Bofællesskab

Der kom et brev

Den udviklingshæmmede Heino Østergaard Nielsen bor i bofællesskab. For at bo der skal han arbejde, og det vil han ikke. Det skal andre pensionister jo heller ikke, siger han. Nu har kommunen bedt ham flytte

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Foto: Joachim Ladefoged

Kan mennesker med funktionsnedsættelse selv bestemme, hvor de vil bo? Tilsyneladende ikke. 40-årige Heino Østergaard Nielsen har boet tre år i et bofællesskab. Men nu har Århus Kommune meddelt ham, at han skal flytte (brevet er gengivet på modsatte side). Kommunen begrunder sin opsigelse med, at Heino ikke passer ind i bofællesskabet. Desuden er det kommunens vurdering, at han med bostøtte fra socialforvaltningen kan klare sig i egen lejlighed.

Heino har prøvet at bo alene, og det gik ikke. Derfor visiterede kommunen ham til et bofællesskab.

Gennem årene har Heino og hans mor, Susan Hornemann Nielsen, på møder fået at vide, at Heino ikke kan blive boende, hvis han ikke vil arbejde. Og det vil Heino ikke.

Det er anden gang, Heino bliver smidt ud af et bofællesskab, fordi han ikke vil arbejde.

Man har et standpunkt…

Et par måneder før Heino modtog brevet fra kommunen, bad forældrene i et læserbrev den 13. november i Socialpædagogen så mindeligt om, at deres ‘arbejdssky, søde og rare hyggefætter af en søn’ kunne få lov til at bo i et bofællesskab.

Dengang spurgte Socialpædagogens redaktion Århus Kommune, og på det tidspunkt var Heino Nielsen tilsyneladende ikke i fare for at skulle flytte. For svaret var:

– Ingen bliver tvunget til at forlade et bofællesskab, fordi de ikke vil arbejde, sagde Helga Breinholt, der er afdelingsleder i det bofællesskab i Århus Kommune, hvor Heino Nielsen bor. 

Hverken hun eller socialpædagogerne omkring Heino Nielsen kan udtale sig konkret om hans sag, idet kommunen har truffet en generel beslutning om, at man ikke udtaler sig om beboerne.

Men hun kunne om de generelle regler i Århus Kommune sige, at ingen ville blive tvunget til at flytte, fordi de ikke vil arbejde.

– Men vi anbefaler folk at arbejde. Det gør vi, når det giver mening ud fra den grundlæggende holdning om, at folk skal have noget fornuftigt at tage sig til og desuden have mulighed for at holde deres kompetencer ved lige, sagde Helga Breinholt.

– For mig har det stor betydning at gå på arbejde, og det tror jeg også det har for dem, der bor i bofællesskaber. Langt de fleste vil da også helst gå på arbejde, men vi tilrettelægger altid tingene ud fra individuelle behov og ønsker, lød det dengang fra Århus Kommune.

Klager over afgørelsen

Men nu har Århus Kommune altså alligevel valgt at opsige Heino fra bofællesskabet.

Heino har med støtte fra forældrene klaget over afgørelsen til det sociale nævn. I klagen skriver han blandt andet:

‘Ingen har kunnet vise mig eller mine forældre, hvor det står, at man skal arbejde for at bo her, måske derfor fremgår det heller ikke af brevet, at det er det væsentlige punkt, som jeg har hørt for gennem flere år. Andre pensionister bliver for øvrigt heller ikke tvunget i arbejde.’

‘Jeg har flere gange påpeget, at jeg er bange og utryg ved at bo alene, og de gange jeg har prøvet det, var jeg der kun enkelte dage og derefter hos mine forældre eller kammerater. Mit ønske er at bo i min egen lejlighed, sammen med andre i et fællesskab, som giver mig den daglige tryghed.’

Arbejdskravet følger Heino

Heino slipper nok aldrig helt for et krav om beskæftigelse, hvis han gerne vil have støtte fra socialforvaltningen. Kommunen skriver til ham, at når han har fundet sig en lejlighed, kan man tilbyde ham støtte til et ‘selvstændigt liv med en indholdsrig hverdag. Dette vil også omfatte støtte til at finde relevant beskæftigelse og støtte til at fastholde den. Endvidere støtte til at opbygge sociale kontakter og hjælp til at skabe positiv indhold i din fritid.’

Hertil skriver Heino i klagen til det sociale nævn:

‘Jeg har en indholdsrig hverdag med mange sociale kontakter. Jeg elsker at slappe af i naturen, køre på min scooter og besøge min familie. Jeg er også tit blevet bebrejdet at jeg ofte er ude af huset, når jeg besøger mine kammerater i kortere eller længere tid, så jeg har rigeligt med venner og sociale kontakter.’

 

Århus Kommune
Socialforvaltningen
Socialcenter for Voksne
Hermodsvej 3-5
8230 Åbyhøj

Heino Østergaard Nielsen
Ørnevænget 41
8330 Beder

Dato: 28-01-2010

Vedrørende fremtidig bolig og støttebehov

Fra Bofællesskabet mariendal, hvor du har boet i 3 år, beskrives det, at du aldrig rigtig er blevet en del af fællesskabet. det beskrives endvidere, at du har vanskeligt ved at indordne dig under de regler og retningslinjer, der nødvendigvis er for at bofællesskabet kan fungere. du beskrives som selvhjulpen på de praktiske områder, men at du har behov for støttende samtaler vedrørende din trivsel. du har endvidere behov for støtte til at forholde dig til post og kontakt til offentlige myndigheder.

Du ønsker selv at flytte fra Bofællesskabet mariendal, og har ansøgt om at blive visiteret til Bofællesskabet Stenhøj i Beder.

Socialcenter for Voksne er af den opfattelse, at du vil kunne klare dig i egen bolig med bostøtte. det kan foreslås dig, at du via dit medlemskab af boligforening søger bolig i Beder/mallingområdet, hvorved du vil kunne modtage bostøtte fra Bofællesskabet Stenhøj, og evt. i vist omfang deltage i deres aktiviteter.

Bostøttens opgaver vil være at støtte dig i at udvikle et selvstændigt liv med en indholdsrig dagligdag. dette vil også omfatte støtte til at finde relevant beskæftigelse og støtte til at fastholde den. endvidere støtte til at opbygge sociale kontakter og hjælp til at skabe positivt indhold i din fritid. dette vil kunne imødekomme din frygt for at blive isoleret.

På vores møde den 26. januar aftalte vi, at du i løbet af 14 dage giver mig en tilbagemelding om, hvorvidt du er indforstået med at flytte fra mariendal til egen bolig med bostøtte.

Du har mulighed for at klage over afgørelsen jf. vedlagte klagevejledning.

Med venlig hilsen

 

Institut for Menneskerettigheder har kigget den danske værgemålslov og praksis efter i sømmene. Under den mest omfattende form for værgemål mister man sin stemmeret, hvilket strider mod internationale konventioner, og også på andre områder er der plads til mere medinddragelse og selvbestemmelse

De socialpædagogiske erfaringer med værgemål er vidt forskellige. Alle er dog enige om, at det kræver en fortløbende indsats at arbejde med området

Nogle værger har mellem 83 og 100 værgemål – men det er afgørende, at værgerne kender den enkelte borgers livs- og levevilkår, for værgen er for mange en sidste garant for retssikkerheden

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Se flere