Test
Er du en typisk socialpædagog?
Hvad er en socialpædagog – ifølge socialpædagoger? Det spørgsmål har cand.scient.pol Janne Hedegaard Hansen forsøgt at besvare i en ph.d-afhanding, der nu er bearbejdet og udgivet som en bog. Det kan du læse meget mere om inde i bladet – men du kan også skyde genvej her og teste dig selv. Er du en typisk socialpædagog – ifølge socialpædagogerne i Hedegaard Hansens forskningsprojekt? Og, ja, testen er i afdelingen for sjov og ballade, og skal ikke tages alt for højtideligt…
Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann
1. Hvor vigtigt er det, at du kan skabe en god relation til de børn/unge/eller andre brugere du arbejder med?
A Altafgørende vigtigt.
B Vigtigt, men ikke det vigtigste i mit job.
C Ikke særlig vigtigt.
2. Hvad vil du blive mest ked af, at en bruger/et barn/en ung, som du arbejder socialpædagogisk med, sagde til dig:
A Du ved jo ikke en skid. Du kan ikke hjælpe mig med noget – jeg troede sådan en som dig, skulle være klogere end sådan en som mig.
B Hvor er du dog bare bedrevidende og arrogant! Jeg kan ikke bruge dig til noget.
C Det vil være lige slemt.
3. Hvad mener du, er det vigtigste for at en ung kriminel vil lytte på en socialpædagog – og komme ud af kriminalitet?
A At den unge har tillid til socialpædagogen og stoler på ham.
B At socialpædagogen har mulighed for at straffe den unge, hvis han ikke gør, som han skal.
4. Hvilket udsagn er du mest enig i:
A I mit arbejde er det vigtigt, at man viser, hvem der bestemmer. Hvis børnene/ de unge/brugerne laver en fejl, skal det have konsekvenser
B I mit arbejde nytter det ikke noget, at man bærer nag til børnene/de unge/ brugerne. Man er nødt til at kunne rumme lidt af hvert.
5. Hvad er vigtigst for at være en god socialpædagog:
A Personlige kompetencer.
B Viden.
Læg dine point sammen efter nedenstående skema – og se hvilken gruppe du havner i:
Spørgsmål 1: A = 10 B = 5 C = 0
Spørgsmål 2: A = 0 B = 10 C = 0
Spørgsmål 3: A = 10 B = 0
Spørgsmål 4: A = 0 B = 10
Spørgsmål 5: A = 10 B = 0
40 – 50 point
Ja, du er en typisk socialpædagog. Ligesom socialpædagogerne i Janne Hedegaard Hansens forskningsprojekt ser du relationsarbejdet som en af dine spidskompetencer. Du lægger vægt på at være rummelig og møde brugerne i øjenhøjde.
10 – 40 point
Tjah… Du er vist lidt hverken/eller. På nogle punkter ligner du socialpædagogerne i Janne Hedegaard Hansens forskningsprojekt – på andre punkter er du vist helt din egen.
0 – 10 point
Nej, du er ikke en typisk socialpædagog – i hvert fald adskiller du dig markant fra socialpædagogerne i Janne Hedegaard Hansens forskningsprojekt. I modsætning til dem, ser du ikke relationsarbejdet, som din største kompetence – og du er ikke bange for at træde i karakter som en autoritet og virke klogere end bruge