordan de klarede disse nye opgaver.
En hypotese forud for undersøgelsen har været en forestilling om, at a-kasserne som private organisationer havde mindre ‘commitment’ eller engagement end for eksempel jobcentrene, der må formodes
i højere grad at opleve sig som en del af den centrale indsats. Det er imidlertid ikke tilfældet, skriver forskerne i deres resumé af undersøgelsen.
-Vores undersøgelse viser, at både mellemledere og medarbejdere i a-kasserne føler et stort ansvar for implementeringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Derudover kan vi også konstatere, at mellemledere og medarbejdere i det store og hele er enige i deres vurderinger af beskæftigelsesindsatsens mål og midler – herunder også hvilke mål og midler, de er grundlæggende enige i, og hvilke de er lidt mere skeptiske overfor.
-Til det sidste hører for eksempel økonomiske sanktioner over for de ledige, som de ikke anser som et effektivt redskab, ligesom de anser det afskaffede krav om fire jobansøgninger om ugen som direkte kontra-produktivt (som virkende imod hensigten, red).
Jobchance afspejler holdning
I undersøgelsen skelnes mellem tre typer af a-kasser: For medlemmer med en videregående uddannelse, medlemmer med en erhvervsfaglig uddannelse (faglært eller ufaglært) og tværfaglige a-kasser.
Forskerne havde formodet, at medarbejderne i de tværfaglige a-kasser ville være mere loyale over for den nuværende VKregerings beskæftigelsespolitik end de ansatte i de andre typer a-kasser. Denne forventning holdt ikke stik. Opbakningen til beskæftigelsespolitikken var ens i alle tre typer a-kasser.
Til gengæld er medarbejdernes holdning til værdien af indsatsen forskellig i a-kasserne. Det afgørende for medarbejdernes holdning til indsatsen er oplevelsen af medlemmernes beskæftigelsesmuligheder. Jo ringere beskæftigelsesmuligheder medarbejderne mener, at de ledige har, desto mindre enige er de i, at det blot handler om at få de ledige i beskæftigelse her og nu.
A-kasserne og den active beskæftigelsespolitik.
Af Frederik Thuesen m.fl. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Download: www.sfi.dk