Motion har social slagside

Idræt

Kroppen er med på arbejde

Pædagoger bør stille krav til hinan-dens kropskultur. Det mener lektor Grethe Sandholm, der underviser i pædagogisk idræt

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Foto: Ulrik Jantzen / Das Büro

En pædagog bør være i fysisk bevægelse – og derved give andre lyst til at bevæge sig. Det mener lektor Grethe Sandholm, der underviser i pædagogiske idræt på Peter Sabroe Seminariet under Via University i Århus.

– Som pædagog er kroppen dit vigtigste redskab, fastslår hun.

I sin undervisning lægger Grethe Sandholm vægt på, at kroppe imiterer kroppe. Ikke nødvendigvis sådan, at de efterligner hinanden og gør nøjagtig det samme, men sådan at den ene krops aktivitet inspirerer den anden.

– Bevægelse smitter, og som pædagog skal du altså nogle gange kunne løbe foran. Hvis du sidder meget ned, sidder de brugere du arbejder med, også meget ned. Din tilgang og væremåde og kropslige position betyder noget, siger hun.

Hvad så, hvis man er kraftig overvægtig, er man så en dårlig pædagog?

– Nej, det mener jeg ikke. Man kan godt være overvægtig og stadig være bevidst om at bruge  sin krop. Det er også vigtigt at holde sig for øje, at man godt kan være tynd og inaktiv, så det handler ikke kun om vægt.

Og hvad hvis man som pædagog slet ikke dyrker motion, er det okay?

– Nej, det er ikke okay. Det er ikke okay, for så passer du ikke på din krop. Selvfølgelig kan man ikke stille krav til, hvad kollegaerne gør i deres fritid, så man kan ikke stille krav om, at de skal dyrke motion et bestemt antal gange om ugen – men man kan godt stille krav til den måde, kollegaerne bruger kroppen på arbejdet. Og det er ikke okay, at en pædagog er helt inaktiv, for den måde personalet bruger kroppen smitter af på den måde brugerne bruger kroppen. Derfor mener jeg godt, at kollegaer kan stille krav til hinandens kropskultur.

Hvordan bør man stille krav til kollegaernes kropskultur?

– Ligesom at du ikke kan være i en vuggestue, hvis du ikke kan sidde på gulvet sammen med børnene, kan du også stille andre fysiske krav på andre arbejdspladser. For eksempel mener jeg, at det er legitimt, at stille krav om, at en pædagog kan gå foran, hvis et værested beslutter, at de en gang om ugen vil gå en lang tur. Eller at pædagogen skal kunne ro lidt længere end brugerne, når de tager på kanotur. Du kan også godt stille et krav om, at man ikke hele tiden må sidde ned, men at man så vidt muligt skal være i bevægelse.

 

I 2005 etablerede Platangårdens Ungdomscenter ‘Bostøtteteamet’, som er et individuelt bostøttetilbud til de mest udsatte sindslidende. De gode resultater og brugernes egne vurderinger viser, at det er muligt at skabe et værdigt liv med en høj grad af selvforvaltning for selv de mest udsatte sindslidende

På Botilbuddet Lyngdal er hver eneste beboer gennemanalyseret for at finde ud af, hvordan medarbejderne kan hjælpe beboerne med ikke at få flere påvirkninger end deres nervesystem kan klare. Det kræver medarbejdere i den faglige eliteklasse, som har så meget kontrol over deres nervesystem, at de kan lægge bånd på deres egne følelser

Alle mandage er ens. Alle tirsdage. Fra Annabel åbner sine øjne om morgenen, til hun lukker dem igen om aftenen, er hendes dag tilrettelagt ned til mindste detalje. Hvad siger personalet? Hvor står personalet, når Annabel for eksempel børster hår eller vasker hænder. Alt er kortlagt minutiøst, og den drejebog skal personalet kende udenad ellers går det galt

Annabel flyttede ind i et nyt bosted og en anden socialpædagogik. Hun er blevet tryg, og bider sig ikke længere i underarmene. Forældrene får nu hjælp til at kopiere pædagogernes metoder

Med enkelte justeringer kan sandplay-metoden også bruges til mennesker med udviklingshæmning – både terapeutisk og pædagogisk. Det er konklusionen på et projekt, der er støttet af Socialpædagogernes og BUPL’s udviklingsfond

Sygefraværet var højt – medarbejderfrustrationerne mange. Nu melder tillidsrepræsentanten om arbejdsglæde og faglig stolthed

Hvordan står det til med brugerindflydelsen på sociale botilbud? Det kan man måle med nyt redskab fra Socialt Udviklingscenter SUS

Se flere