Globale stemmer

Maria José vil bygge broer

María José Calderón arbejder for at skabe forbindelser mellem udsatte grupper og det spanske samfund.
Hun er også fagligt aktiv og har som mål at skabe en fælles platform for
­europæiske socialpædagoger. Og nå ja, så starter hun også sin bryllupsrejse med at tage på AIEJI-kongres…

Tekst og foto: Petrine Leweson, redaktionen@sl.dk

Hun er den eneste i Zaragoza, der som socialpædagog arbejder på byens museer. Hun bliver formodentlig den første kvindelige  repræsentant for Spanien i AEJIs bestyrelse. Og så er hun nok den eneste deltager, der fejrer sine hvedebrødsdage på AIEJI-kongressen.

María José Calderón er en kvinde med mange jern i ilden og ét brændende ønske: Hun vil bygge broer – på flere niveauer. Et ønske, som kommer til udtryk såvel profesionelt som privat.

Selv fattede hun interesse for det sociale arbejde mens hun var ansat i sin første stilling på et aktivitetscenter for ældre i Zaragoza i det nordøstlige Spanien.

-Her fik jeg øjnene op for den kompleksitet, der præger området, og blev hurtigt udnævnt som tillidsrepræsentant for mine aragonesiske kolleger, fortæller hun.

Den spanske uddannelse til ‘social educator’ – altså socialpædagog – blev først etableret i 1991. De, som indtil da havde arbejdet på området, kunne i en overgangsperiode opnå status som socialpædagoger.

Derfor har María José og mange af hendes kolleger meget forskellige uddannelsesbaggrunde.

I María José Calderóns tilfælde en titel i Occupational Therapy fra Zaragoza Universitet.

Til hverdag arbejder hun lokalt med at bygge bro imellem Aragons marginaliserede grupper og det øvrige aragonesiske samfund.

Sideløbende dedikerer hun en stor del af sin fritid til internationalt arbejde med henblik på at bygge bro mellem europæiske socialpædagoger.

Også privat bygger María José Calderón broer – som for eksempel når hun den 2. maj, to dage inden kongressen i København, gifter sig med sin kæreste gennem fire år, Miguel Angel.

En kulturel edukatør
María Jose Calderón er ansat som ‘social edukatør på museer og udstillinger’ i Zaragoza Kommune. Et job, der ikke er af traditionel socialpædagogisk karakter – sådan i dansk betydning.

Som en blanding af historisk formidler og kulturel edukatør benytter hun i sit daglige arbejde kultur, kunst og historie til at skabe dialog om vigtige og ofte følsomme temaer som er forbundet med grundlæggende samfundsværdier.

I modsætning til mange af sine kolleger inden for faget har María José Calderóns jobprofil en forebyggende karakter. Hun arbejder med grupper som befinder sig i risikozonen for at ‘køre skævt’. Hendes arbejde er inspireret af Ezequiel Ander-Egg, som slår til lyd for at bruge byen som edukativ ressource, og bygger på en overbevisning om, at man via en bevidstgørelse, refleksion, italesættelse og debat kan ‘bekæmpe’ fremmedgørelse og marginalisering.

På den led afspejler hendes arbejde også den rivende udvikling, der er sket i Spanien gennem de seneste 30 år.

-Efter Franco er der sket en decentralisering, som blandt andet betyder større lokale kompetencer og flere økonomiske midler i de enkelte  regioner og kommuner. Det gør det muligt at komme tættere på borgerne og finde ud af, hvilke behov hver især har, fortæller hun.

Og netop denne skræddersyning er ifølge María José Calderón afgørende for om det lykkes at overbevise for eksempel de grupper, hun arbejder med, om at kulturen har en vigtig rolle i vores hverdag – og dermed styrke fællesskabet.

-Kulturen beskriver de værdier, vi bygger vores samfund omkring, gør os i stand til at sammenligne os med andre og acceptere forskelle, noget som er essentielt for at kunne ‘leve sammen’, fastslår hun.

Målrettet formidling
María José Calderón er tilknyttet fem af byens museer, som hun bruger aktivt i formidlingsarbejdet. Målgruppen varierer og kan være alt fra mennesker med handicap, immigranter til studerende på universitetsniveau og undervisere, som ønsker at lære, hvordan man præsenterer ideerne og får sat gang i en debat.

Inden en formidlingssession mødes María José Calderón typisk med den ansvarlige for den besøgende gruppe for at spore sig ind på gruppens behov og på den måde tilpasse og målrette ruten og temaerne til brugergruppen. Denne tilpasning til hver enkelts behov kræver, at hun er åben og omstillingsparat.

-Det er for mig en af de største udfordringeri mit daglige arbejde og samtidig det der gør hver dag til en lærerig oplevelse, siger María José Calderón.

-Med udgangspunkt i noget konkret bygger jeg bro til noget billedligt for på den måde at belyse forskellige forståelser og opfattelser, fortæller hun om det gennemgående i sit arbejde:

-Jeg kan for eksempel præsentere en gruppe unge immigranter for de arkæologiske rester og rekonstruktionen af et romersk teater og introducere dem til dets traditioner. Så spørger jeg dem, hvor de tror, kvinderne var placeret i de romerske teatre. De fleste gætter på de NÆSTbageste rækker – i den formodning at slaverne var placeret på de  BAGESTE rækker. De bliver altid overrasket, når jeg afslører, at ugifte kvinder havde lavere status end slaver. På den måde får vi lejlighed til at tale om kvinders rolle gennem tiden og ikke mindst i de forskellige samfund nutildags, fortæller María José Calderón.

