Nybyggeri

Arkitektur med pædagogiske muligheder

Privatliv og fællesskab. Det er nøgleordene for nybyggeriet af et socialpsykiatrisk botilbud i Holbæk. De fysiske rammer får stor betydning for det socialpædagogiske arbejde, vurderer lederen

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Foto: Ricky Molloy

Maja Larsen glæder sig.

For første gang i sit 36-årige liv skal hun bo i egen lejlighed.

Til sommer er det slut med fælles bad, soveværelse i stuen og en plads så trang, at man må kante sig forbi vasketøjsstativet for at nå hen til sofaen.

-Jeg synes, det er lidt rimeligt, at jeg nu endelig kan få lov til at bo i min egen lejlighed. Det har jeg  aldrig prøvet før, for jeg er en pige, der ikke kan klare mig selv. Jeg kom ind i det socialpsykiatriske system, da jeg var fjorten år, fortæller Maja Larsen.

Vi har taget blå plasticfutter på fødderne for at besigtige det socialpsykiatriske botilbud Hybenvang, der står indflytningsklart den 3. juli.

Ude foran står en gravemaskine parkeret, og det, der engang skal blive fælles have og græsplæne for ti beboere, er kun en pløremark.

Maja Larsen viser vej gennem den fælles indgangsdør.

Hun kunne også have valgt en af de ti private døre, der fører ind i hver sit rækkehus med køkken, bad og to værelser.

-Hele filosofien ved byggeriet er, at hver beboer har to døre. Den ene fører ud på den private terrasse og videre ud i samfundet. Den anden fører ind i fællesskabet, siger botilbudets leder, Alice Ulriksen.

H esteskoformet byggeri
Bygningen former en hestesko, så alt det fælles vender indad, og alt det private vender udad.

Hver beboer får sin helt egen lejlighed, der lige så godt kunne have ligget i et hvilket som helst andet rækkehuskvarter. Her kan de hver især modtage gæster gennem deres egen indgangsdør, så de besøgende slet ikke behøver forholde sig til resten af botilbudet.

Samtidig er lejlighederne tæt forbundne. Man skal bare trykke dørhåndtaget i bund for at gå ud i fælleslokalet, hvor der også vil være socialpædagogisk personale til stede 24 timer i døgnet.

-Man kan stå inde midt i sin lejlighed og spørge sig selv: Hvad menneske er jeg i dag? Hvilken dør vil jeg gå ud af, konkluderer Berit Grønvall. Hun og Maja Larsen bor for øjeblikket på det socialpsykiatriske botilbud på Gl. Ringstedvej, der nedlægges og flytter til Hybenvang.

Det nuværende botilbud har tidligere været et hospital, og de mindste værelser er kun ni  kvadratmeter. Nogle beboere er syv om at dele et enkelt toilet.

-Det værste er at dele badeværelse. Når jeg for eksempel er syg og kaster op eller har influenza, er det umenneskeligt at jeg er nødt til at gå ud, hvor alle kan se mig, fortæller Maja Larsen.

Glad fører hun os ind i en af Hybenvangs nye boliger på 45 kvadratmeter. Alene badeværelset er på størrelse med de mindste rum på Gl. Ringstedvej.

-Så jeg får plads til vaskemaskine og tørretumbler, siger hun begejstret.

J ulevært til næste år
Endnu er der rungende tomt i den nybyggede stue, der også rummer et køkken.

Alligevel er det lige før, Berit Grønvall fremkalder duften af flæskesteg og brun sauce.

-Juleaften 2009 skal være min jul. Det har

jeg allerede sagt til mor. Jeg vil invitere hende og måske også min søster til at holde julen her i min lejlighed, fastslår hun.

42-årige Berit har tidligere både boet alene i egen lejlighed og sammen med en kæreste.

-Jeg har kun været rigtig inde i det socialpsykiatriske system i tre år, og på en måde har det gjort det sværere for mig. Jeg ved, hvordan det er at have sit eget. Derfor glæder jeg mig meget til at  flytte herover. Det bliver lidt som at komme hjem. Jeg glæder mig også til at kunne tage imod min kæreste her, for han har noget med hospitaler, og for ham er der lidt hospital over et botilbud, siger hun.

