Stofmisbrug

Diagnose og relation hånd i hånd

Mange stofmisbrugere bliver ikke behandlet for andre lidelser, fordi de er misbrugere. Det bør sundhedssystemet lave om på, mener psykolog

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Illustration: Louise Thrane Jensen

Peters historie, som bliver fortalt den foregående artikel, er langtfra et enkeltstående tilfælde. Adskillige undersøgelser i både ind- og udland viser, at mange stofmisbrugere har diagnosticerbare psykiske lidelser. Således fortæller en norsk undersøgelse, at mindst halvdelen af stofmisbrugerne har en psykisk lidelse, af dem har 76 procent haft den i mindst to år, inden de begyndte at blive stofmisbrugere (der findes ikke en tilsvarende undersøgelse i Danmark).

– Det vil sige, at en meget stor gruppe af dem, der søger behandling for deres stofmisbrug, har andre lidelser end misbruget, siger psykolog Steen Guldager, Fredericia Misbrugscenter.

Men tit bliver de ikke behandlet for de andre lidelser, så længe de har et misbrug.

– Der er dog ingen tvivl om, at den bedste behandling, en stofmisbruger kan få tilbudt, er både at blive behandlet for sit stofmisbrug og for eventuelle andre lidelser. Derfor bør sundhedssystemet ændre på den opfattelse, at stofmisbrugere ikke kan behandles, endsige diagnosticeres, for andre lidelser, så længe de har et stofmisbrug, siger Steen Guldager,

Hvis en borger både har for eksempel en kræft og sukkersyge, vil han blive behandlet for begge lidelser samtidig. Man vil jo ikke standse med  at give ham diabetesmedicin, mens han bliver behandlet for kræft, fortæller Steen Guldager.

Men anderledes forholder det sig med stofmisbrugere. De behandles for deres misbrug i det sociale system, og mens det sker, er det mere reglen end undtagelsen, at sundhedssystemet venter med at sætte ind med sin behandling.

– Misbruget kommer tit til at stå i vejen for en udredning af misbrugerens øvrige lidelser og bliver fejlagtigt hele forklaringen på, at brugeren reagerer, som han gør, og at han vil blive normal som os andre, hvis han bliver stoffri. Men måske forholder det sig i virkeligheden omvendt: At en udiagnosticeret psykisk lidelse er meget ældre end misbruget og muligvis den indirekte anledning til, at han er begyndt at tage stoffer – for at dæmpe angst og lignende lidelser, siger Steen Guldager.

– Hvis man i stedet udreder misbrugerne tidligere og sørger for, at de kan komme i behandling for deres psykiatriske lidelser, uanset at de på behandlingstidspunktet er aktive stofmisbrugere, så er der ingen tvivl om, at de vil få det bedre.

Udredning i et tværsamarbejde

Men der er heldigvis ved at ske en holdningsændring i behandlingssystemet, selv om vi langtfra har en situation, hvor udredningen er optimal, fortæller Steen Guldager.

Udredning skal forstås som en grundig under-søgelse af alle stofmisbrugerens forhold – sociale og helbredsmæssige – lige fra fødslen. Det er et vigtigt arbejdsredskab for både sundhedssystemet og for det sociale arbejde.

Udredning har stor betydning for det socialpædagogiske arbejde med en stofmisbruger.

– Når pædagoger skal arbejde med stofmisbrugere, som har psykiatriske lidelser, og som ikke er  udredte eller behandlede, giver det en del problemer. Vi risikerer fejlbehandling og unødvendige frustrationer for borgeren og for pædagogen, siger Steen Guldager.

– Pædagogen vil kunne mærke en dynamik i relationsarbejdet, som er svær at forstå og håndtere

Mange misbrugscentre er meget interesserede – og nogle er nået rigtig langt – i deres arbejde med grundig udredning af misbrugerne, og hvis så også den anden side – lægerne, psykiaterne og psykologerne – følger trop, er der basis for en optimal løsning, mener Steen Guldager.

– I den ideelle verden – som måske kun ligger 10 år ud i fremtiden – har basismedarbejderne lært forskellige screeningsværkstøjer, så de opfanger symptomer og reagerer på dem ved for eksempel at sende misbrugeren videre til egen læge. Er det mere kompliceret, kræver det måske en udredning hos en psykolog eller psykiater.

– Det er et teamwork mellem basismedarbejder, psykologer/psykiatere, specialtilbud og den praktiserende læge. Det er den bedste løsning for borgerne.