Socialpædagogisk praksis

Ny håndbog

Hvad loven siger om arbejdet med kriminelle udviklingshæmmede

Ny håndbog samler for første gang straffelovens og servicelovens regler for sigtede og domfældte udviklingshæmmede

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Må man gribe ind, hvis den domfældte forlader sin bolig? Må man låse dørene for den domfældte? Må man foretage besøgs- og brevkontrol?

Sådan lyder nogle af de spørgs mål, der kan opstå i  arbejdet med udviklingshæmmede, der er sigtet eller dømt for kriminalitet.

Svarene gives i bogen ‘Sigtede og domfældte udviklingshæmmede under kommunalt tilsyn – en håndbog om lovregler og pædagogiske udfordringer’. Håndbogen er udgivet af Netværket vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede, NDU, og er hovedsageligt forfattet af juristerne Susanne Bonde og Merete Keis Schrøder.

Håndbogen samler for første gang straffelovens og servicelovens lovregler på området. I bogens første del gennemgås loven under overskrifter som  ‘Det kriminalpræventive tilsyn’, ‘Typer af foranstaltningsdomme’ og ‘Udviklingshæmmede lovovertrædere under 18 år’.

Anden del fokuserer på konkrete, socialpædagogiske udfordringer. Her ledsages juraen ofte af et konkret eksempel.

Afsnittet ‘Må man administrere den domfældtes økonomi?’ står således ved siden af afsnittet ‘Lasse er kommet i økonomisk uføre’, der beskriver, hvordan Lasse via internettet har bestilt flere abonnementer på mobiltelefoner, som han nu betaler dyrt af på.

Håndbogen slår fast, at personalet som udgangspunkt  ikke administrerer økonomien for en domfældt udviklingshæmmet. Hvis den udviklingshæmmede har behov for hjælp til at administrere sine midler, er der mulighed for det i den lovgivning, der gælder for alle: Værgemålsloven, pensionslovgivningen om administration af økonomi med videre. Endvidere kan kommunen træffe administrative beslutninger for at sikre, at faste og nødvendige udgifter kan blive betalt.

Håndbogen er udleveret til sociale myndigheder og boformer. Den er gratis og kan bestilles via www.ndu.dk

 

Socialpædagogernes nye vidensbank rummer både forskning, dokumentation og hverdagspraksis – og den kombination er såvel en kilde til viden for medlemmer og politikere som et redskab til mere indflydelse, siger forbundsformand Benny Andersen

Målinger og diskussionen om effekt er kommet for at blive. Spørgsmålet er, hvem der skal definere, hvorfor, hvordan og hvad der skal dokumenteres. Og mit svar er: Det skal vi!

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Rasmus Breindahl, 20 år, har lært nyt ved at deltage i et forløb om medborgerskab – han får dog brug for voksne guider i mange år endnu, mener Bjarne Nielsen, far til Rasmus

Diskussionen om Solhaven og den måde, man arbejder med de unge på, fortjener flere nuancer end to minutters tv kan byde på – for vel er der fælder i relationsarbejdet med de unge

Projektet Kvalikombo med deltagelse af botilbud i seks kommuner skal bringe mere kvalitet ind i det socialpædagogiske arbejde. Ideerne kommer fra de ansatte, og de skal munde ud i flere handlekompetencer for de ansatte og borgerne, der bor på institutionerne

Socialpædagoger skal have fokus på deres praksis, men også på det innovative og på fastholdelse af viden, mener projektlederen i Kvalikombo-projektet, der bliver fulgt tæt af forskere fra DPU

I 2005 etablerede Platangårdens Ungdomscenter ‘Bostøtteteamet’, som er et individuelt bostøttetilbud til de mest udsatte sindslidende. De gode resultater og brugernes egne vurderinger viser, at det er muligt at skabe et værdigt liv med en høj grad af selvforvaltning for selv de mest udsatte sindslidende

Se flere