Personalepolitisk messe

Den store uddannelseskabale

I løbet af 2008 kom 64 medarbejdere fra trænings-, bo- og aktivitetshuset Høskoven i Viby Jylland på efteruddannelse. Det var en logistisk udfordring at skaffe vikarer og flytte rundt på medarbejdere, men i dag er der store, faglige gevinster ved den massive satsning på efteruddannelse

Af Johan Rasmussen, redaktionen@sl.dk
Foto: Vibeke Toft

En messe for hverdagen


Grib hverdagen – sådan lød sloganet for Personalepolitisk Messe, der fandt sted i starten af januar. Her mødtes 5.500 offentligt ansatte i bella Centret, der fremstod som en kæmpe markedsplads med inspiration, debat og ny viden om en række arbejdslivstemaer.

En række socialpædagogiske arbejdspladser var repræsenteret: De fortalte om projekter og tiltag, som de har eller har haft gang i for at forbedre arbejdsmiljøet, fremme trivslen eller øge kompetencerne.

Vi rapporterer på de følgende sider fra en god håndfuld af de rigtig mange workshops og debatter. Læs mere om messen på www.gribhverdagen.nu

 

På mange arbejdspladser bliver højst to til tre medarbejdere ad gangen sendt på efteruddannelse. Selv om de kommer klogere tilbage på arbejde, er deres nye viden sjældent nok til at løfte hele arbejdspladsens niveau og ændre gamle rutiner.

På Høskoven, som er et trænings-, bo- og aktivitetshus for voksne med hjerneskader, skulle det være anderledes, og derfor blev ikke færre end 64 medarbejdere i løbet af 2008 sendt på en 12 til 14 ugers lang efteruddannelse på VIA University College i Århus.  Her blev de blandt andet undervist i 'erhvervede hjerneskader' og 'samfund og specialpædagogik'.

Baggrunden for den massive satsning på efteruddannelse skyldes, at Høskoven har en ambition om at være et midtjysk kraftcenter på hjerneskadeområdet, og det kræver et højt fagligt niveau i hele personalegruppen. Det fortalte konsulent Karina Grost, afdelingsleder Palle Dittmer og tillidsrepræsentant Anja Hedegaard på Personalepolitisk Messe.

Der var mange udfordringer forbundet med at skulle undvære så mange kernemedarbejdere på en arbejdsplads, der hjælper voksne mennesker med hjerneskader, og hvor ikke mindst de pårørende forventer en vis kvalitet og stabilitet. 

Men for at begynde i omvendt rækkefølge, så er det i dag en stor fordel, at Høskoven fuldførte en så konsekvent efteruddannelsesplan.

– Vi er blevet bedre til at reflektere over vores arbejde og har en større bevidsthed om neuro pædagogik, og så er det en stor fordel, at vi har fået en fælles referenceramme om arbejdsfeltet, siger Anja Hedegaard og nævnte, at det også er en bonus, at personalet har lært hinanden bedre at kende på tværs af afdelinger.

Samtidig kan medarbejdere og ledelse glæde sig over, at der siden efteruddannelsesforløbet har været færre klager fra pårørende, og de pårørende er i dag mere tilfredse med Høskoven end før efteruddannelsen, viser undersøgelser.

I alt er der ansat 150 personer på Høskoven inklusive vikarer. De 64 medarbejdere, der var på efteruddannelse, svarer til, at alle fastansatte med to års anciennitet, og som ikke havde taget en lignende uddannelse, var væk fra Høskoven i 12 til 14 uger. For at kabalen skulle gå op, krævede det mange vikarer.

– Det var ikke helt let at skaffe vikarer, for der var ikke mange arbejdsløse på det tidspunkt. Vi indledte dog et nært samarbejde med jobcenter Århus og de faglige organisationers a-kasser, fortæller afdelingsleder Palle Dittmer.

Høskoven fik lavet en pjece om stedet og arbejdet, og der blev holdt informationsmøde for interesserede.  Derefter modtog Høskoven ansøgninger, som det tog 14 dage at komme igennem. Det endte med, at 14 vikarer blev ansat i 21 uger med løntilskud og 24 uger i ordinær ansættelse. Hele processen blev dermed også en chance for eksempelvis pædagoger fra daginstitutioner til at prøve at lave noget helt andet.

Selv om der blev ansat vikarer på Høskoven, så var det en periode med mere uro og mindre stabilitet. Karina Grost mener, det er vigtigt at orientere de pårørende grundigt, når en arbejdsplads kaster sig ud i så stort et projekt:

– Der blev løbende givet informationer til de pårørende, der blev holdt informationsmøder og givet skriftlig information om processen. De pårørende skal have at vide, at det ikke er helt normalt i en periode.

I dag er alt blevet normalt igen, bortset fra at hele personalegruppen har fået et stort efteruddannelsesløft, og at ledelse og personale har lært at få en stor logistisk kabale til at gå op. Den evne vil i fremtiden få andre udfordringer til at virke mere overkommelige, lyder beskeden fra Høskoven.

 

Høskoven fortalte på messen om deres brug af trivselsagenter. Hvad gør i på din arbejdsplads for at øge trivslen? Gør i nok?

En stressforsker advarede på messen mod, at travlhed og udfordringer automatisk udløser stress. Skelner du selv mellem det ene og det andet – hos dig og hos kollegerne?

På tangkær dyrker de mangfoldigheden: Der er mange måder at løse en arbejdsopgave på. Hvor gode er i på din arbejdsplads til at give plads til forskellighed?

Fortæl os, hvad du mener

  1. Saving...

Nyuddannede pædagoger føler sig langt bedre rustet til at arbejde med børn og unge end med mennesker med nedsat funktionsevne og sociale problemer, viser evalueringen af pædagoguddannelsen. Uenighed om, hvorvidt der er behov for at genindføre en socialpædagogisk uddannelse

Morten Østergaard holder flere døre åbne i forhold til, hvordan en øget specialisering kan realiseres – og i forhold til en særskilt socialpædagogisk uddannelse

Ny masteruddannelse i sundhedsfremme henvender sig blandt andet til socialpædagoger, der vil styrke sundheden for fx udviklingshæmmede, misbrugere eller udsatte børn og unge

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Socialpædagoger har svært ved at bringe dokumentation ud over deres egen institutionsgrænse, men der mangler også en fælles definition af begrebet, viser ph.d.-afhandling

Vi skal have mere respekt for de studerendes rettigheder og arbejde for lige muligheder for at gennemføre pædagoguddannelsen – der skal fokus på faglighed og udvikling, så vi får fagligt velfunderede og kritiske pædagoger

Se flere