Arbejdsskade

Depression efter stress kan ses som arbejdsskade

Ny praksis efter et par års princip-drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget, der anerkendte 11 ud af 27 sager om depression efter stress

Af Hanne Sørensen Smith, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Den praksis, der tegner sig, ser ud til at være fornuftig. Erhvervssygdomsudvalget lægger blandt andet vægt på risikofaktorer som stor arbejdsmængde og tidspres, men også på høje følelsesmæssige krav. Det er jo velkendte psykiske arbejdsmiljøproblemer som også kan føre til, at Arbejdstilsynet giver et påbud på en arbejdsplads.

Sådan kommenterer næstformand Marie Sonne, Socialpædagogerne, en ny praksis i Erhvervssygdomsudvalget. Fremover vil udvalget afgøre sager om arbejdsskader, hvor der forekommer depression efter store psykologiske krav, med en konkret, individuel vurdering i hver enkelt sag på udvalgets almindelige møder.

Fra 2008 og til nu har Erhvervssygdomsudvalget behandlet enkeltsagerne på principielle møder, for at udvalgets medlemmer kunne danne sig et overblik over, hvad de skal lægge vægt på i sagerne. I 2008 besluttede udvalget, at depression som følge af store psykologiske krav i arbejdet kan anerkendes som en arbejdsskade.

Der var enighed om, at der er god dokumentation for, at stress efter længerevarende arbejdsbelastning i form af store psykologiske krav eller lav social støtte fra kolleger eller ledelse kan udvikle sig til depression.

Dokumentationen er dog ikke så stærk, at depression efter psykisk belastning på arbejdet kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Klar forventning

I de sidste par år har Erhvervssygdomsudvalget på de principielle møder drøftet 27 enkeltsager om depression som følge af stress. 11 af sagerne er blevet anerkendt. De ramte personer kommer fra vidt forskellige brancher og jobs.

Sagerne og de principielle drøftelser viser, at relevante, arbejdsmæssige belastninger eksempelvis er høje psykiske krav i form af hyppige og meget vanskelige deadlines, højt arbejdspres, manglende faglig kompetence eller erfaring, et stort psykisk pres fra vanskelige eller på anden måde meget krævende klienter, indsatte og pårørende. De viser også, at lav grad  af social støtte fra kolleger eller ledelse er en relevant belastning for udvikling af depression.

Ved psykologiske krav forstås altså mere end blot klassiske krav-kontrol-belastninger.

– Vi vil nøje følge Erhvervssygdomsudvalgets videre udvikling af praksis i den her type sager.

Vi har en klar forventning om, at flere af vores medlemmer med depression fremover vil kunne få arbejdsskadeerstatning.

– Socialpædagogisk arbejde kan i enkelttilfælde indebære så høje følelsesmæssige krav, at det kan føre til stresssymptomer og i værste fald til egentlig depression hos den ansatte.

Er det tilfældet, skal vedkommende naturligvis have dækket sine udgifter til behandling af depressionen. Bliver der tale om varige følger skal den ansatte have erstatning. Det er jo hele meningen med arbejdsskadeloven, siger Marie Sonne.