I formidlingssituationer med fysisk eller mentalt handicappede arbejder María José Calderón med brugernes fysiske og kognitive evner.

-Jeg arbejder målrettet med sanserne, fordi jeg mener, at det at kunne opfatte verden fra forskellige perspektiver, giver os mulighed for at få et større kendskab til den kultur, vi er del af, og dermed medvirke til en større social inklusion, fortæller María og tilføjer: 

-For eksempel bruger jeg ofte skulpturer i min formidling med sysnhandicappede  fordi vi på den måde for lejlighed til at arbejde med rum som begreb.

Historien som spejl
Selvom María José Calderón erkender, at den katolske ideologi fortsat har indflydelse på det sociale arbejde, mener hun, at den er langt mindre paternalistisk end tidligere: Kommunikationen med margaliserede grupper har udviklet sig fra belærende envejskommuniktion til at være en opmuntring til dialog og en oprigtig interesse i at lære af ‘den fremmede kultur’.

-I dialogen med de forskellige brugergrupper opsøger jeg elementer, som giver anledning til at dele anskuelser. I en by som Zaragoza, som har været under først romersk, siden muslimsk og derefter jødisk herredømme, er der nok at tage fat på.

Nogle meter under hvad der i dag opfattes som centrum, kan man besøge det oprindelige romerske forum, som i første omgang udgjorde samlingsstedet for byens handlende og siden hen også blev centrum for politisk aktivitet. Her plejer María José Calderón gerne at indlede en dialog omkring politik – den daværende såvel som den nuværende. Dialogerne kan tage udgangspunkt i alt fra gastronomi over musik og teater til hygiejne.

-Historien har den kvalitet at den giver os lejlighed til at spejle os. Det er vigtigt at vide, hvor vi kommer fra for at vide, hvor vi skal hen, og det gælder både hver enkel af os såvel som det gælder samfundet som helhed. Det er denne bevidstgørelse, jeg arbejder på at øge, fortæller hun.

Socialpolitik – og fagpolitik
Også i sin fritid bygger María José Calderón  broer. Gennem det faglige forbund CEES Aragón arbejder hun og hendes kolleger for at varetage Aragóns socialpædagogers og fagets interesser eksempelvis ved at tilbyde fagligt fællesskab, en jobbørs, mulighed for at indgå i faglige netværk samt ved at arbejde for udvide det socialpædagogiske arbejdsfelt.

På trods af en ellers velvillig socialistisk regering er det sociale område påvirket af økonomisk krise, øget immigration og en stadig stigende arbejdsløshed, hvilket kombineret med et næsten uændret budget medvirker til en forringelse af arbejdsvilkårene for landets socialarbejdere.

María José Calderón, som i sit formidlingsarbejde på museerne ikke selv beskæftiger sig med de mest marginaliserede grupper, mærker primært krisedønninger i sit frivillige arbejde i CEES Aragón.

-Det er mærket af, at mine kolleger har mindre overskud til det frivillige arbejde. Det har påvirker kvaliteten af vores tværgående arbejde, konstaterer hun.

Fælles europæisk platform
I en større sammenhæng arbejder María José Calderón – som formodentligt fremtidigt hovedbestyrelsesmedlem i AIEJI som repræsentant for fællesrådet for de spanske fagforbund på det sociale område – for at skabe en fælles europæisk platform som vil gøre det muligt at øge mobiliteten og fællesskabet mellem Europas socialpædagoger.

-Med en fælles platform kan vi øge mulighederne for at dele praktiske erfaringer med kolleger i andre lande, og det ser jeg som noget helt centralt for at kunne forbedre vores forståelse og kvaliteten af vores daglige arbejde, siger hun.

Hendes personlige bidrag tager, siger hun, udgangspunkt i nysgerrighed:

-Eftersom jeg er ret god til engelsk og tysk, tænkte jeg, at det kunne være interessant at udvide mit kendskab til den sociale virkelighed i andre lande og på den måde bidrage til et fremtidigt professionsforbund og derudover med afsæt i mit arbejde i CEES Aragón samt forbundenes hovedbestyrelser at hjælpe til at sprede viden omkring vores fags vilkår i Spanien, fortæller María José Calderón.

Et af hendes store håb til AIEJI-kongressen er at kunne indlede forhandlinger om grundlaget for en sådan fælles europæisk platform for socialpædagoger, som skal gøre det nemmere at bruge at sin uddannelse i andre europæiske lande.

Og så ser hun frem til feltbesøget hos TV-Glad, hvor hun håber at få lejlighed til at stille idemagerne et par spørgsmål.

-Projektet vækker min interesse fordi det på en nytænkende måde samtænker de forkellige medier og de handicappedes ressourcer, fortæller María José Calderón.

Nå ja, så er det lige det med brylluppet: Den 2. maj siger hun som nævnt ja til sin kæreste og, efter et smut omkring AEJI-kongressen – hvor hun også skal holde oplæg om sit arbejde – sætter hun kurs mod Japan for at fejre resten af sine hvedebrødsdage.