Forbund og a-kasse

Generalforsamling Midtsjælland

Har fundet sit ståsted i de nye kommuner

Det er lykkedes at placere socialpædagogerne som personalegruppe i kommunerne

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Socialpædagogerne i Midtsjælland var meget tidligt ude med årets generalforsamling, der fandt sted allerede den 8. september. Temaerne på generalforsamlingen var arbejdet med at finde sig tilrette med de nye arbejdsgivere efter kommunalreformen den 1. januar 2007, samtidig med, at man skulle have den nye kreds til at fungere.

Af beretningen fremgik det, at det har været en stor og væsentlig opgave at sikre et godt samarbejde med de nye  arbejdsgivere og at få implementeret arbejdspladserne i de nye kommuner.

Kredsen har brugt mange ressourcer på at være i både politisk og administrativ dialog med de nye kommuner og med Region Sjælland. I den forbindelse har man konstateret, at det reelt er kommet bag på kommunerne, hvad det var for opgaver, de overtog ved kommunalreformen.
–I de første to år holdt kommunerne pænt fast i musketereden om ikke at ændre i institutionernes drift, men bruge tiden på at lære dem at kende. Her i det tredje år er kommunerne nogle steder så gået voldsomt ud med sparekniven, hedder det i beretningen.

Det skyldes på den ene side en stram økonomisk aftale med  regeringen, mens der også på den anden side synes at være mangler i de økonomiske aftaler om at overtage de tidligere amtsopgaver. Mange kommuner oplever, at økonomien ikke hænger sammen, og de søger derfor febrilsk efter mulige besparelser.

Skal matche arbejdsgiverne
Kredsen har arbejdet systematisk med til enhver tid at matche arbejdspladsernes behov i forhold til udviklingen i både kommunerne, regionen og på det private område.

Det har ikke mindst for Socialpædagogernes repræsentanter i kommunernes hovedudvalg været et stort arbejde at sikre socialpædagogerne et nyt og grundigt ståsted. Socialpædagogerne er i de fleste kommuner en stor personalegruppe, og  det socialpædagogiske område udgør en meget stor del af de kommunale budgetter.

Derimod lever arbejdspladserne på det regionale område et mere isoleret liv. De er ikke kommet tættere på de politiske beslutningstagere modsat de kommunale arbejdspladser,
og de er reelt et meget lille og isoleret område, fremgår det af beretningen.

Der kan læses mere om generalforsamling og beretning www.sl.dk/midtsjælland.

Valg: Jan Vium blev genvalgt som kredsformand, mens Pernille Christoffersen og Kim Christian Jensen blev genvalgt som faglige sekretærer. Alle tre blev også genvalgt til Socialpædagogernes hovedbestyrelse.

Socialpædagogen rapporterer fra generalforsamlingerne i Nordjylland, Østjylland, Sydjylland, Nordsjælland og på Bornholm. Og Socialpædagogernes formand Benny Andersen gør status efter at alle kredse nu har afholdt generalforsamling

Bornholms nye kredsformand, Michael Tysk-Andersen, stod for første gang i spidsen for en generalforsamling – den bar blandt andet præg af store nedskæringer på børne- og ungeområdet

Hvad skal mine medlemskroner bruges til? Det blev debatteret på kredsgeneralforsamlingen, hvor socialpolitik var i centrum

Arbejdsmiljøet hårdt presset i større kommuner, der også er ved at sætte MED-systemet uden for indflydelse. Derfor satser kredsen på at styrke tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter

Hellere være proaktiv og gå ind i lokale forhandlinger end se passivt til, at endnu flere stillinger forsvinder, lød det fra generalforsamlingen i Sydjylland

Selv om det kan se sort ud med nedskæringer og besparelser, bør man holde fast i troen på at man kan ændre det negative. Det var et af budskaberne på Kreds Nordsjællands generalforsamling

Der blev diskuteret socialpolitik, arbejdsløshed og faget. Medlemmerne har kampgejst og gå-på-mod, siger Socialpædagogernes formand oven på kredsgeneralforsamlingerne

10 kredse – 10 generalforsamlinger. Vi rapporterer fra alle kredse, hvor der blandt andet blev snakket OK 2011, vedtægter og ikke mindst arbejdsglæde

Kommunerne i Midtsjælland er alle ramt af regeringens stramme økonomiske politik. Men de tackler udfordringerne meget forskelligt

Se flere