Bogomtale
Mellemrum
Redigeret af Maria Rørbæk, redaktionen@sl.dk
Af Karen Hedegaard med flere
Praktikvejledere med pædagogstuderende under vingerne kan måske bruge denne bog, der tager udgangspunkt i de mange elementer, man finder i mellemrummene mellem uddannelse og profession. Her indkredses begreber som viden, erfa-ring, refleksion, læring og rum – i relation til discipliner som dataindsamling, databearbejdning og felt-arbejde. Artiklen ‘Feltarbejde som læringsrum’ af Lisbeth Lund sætter fokus på pædagogstuderende, der sendes i felten på forskellige tidspunkter i deres uddannelse for at gøre sig erfaringer med praksis. Hvad lærer de studerende gennem feltarbejde, lyder spørgsmålet. Artiklen ‘Viden og refleksion i et professionssigte’ undersøger, hvornår og hvordan refleksionen kommer i spil. Fordybelsesrum opstår ikke bare af sig selv, og det er gunstigt at understøtte de ydre rammer, når det handler om at skabe refleksion og fordybelse som fundament for de studerendes arbejde. Bogens tre andre kapitler bærer overskrifterne ‘Vidensbrug i professions-uddannelse,’ ‘TEACHING-LAB og relationer i praksisrummet’ samt ‘Trivsel i professionsuddannelser – i spændet mellem teori og praksis’.
Udkommet på VIASYSTIME, 74 sider, 120 kroner