Uddannelse og kompetenceudvikling

Fondsmidler

Få støtte til udviklingsprojekter

SL og BUPLs udviklings­ fond giver penge til konsulentbistand, frikøb og supervision

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Drømmer du om at gå i dybden med et udviklingsprojekt? At få tid til koncentrere dig om en god ide? Og råd til at betale for supervision eller konsulentbistand?

Så har du chancen gennem SL og BUPLs udviklings- og forskningsfond, der hvert år uddeler omkring to millioner kroner  til pædagogiske forsknings- og udviklingsprojekter.

Et af de projekter, der netop har fået bevilget penge, er projekt “Set med mine øjne”, der skal udføres på døgntilbudet Himmelbjerggården under Region Midtjylland.

Her skal de anbragte børn fortælle om deres liv på døgntilbudet ved selv at fotografere deres dagligdag og enten skrive eller blive interviewet om den.

-Formålet er både, at vi skal blive klogere på børnenes liv – og at de selv skal få en større egenforståelse. Vi taler ofte om brugerinddragelse, og jeg har tænkt over, hvordan vi kan gøre det på en spændende måde.

Jeg vil gerne have de anbragtes egen historie – høre deres egne oplevelser, fortæller forstander Henrik Hourgaard Bøtkjær.

Han har i alt fået bevilget 128.000 kroner. Pengene skal dels gå til to-tre dages kursus i digital foto og redigering, dels bruges til vikardækning, mens nogle af de faste medarbejdere arbejder på projektet.

I denne omgang har fonden også bevilget penge til fire andre projekter:

  1. Viden om socialt udsatte børn i pædagoguddannelsen.
  2. Sammenhæng mellem teoretisk læring og praksislæring i pædagoguddannelsen.
  3. Filosofisk praksis i daginstitutioner samt 4) Rodnettet – et  internetbaseret kommunikationscenter og læringsplatform til børn, forældre og medarbejdere i dagtilbud for børn med særlige behov.

Fonden uddeler midler tre gange om året. Næste ansøgningsfrist er 15. september 2009.

Fra 2008 – 2010 har fonden tre satsområder: Udvikling af den pædagogiske profession og dens vidensgrundlag, pædagogeres kompetencer og kvalifikationer samt arbejdsmiljø og trivsel.

Læs mere på www.sl.dk/udviklingsfond

Nyuddannede pædagoger føler sig langt bedre rustet til at arbejde med børn og unge end med mennesker med nedsat funktionsevne og sociale problemer, viser evalueringen af pædagoguddannelsen. Uenighed om, hvorvidt der er behov for at genindføre en socialpædagogisk uddannelse

Morten Østergaard holder flere døre åbne i forhold til, hvordan en øget specialisering kan realiseres – og i forhold til en særskilt socialpædagogisk uddannelse

Ny masteruddannelse i sundhedsfremme henvender sig blandt andet til socialpædagoger, der vil styrke sundheden for fx udviklingshæmmede, misbrugere eller udsatte børn og unge

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Socialpædagoger har svært ved at bringe dokumentation ud over deres egen institutionsgrænse, men der mangler også en fælles definition af begrebet, viser ph.d.-afhandling

Vi skal have mere respekt for de studerendes rettigheder og arbejde for lige muligheder for at gennemføre pædagoguddannelsen – der skal fokus på faglighed og udvikling, så vi får fagligt velfunderede og kritiske pædagoger

Se flere