Domfældte udviklingshæmmede

Har ventet i 11 år på nye regler

Kriminelle udviklingshæmmede får stadig dom til anbringelse på de sociale institutioner, selv om der ikke længere eksisterer institutioner. Skiftende justitsministre har lovet orden i tingene, men intet er sket

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Illustration: Allan Stochholm

Personalet på bostederne står ofte magtesløse, når der blandt beboerne befinder sig domfældte udviklingshæmmede. De skal forsøge at give de kriminelle et tilbud, som fore-bygger, at de begår ny kriminalitet, men de udviklingshæmmede bestemmer selv, om de vil tage imod tilbuddet.

Problemet er over 11 år gammelt, og skiftende justitsministre har lovet at bringe det i orden. Senest i maj sidste år sagde den daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) i Ekstra Bladet: ‘Justitsministeriet og jeg har sovet i timen. Det er for ringe, at vi har brugt så lang tid på det her, og det må jeg påtage mig et ansvar for’.

Også hans forgænger i embedet Lene Espersen (K) lovede at gøre noget.

Men indtil nu er der ikke sket noget, udover at der er kommet en ny justitsminister. Og han har ikke lovet noget endnu.

Heller ikke i Socialministeriet, som er den anden part, er der sket noget.

Fakta om netværket Socialpædagogerne har 17 faglige netværk for medlemmer, der arbejder indenfor særlige – mindre – arbejdsområder. Et af dem er det faglige netværk for socialpædagoger, der arbejder med domfældte udviklingshæmmede. Netværkene har som hovedmål at udvikle faglighed og fagets kvalitet. Læs om de faglige netværk på www.sl.dk/netværk

 

Dømt til omsorg

I 1998 blev Serviceloven vedtaget, og udviklingshæmmede fik ret til egen bolig, selvbestemmelse og frivillighed i deres hverdag. Samtidig forsvandt institutionerne og dermed også de særlige institutioner, som var beregnet på kriminelle udviklings hæmmede, der er dømt for mindre kriminelle handlinger (se faktaboks om foranstaltningsdomme). I dag anbringes de i de sociale botilbud.

I botilbuddet kan de frit komme og gå, som de har lyst til, og omgås hvem de har lyst til. Også selv om de er anbragt mod deres vilje. Og de kan nægte en medarbejder adgang til deres bolig.

Når det drejer sig om institutionsdomme (domstype et, to og tre, se faktaboks om foranstaltningsdomme), har forstanderen mulighed for at vurdere, om den dømte skal have tre timers uledsaget udgang.

De kriminelle udviklingshæmmede bliver dømt til ophold i et socialt botilbud, fordi retten har vurderet, at de har brug for en særlig foranstaltning for ikke at begå ny kriminalitet igen.

Men medarbejderne på bostederne har ingen muligheder for at forhindre, at de kriminelle begår ny kriminalitet. De kan for eksempel ikke konfiskere deres mobiltelefon, selv om de har en begrundet mistanke om, at den bliver brugt til kriminalitet; de kan ikke ransage en bolig, selv om de har en begrundet mistanke om, at der er våben skjult; de kan ikke forhindre, at de kriminelle udviklingshæmmede omgås kriminelle miljøer uden for botilbuddet, for eksempel narkorelaterede miljøer.

Tiltvinger medarbejderne sig mod den udviklingshæmmedes vilje adgang til boligen, for eksempel for at konfiskere våben, så er det ulovlig magtanvendelse, og medarbejderne skal anmelde deres ulovlige indtrængen til myndighederne. Og de er rigtig trætte af, at det er sådan. Som medarbejderne på Fuglekær Udviklingscenter siger i artiklen efter denne: ‘Det er ikke rimeligt, at vi skal overtræde loven for at passe vores arbejde’.

Foranstaltningsdomme Straffelovens §16 fastslår, at personer med udviklingshæmning, som ikke forstår deres handlinger, som udgangspunkt ikke straffes. Men de kan idømmes foranstaltningsdomme efter straffelovens § 68. Foranstaltningsdommene sigter mod at forebygge ny kriminalitet. Der kan idømmes fem forskellige foranstaltningsdomme: 1 Dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap. Landets eneste sikrede boform er Kofoedsminde i Rødbyhavn. Foranstaltningen er for udviklingshæmmede, der må anses som udtalt farlige, og derfor frembyder nærliggende risiko for personfarlige handlinger. 2 Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling. Foranstaltningen indebærer, at den udviklingshæmmede anbringes i en social boform med døgndækning. 3 Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Foranstaltningen indebærer, at den udviklingshæmmede anbringes i social boform med døgndækning. 4 Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i social boform. Foranstaltningen  anvendes over for udviklingshæmmede, hvor tilsyn, eventuelt kombineret med socialpædagogisk bistand, kan være tilstrækkeligt, men hvor der kan opstå behov for, at den udviklingshæmmede skal anbringes i social boform. 5 Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyndighedernes bestemmelse om ophold og arbejde. Foranstaltningen anvendes over for udviklingshæmmede, der skønnes at have behov for social støtte i dagligdagen. Kilde: ‘Sigtede og domfældte udviklingshæmmede under kommunalt tilsyn’ Udgivet af Netværket vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede. Kan downloades på www.ndu.dk

