Mødekultur

Personalemødet gør mig træt i hovedet

Der er for langt mellem mine forventninger til personalemødet og virkeligheden, siger socialpædagog Dorthe Ellekær. Hun efterlyser en ny mødestruktur og mindre fokus på det sociale samvær

Af Eva Tangø-Brandt, redaktionen@sl.dk
Illustration: Rasmus Meisler

Jeg går tit fra personalemødet, og føler mig træt og fyldt op i hovedet.

Dorthe Ellekær, 46 år, er uddannet socialpædagog. I syv år har hun arbejdet på den samme institution i København og er i alle årene mødt trofast op hver tredje uge til personalemøde sammen med sine cirka 20 kolleger og to ledere.

Set med kritiske øjne oplever Dorthe, at der er for stor afstand mellem hendes forventninger til et spændende og effektivt personalemøde – og så virkeligheden. 

Og det er ikke lysten til at gå til personalemøde, der fejler noget. Tværtimod.

-Folk vil gerne til personalemøde, og jeg kommer altid selv i godt humør, men problemet er bare, at møderne ikke lever op til mine forventninger. Når jeg går derfra, føler jeg mig ikke opstemt, men træt og ør i hovedet. Og jeg fornemmer faktisk, at flere af mine kolleger har det på samme måde, siger Dorthe.

Ledelsen og kollegerne på arbejdspladsen har flere gange talt om at ‘gøre et eller andet’ ved personalemødets struktur.  Forsøgsvis har de rykket rundt på nogle punkter på dagsordenen og tilføjet nogle nye, men mødet er ikke blevet meget bedre.

-Det fungerer bare ikke, og jeg tror, at vi har brug for at få hjælp udefra til at finde en mødeform og en struktur, der passer til behovene på vores arbejdsplads, mener Dorthe. 

T ræt af den faste dagsorden
Hvordan dagsordenen er opbygget har efter Dorthes mening stor betydning for, hvordan man oplever personalemødet. En del institutioner bruger den samme dagsorden, men for Dorthe er  faste dagsordener med en masse punkter, som det er tilfældet på hendes arbejdsplads, en rigtig dårlig løsning.

-Jeg tror mere på en fleksibel dagsorden, der består af nogle få vigtige punkter, som arbejdspladsen ikke kommer udenom og så et par punkter, som personalet er rigtig glade for.

For Dorthe skal en dagsorden være konstrueret, så den er effektiv og holder energien oppe hos folk. Hun foreslår, at man flytter formelle informationer fra ledelsen og de forskellige personalegrupper til en mappe, som folk læser før mødet.

-Jeg tror faktisk, at vores og andre arbejdspladser ville vinde meget tid og energi, hvis man indførte fleksible dagsordener og flyttede formelle informationer væk fra mødet, lyder forslaget fra Dorthe.

V i glemmer at lytte
En ting, som for Dorthe forstyrrer meget på et personalemøde, er når det sociale samvær tager overhånd.

-Det er hyggeligt at se hinanden på de fælles personalemøder, fordi vi til dagligt har skiftende arbejdstider. Men problemet er, vi tit sidder og sludrer med naboen, og det forstyrrer mødet og skaber en urolig stemning.

Der kan også gå for lang tid, inden mødet kommer ordentligt i gang.

-Alle kommer til personalemødet fra forskellige steder. Nogle har måske været på en travl morgenvagt, mens andre kommer hjemmefra. Der er brug for lige at puste ud og sætte sig i stolen og få ro i hovedet, og jeg oplever, at det godt kan tage lidt tid, inden man er klar til at fokusere og gå i gang.

Uro og småsnakken i krogene før og under mødet er en ting. Men et større problem for Dorthe er oplevelsen af, at man ikke er gode til at lytte til hinanden på møderne.

-Vi er en personalegruppe, der har kendt hinanden i mange år, og vi tror, at vi på forhånd  kender den andens holdning. Konsekvensen er, at vi ikke lytter efter, fordi vi er overbevist om, at vi jo godt kender svaret eller holdningen på forhånd, siger Dorthe og nikker genkendende til problemet med kolleger, der taler og fylder meget på møderne. 

