Tidsskriftet Vera
Lykken er på gaden
Er lykken en relevant målsætning at have i det pædagogiske arbejde?
Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Illustration: Peter Hermann
Sådan lyder et centralt spørgsmål i det tema om lykke og pædagogik, som fylder første del af det seneste nummer af Tidsskriftet Vera.
-Vi handler ikke pædagogisk, fordi det er en fornøjelse i sig selv, men fordi vi vil opnå noget, skriver Anne-Marie Eggert Olsen, lektor på DPU, i en af artiklerne, som slår fast, at både pædagogik og planer og målsætninger dybest set må handle om at forme vellykkede medlemmer af samfundet.
Forud for denne artikel har to af hendes kolleger fra DPU, Hans Henrik Knoop og Claus Holm i brevform udvekslet synspunkter om lykkepædagogik. Claus Holm taler om ‘liberalistisk lykkepædagogik’, men imødegås af Hans Henrik Knoop, der selv anvender flow-pædagogik som tilgang i en række sammenhænge.
Temaet afrundes med et interview med antropologen Bjarne Bjelke Jensen, som peger på, at flere og flere i dag falder uden for ‘normal-lykken’.
Ud over temaet rummer nummeret blandt andet artikler om det pædagogiske arbejde i botilbud og om arbejdet med minoritetsbørn
Se mere på www.vera.dk, hvor du også som medlem af SL eller PLS kan tegne et gratis abonnement på tidsskriftet