Bostedets leder, Alice Ulriksen, vurderer, at beboerne får bedre muligheder for at styrke deres sociale netværk i de nye hjem. I dag kan det for eksempel være svært at invitere til fødselsdag, når man er nødt til at sidde i et fællesrum, hvor alle kan følge med. Hun lægger også vægt på mulighederne for at træne en helt ‘normal’ hverdag, når der bliver mulighed for at lave sin egen aftensmad – eventuelt sammen med støtte-kontaktpersonen.

-Det er et helt fantastisk byggeri. De fysiske rammer kommer til at understøtte vores arbejde med recovery og rehabilitering i stedet for at modvirke det. Vi ønsker at fokusere på det levede liv frem for på sygdommen, men det kan være svært at holde fast i virkeligheden, når man møder så meget uvirkelighed ude i fællesområderne. Bare en borger skal på toilettet eller hente en kop kaffe, kan han eller hun møde en anden borger med en psykose i udbrud, og det kan give en dårlig afsmitning. Den helt store fordel ved det nye byggeri er de forbedrede muligheder for privatliv og for at fokusere på det ‘normale liv’, vurderer Alice Ulriksen.

Fællesspisning og sociale aktiviteter
Samtidig er der stadig gode muligheder for samvær. Godt en tredjedel af det samlede areal er fælles.

-Det her er så fælleskøkkenet, fortæller Maja Larsen, da vi er nået ind i et stort rum med lyst træ på gulvet.

Her er det meningen, at personalet skal arrangere fællesspisning to gange om ugen suppleret med madklubber på beboernes initiativ. Der bliver også en masse andre sociale og kulturelle aktiviteter, hvoraf en del kommer til at foregå ude i samfundet – væk fra botilbudet.

-Det er jo en vigtig socialpædagogisk opgave at undgå, at beboerne isolerer sig, siger Alice Ulriksen.

Berit Grønvall understreger da også, at hun regner med at bruge fællesrummet meget.

-Jeg vil stadig gå ud og drikke kaffe med de andre. Jeg har prøvet at isolere mig. Det vil jeg ikke gøre igen, fastslår hun.

Berit Grønvall ser den nye bolig som et springbræt til at flytte i helt egen lejlighed.

-Jeg er sikker på, at jeg nok skal genvinde den gamle Berit, der kan bo helt selv. Jeg bliver ved med at være på førtidspension, men jeg kommer til at klare mig selv, forsikrer hun.

Maja Larsen regner derimod med at blive på Hybenvang resten af livet.

-Jeg glæder mig bare så meget til at flytte. Med det her tilbud føler jeg, at jeg også har rettigheder.

Botilbudet Hybenvang Botilbudet rummer 30 permanente boliger, 2 akutboliger og 1 administrationsbygning. De permanente boliger ligger i tre bygninger, der hver især rummer 10 rækkehuse og et stort fællesområde. Det er boligselskabet Sjælland, der står for byggeriet og for udlejning og administration. Den samlede pris for byggeriet er 52 millioner kroner. Heraf har Holbæk Kommune i alt haft udgifter for knap 11 millioner kroner til køb af administrationsbygning, indskud og indbetaling af grundkapital på 7 procent af den samlede udgift. Boligselskabet har finansieret resten, og får pengene hjem ved at leje boligerne ud. Den enkelte borger får en husleje i omegnen af 3500 kroner, når boligtilskuddet er trukket fra.

Boligpakke åbner for mere alment byggeri Kommunerne får lettere ved at finansiere alment byggeri. Det er konsekvensen af en aftale som regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik i slutningen af marts. Aftalen betyder, at den del af byggeriet, som kommunerne skal betale, grundkapitalen, bliver sat ned. For øjeblikket skal kommunerne betale 14 procent af de samlede udgifter. Undtaget er byggeri af ældre- og plejeboliger, hvor kommunerne slipper med syv procent. Fremover kommer de syv procent til at gælde for alle former for alment byggeri. Boligpakken betyder samtidig, at loftet hæves for, hvor dyrt det må være at bygge en kvadratmeter almenbolig. Efter planen skal aftalen vedtages i folketingssalen inden sommerferien, så de nye regler træder i kraft den 1. juli i år.

