Arbejdsmiljø

Arbejdsskade

Depression efter stress kan ses som arbejdsskade

Ny praksis efter et par års princip-drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget, der anerkendte 11 ud af 27 sager om depression efter stress

Af Hanne Sørensen Smith, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Den praksis, der tegner sig, ser ud til at være fornuftig. Erhvervssygdomsudvalget lægger blandt andet vægt på risikofaktorer som stor arbejdsmængde og tidspres, men også på høje følelsesmæssige krav. Det er jo velkendte psykiske arbejdsmiljøproblemer som også kan føre til, at Arbejdstilsynet giver et påbud på en arbejdsplads.

Sådan kommenterer næstformand Marie Sonne, Socialpædagogerne, en ny praksis i Erhvervssygdomsudvalget. Fremover vil udvalget afgøre sager om arbejdsskader, hvor der forekommer depression efter store psykologiske krav, med en konkret, individuel vurdering i hver enkelt sag på udvalgets almindelige møder.

Fra 2008 og til nu har Erhvervssygdomsudvalget behandlet enkeltsagerne på principielle møder, for at udvalgets medlemmer kunne danne sig et overblik over, hvad de skal lægge vægt på i sagerne. I 2008 besluttede udvalget, at depression som følge af store psykologiske krav i arbejdet kan anerkendes som en arbejdsskade.

Der var enighed om, at der er god dokumentation for, at stress efter længerevarende arbejdsbelastning i form af store psykologiske krav eller lav social støtte fra kolleger eller ledelse kan udvikle sig til depression.

Dokumentationen er dog ikke så stærk, at depression efter psykisk belastning på arbejdet kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Klar forventning

I de sidste par år har Erhvervssygdomsudvalget på de principielle møder drøftet 27 enkeltsager om depression som følge af stress. 11 af sagerne er blevet anerkendt. De ramte personer kommer fra vidt forskellige brancher og jobs.

Sagerne og de principielle drøftelser viser, at relevante, arbejdsmæssige belastninger eksempelvis er høje psykiske krav i form af hyppige og meget vanskelige deadlines, højt arbejdspres, manglende faglig kompetence eller erfaring, et stort psykisk pres fra vanskelige eller på anden måde meget krævende klienter, indsatte og pårørende. De viser også, at lav grad  af social støtte fra kolleger eller ledelse er en relevant belastning for udvikling af depression.

Ved psykologiske krav forstås altså mere end blot klassiske krav-kontrol-belastninger.

– Vi vil nøje følge Erhvervssygdomsudvalgets videre udvikling af praksis i den her type sager.

Vi har en klar forventning om, at flere af vores medlemmer med depression fremover vil kunne få arbejdsskadeerstatning.

– Socialpædagogisk arbejde kan i enkelttilfælde indebære så høje følelsesmæssige krav, at det kan føre til stresssymptomer og i værste fald til egentlig depression hos den ansatte.

Er det tilfældet, skal vedkommende naturligvis have dækket sine udgifter til behandling af depressionen. Bliver der tale om varige følger skal den ansatte have erstatning. Det er jo hele meningen med arbejdsskadeloven, siger Marie Sonne. 

Sygefraværet var højt – medarbejderfrustrationerne mange. Nu melder tillidsrepræsentanten om arbejdsglæde og faglig stolthed

f:nyt - Døgninstitutionen Lindevang i Helsingør modtager pris for godt psykisk arbejdsmiljø

f:nyt - Arbejdstilsynets nye mobbeberedskab har modtaget mere end 300 alvorlige klager over mobning på halvandet år, og hver uge kommer 10-20 nye, grove sager til

f:nyt - Bofællesskaberne Edelsvej i Esbjerg er kåret til den bedste offentlige arbejdsplads i Danmark – skarpt forfulgt af Socialpsykiatrien Lolland, mens Bofællesskaberne Ålunden tog prisen som næstbedste mindre arbejdsplads

Den virkelighed, vi har i dag, kræver mere end noget andet tilstedeværelse af en høj grad af faglighed og etik i arbejdet – og forudsætningen for det er, at rammerne for arbejdsmiljøet er i orden

Sygefraværet faldt med to tredjedele, da Danahus i Aalborg fik en anden institution som mentor i Socialpædagogerne og KL’s projekt om sygefravær

Et stærkt fagligt fokus er med til at sikre, at man ikke ryger ind i en negativ spiral. Sådan lyder det fra Vokseværket, som var den institution, der var mentor for Danahus i sygefraværsprojektet

Hvorfor kan nogle arbejdspladser tackle og nedbringe sygefraværet, selv om de oplever nedskæringer, omstruktureringer og hårdt arbejdspres, mens andre har svært ved det? Et projekt i Aalborg viser, hvordan det kan gøres

Hvordan kan man øge trivslen i en tid med nedskæringer og atter nedskæringer? Det har medarbejderne på Bo- og Servicecenter Høng i Kalundborg arbejdet med

Se flere