-Når de først åbner munden, kan det være svært for de andre at få et ord indført, og nogle holder helt op med at sige noget. Inderste inde tror jeg godt, man er klar over, hvis man er en af dem, der fylder og taler for meget, men det er svært at komme de faste roller til livs, hvis man ikke også ændrer formen og strukturen på møderne, mener Dorte.

Skal vise flaget
For Dorthe at det vigtigt, at personalemødet er et forum, der er spændende og effektivt, og som skubber til hendes faglige udvikling.

-Jeg mener, at et personalemøde er en reference for os medarbejdere, hvor man får kontakt til hinanden og finder ud af, hvor flagene står lige nu, og hvad der skal ske. Og så er mødet et redskab til at få viden om vores arbejdsplads og udveksle forskellige strategier for pædagogisk handling og lære nye ting eller skabe et afsæt for at lære nyt.

Hun mener, at det er vigtigt at få skabt en kultur omkring personalemøderne, hvor man prioriterer og værdisætter mødet både for den enkeltes og for helhedens skyld.

Hvad angår lederens rolle på mødet, mener Dorthe, at en leder skal sørge for, at alle medarbejdere har det godt og er opdaterede.

-En leder ikke nødvendigvis være meget synlig, men det er en leders opgave at lægge mærke til, om der er huller omkring nogle planer eller kommende aktiviteter, og så skal lederen altid lægge mærke til og notere sig, hvordan personalegruppen har det.

 


Åh nej – endnu et møde…

Kender du reaktionen hos dig selv og kollegerne? Møder fylder meget i arbejdslivet for mange, og hvis de både er mange og ufrugtbare, tærer det voldsomt på arbejdsglæden.

På de følgende sider fortæller to socialpædagoger om deres møde-erfaringer og to ‘møde-eksperter’ giver gode råd til, hvordan du og kollegerne forvandler møderne fra dræbere til livgivende inspiration.
Red.  

 

 

Spørgsmålene til læserne er denne gang formuleret af proceskonsulent Charlotte Vestergaard fra konsulenthuset Authentica, og de kan bruges til en debat på din arbejdsplads

  • Hvordan er dialogens vilkår på personalemødet? Taler og lytter I for at blive klogere i fællesskab – eller diskuterer I for at profilere jer selv og få ret?

  • Hvilke vilkår har anerkendelsen af faglige og personlige uenigheder og forskelligheder? Og ser I forskellene som en styrke eller en svaghed?

  • Hvilke gode erfaringer har I med jeres møder, og hvad skal der til for at få disse succeser til at brede sig? 

 

 

Artiklerne om vold på socialpædagogiske arbejdspladser satte gang i debatten på Facebook. Der kom forslag om alt fra skytsengle til obligatorisk selvforsvar

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Pædagogik og arbejdsmiljø er to sider af samme sag – og man kan ikke forbedre det ene uden også at tage hensyn til det andet, lyder konklusionen i ny undersøgelse, der også sætter tal på omfanget af konfliktepisoder

Når man som socialpædagog bliver hængt ud i medierne som uduelig eller direkte skadelig for de mennesker, man arbejder med, er der kun få muligheder for at forsvare sig – offentligt ansatte er dårligt beskyttede mod anklager, påpeger juraprofessor, mens ekspert i sociale medier advarer om, at de offentligt ansattes retssikkerhed kan være i fare

Det er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, når offentligt ansatte bliver hængt ud i medierne, siger advokat, der råder ansatte til at undgå pressen

Medarbejdere i Guldborgsund Kommune bliver skildret i en bog af en far, der fik sin datter anbragt uden for hjemmet. ‘Det er hårdt at blive udstillet’, siger medarbejderne. Nu udarbejder kommunen en beredskabsplan, der skal støtte medarbejdere, der bliver udstillet i medierne

Se flere