 

De bliver flere

Antallet af domfældte kriminelle er steget med godt 50 procent inden for de seneste 10 år. I 2001 var der 220 domfældte udviklingshæmmede (‘Sta tusrapport om amternes arbejde med domfældte udviklingshæmmede’ kan læses på www.ndu.dk). I år er der ifølge Justitsministeriets opgørelse 387 domfældte.

Desuden er der blandt de domfældte kommet en ny målgruppe. De fungerer intellektuelt bedre end flertallet af de domfældte og de ikke-kriminelle, som de bor sammen med i botilbuddene. De har ofte andre skader, for eksempel sociale problemer på grund af massiv omsorgssvigt, karakterafvigende træk, personlighedsforstyrrelser og misbrugsproblemer. Og det betyder, at de samlet set fungerer som andre personer med udviklingshæmning.

Deres kriminalitet er ofte grovere end den, som man almindeligvis ser hos kriminelle udviklingshæmmede. De skaber ofte stor uro i et botilbud, fordi de dominerer de andre beboere, blandt andet gennem trusler, og de chikanerer medarbejderne, hvad artiklen fra Fuglekær er et tydeligt eksempel på. Medarbejderne står ofte magtesløse, fordi de ikke har de pædagogiske redskaber til at gribe ind.

Hvor mange er de Januar 2010 har Justitsministeriets Forskningskontor opgjort, at der er 387 domfældte udviklingshæmmede med en foranstaltningsdom. De 387 foranstaltninger er fordelt således: 18 er anbragt i sikret socialt botilbud (Kofoedsminde). 34 er anbragt i socialt botilbud med mulighed for at blive overført til sikret institution. 43 er anbragt i socialt botilbud. 239 er under kommunalt tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse i socialt botilbud. 52 er under kommunalt tilsyn. 1 er underlagt en anden type foranstaltning. Tallene er opgjort i forbindelse med evalueringen af de tidsbegrænsede foranstaltninger, der blev indført som en mulighed i 2000, jf. straffelovens § 68a. Rapporten ‘Evaluering af tidsbegrænsning af foranstaltninger’ kan downloades på www.jm.dk

 

Ikke mere viden. Handling, tak

Man kan roligt sige, at der er skrevet stolpe op og stolpe ned om problemet med de kriminelle udviklingshæmmede. Det viser en alminde lig google-søgning. Alene på Socialpædagogens hjemmeside, dukker der adskillige artikler frem, og alle har samme fællesnævner: Det er et problem, at straffeloven og serviceloven ikke er synkroniseret. Bostederne har ikke de nødvendige redskaber til at løse deres opgave.

Tilbage i 2003 blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Justitsministeriet og Socialministeriet, som skulle komme med forslag til, hvordan man kunne løse problemerne med de kriminelle udviklingshæmmede.

Arbejdsgruppen har endnu ikke barslet med noget. Justitsministeriet er formand for udvalget, og Socialpædagogen spurgte ministeriet i juni i år, hvornår arbejdet ventes færdiggjort. Der er endnu ikke svaret på spørgsmålet.

I 2006 besluttede Socialpædagogerne, LEV, NDU (Det landsdækkende Netværket vedrørende Domfældte) og DCH (Det Centrale Handicapråd) at gå sammen for at få løst problemerne. Og i fællesskab har de sendt et brev til blandt andre Justitsministeriet, Socialministeriet og Kommunernes Landsforening. I brevet tilbyder organisationerne deres assistance til at få løst problemerne og foreslår et møde. Brevet indeholder forskellige anbefalinger. Det blev sendt i februar 2009.

Ingen har svaret på brevet. 

 

Deltag i debatten Hvordan synes du, at Justitsministeren og Socialministeren skal løse opgaven med at få synkroniseret straffeloven med serviceloven? Bør kriminelle udviklingshæmmede have et andet botilbud end det, de har i dag?