Andre byggeeksempler Vejle Kommune Vejle Kommune har sat 260 millioner kroner af til at modernisere og nybygge 190 boliger i kommunens specialiserede botilbud. Byrådet bevilgede pengene november 2008, og det første byggeprojekt er påbegyndt og forventes at være indflytningsklar i 2011. Det drejer sig om 38 nye boliger til mennesker med autisme. Vejle Kommune ønsker at indtænke ny teknologi i byggeriet, eksempelvis i form af stemmestyrede lifte. Ballerup Kommune har for to år siden åbnet Rødbo, der er hjem for 40 mennesker med sclerose eller senhjerneskade. Ligesom botilbudet Hybenvang er Rødbo bygget i U-form med store fælles lokaler kombineret med individuelle lejligheder, der har egen udgang til en lille terrasse. Alle beboere har eget bad, tekøkken og et eller to rum. -De fleste har to rum, men nogle af vores beboere har foretrukket et rum, fordi de ligger meget i sengen, og derfor har mere glæde af et stort rum med mere luft, siger stedfortræder Dorte Lis Hansen. Hun mener, at de gode fysiske rammer har betydning for pædagogikken, fordi retten til privatliv og selvbestemmelse nemmere kommer i fokus, når arkitekturen lægger op til det. Se billeder og læs mere på www.roedbo.dk Region Midtjylland kan senere i år indvie 47 nye boliger til mennesker med forskellige former for udviklingshæmning. Bo-Horsens indrettes i tre afdelinger med 15 eller 16 separate boliger i hver – og et stort fælleshus, hvor der bliver mulighed for en hel masse forskellige aktiviteter. Her er blandt andet en stor sal, der kan deles i mindre rum ved hjælp af skillevægge. -I byggeriet har vi fokus på, at det skal være muligt at have sin bolig et sted og leve sit sociale liv et andet sted, siger forstander Anders Andersen. I dag bor brugerne i mindre bofællesskaber spredt over hele Horsens, og de sociale aktiviteter er især målrettet bofæller. -I det nye byggeri får vi mulighed for at lave aktiviteter på tværs, så vi for eksempel kan samle dem, der interesserer sig for at følge Horsens-pigerne i håndbold – selv om de ikke lige er naboer, siger Anders Andersen.

Svært i København -Alt for lidt. Der bliver bygget alt for lidt. Sådan svarer LEVs ejendomskonsulent, Susanne Kyra Jensen, på spørgsmålet om, hvor der bliver bygget spændende nyt for mennesker med udviklingshæmning. -Situationen er værst i Københavnsområdet. Her er problemet med utidssvarende boliger størst samtidig med, at her bliver bygget mindst. Problemet er de høje grundpriser, der gør, at huslejen for nybyggeri bliver alt for høj – og det bliver kun værre, hvis skattepakkens forslag om moms på byggejord kommer igennem. Allerede i dag er huslejen for en nybygget 2-værelses lejlighed på 60 m2 i København omkring 7000 kroner i alment byggeri og 8700 kroner ved privat byggeri – og det har de færreste råd til. Lidt hjælper det, hvis boligpakken kommer igennem, så finansieringen bliver lettere, men mit forslag er rente- og afdragsfrie lån til handicapbyggeri, siger Susanne Kyra Jensen.

Konference om plejeboliger Socialpædagogernes ældrenetværk arrangerer i maj en tværfaglig konference under overskriften: “Egen lejlighed – nye muligheder i tilværelsen?” Sådan beskriver arrangørerne baggrunden: -Både på plejehjem og i boliger for udviklingshæmmede er det gået stærkt med ombygningen de sidste år, nogen er for længst færdige, nogen er midt i det og andre er knapt begyndt. Vi vil med disse dage gøre status over, hvad der er godt, og hvilke faldgruber vi skal være opmærksomme på og høre brugere, pårørende, politikere og fagfolk. Læs mere om konferencen på www.aeldreviden.net