Kommentar
Uddannelse er vejen ud af krisen
Vi har et misforhold mellem kompetencerne hos en stor del af dem, der er blevet ledige under krisen, og de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet
Af Kaj Skov Frederiksen, forbundskasserer, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann
Da regeringen for nylig fremlagde sit nye regeringsgrundlag, var der ikke sparet på de retoriske kneb. Via 76 konkrete forslag vil regeringen gøre Danmark til et af verdens ti rigeste lande i 2020. Vores skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden. Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive i verden. Og der skal være mindst ét dansk universitet i Europas top 10. Og så videre. Kort sagt en plan for, hvordan Danmark skal komme ud af den nuværende finansielle og økonomiske krise.
Et af de store fokusområder er en massiv satsning på uddannelsesområdet. Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen lagde ved fremlæggelsen af deres plan stor vægt på, at uddannelse er vejen ud af krisen. Jeg kunne ikke være mere enig!
AE-Rådet har for nylig dokumenteret, at vi har et massivt uddannelsesefterslæb, som vi er nødt til at få rettet op på, hvis det skal give mening at tale om uddannelse som en farbar vej ud af krisen. Det
er derfor nødvendigt med en ekstra saltvandsindsprøjtning i det almindelige uddannelsessystem. Men indsatsen skal også følges op i beskæftigelsessystemet, sådan at uddannelseselementet styrkes. På vores område handler det for eksempel om at gøre det lettere – både for ledige og beskæftigede – at komme i gang med og gennemføre en merituddannelse som pædagog. Det skal være realistisk at gå i gang med merituddannelse, også for en 35-årig, der har stiftet familie. I dag kan kun de færreste overskue det.
Vejen ud af krisen er at turde satse på uddannelse og give de mange, der er blevet ledige, en ny chance. Tilbuddene skal målrettes inden for de beskæftigelsesområder, hvor der trods alt er gode jobmuligheder, hvis den uddannelsesmæssige baggrund er i orden. Vi skal derfor gøre noget ud af at forklare regeringen, at der ikke er nogle hurtige eller gratis løsninger på den stigende arbejdsløshed.
Vi har et misforhold mellem kompetencerne hos en stor del af dem, der er blevet ledige under krisen, og de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det bliver rigtigt dyrt (læs: flere langtidsledige) på længere sigt, hvis vi ikke tør gå i gang med den nødvendige uddannelsesindsats i Danmark. Det rækker ikke med kortvarige truckførerkurser. De industriarbejdspladser, vi har mistet, kommer ikke igen.
Så når regeringen med sit nye afsæt lægger op til at satse så massivt på uddannelse, skal vi holde dem fast på det. Indtil nu har vi jo ikke set skyggen af vilje til aktivt at gøre noget. Tværtimod er dele af uddannelsessystemet under denne regering blevet udsultet, og i den aktive beskæftigelsespolitik anvendes uddannelse i stadig mindre omfang. Det skal der laves om på, hvis vi for alvor skal finde vej ud af krisen.