Kriminelle børn

Børn sidder længere tid i fængsel

Flere og ﬂere kriminelle børn ender i fængsel, fordi der ikke er plads på en sikret institution. Danmark overtræder FN’s Børnekonvention, lyder kritikken

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

180 dage. Så længe kan en kriminel ung mellem 15 og 17 år risikere at sidde i fængsel, viser tal for kriminalforsorgen. Og det er en fordobling på bare to år. Tallet er steget på trods af, at regeringen ellers for blot et år siden bebudede, at tallet skulle ned, og derfor iværksatte ﬂere initiativer, som for eksempel at oprette ﬂere pladser på de sikrede døgninstitutioner.

Antallet af unge, der afsoner i fængsel frem for på en sikret institution, er ligeledes steget. I 2007 endte 164 kriminelle unge i fængsel, fordi der ikke var plads på en sikret institution. Året efter var det tal steget til 207.

På den måde forbryder Danmark sig fortsat mod FN’s Børnekonvention ved at placere unge under 18 år i fængsel, skriver dagbladet Information.

Forstander for den sikrede institution Koglen, Eva Hallgren, fortæller, at hendes institution ikke kan imødekomme efterspørgslen:

– Selv om vi har udvidet, har det ikke hjulpet. Der kommer bare ﬂere og ﬂere.

Forskere og fagfolk peger på, at børn i fængsler oplever en forråelse gennem mødet med et hårdkogt miljø, der på langt sigt kan fastholde dem i en kriminel løbebane.

Peter Scharf Smith, seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder, siger:

– At placere børn i voksenfængsel og holde dem helt adskilt fra voksne kan have den utilsigtede effekt, at de ender med at sidde under mere eller mindre isolationslignende forhold.

Formanden for Krim, Claus Bonnez, anbefaler, at de unge afsoner på de sikrede institutioner:

– Der er ingen tvivl om, at i den sikrede institution er der meget mere professionalisme til at behandle de her unge.

> Born og unge

Åbent brev til socialministeren

Det er svært at være uenig i at der er behov for at forbedre den forebyggende indsats – men hvorfor låse sig til nogle få manualbaserede metoder, når der ﬁndes alternativ viden?

De svageste unge kan komme i klemme

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når ﬂere og ﬂere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Men der skulle en klage til…

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Et kommunalt tilbud med fremtid i

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

En opgave for staten?

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken