Internationalt

Når cirkus giver selvtillid

Gøglerskolen i Århus har brugt cirkus som pædagogisk værktøj i over 20 år, og nu kommer erfaringerne flygtningebørn i Syrien til gode. På en dansk artistskole i Damaskus får børnene mod til at stå frem på scenen og i livet

Af Sofie Pedersen, redaktionen@sl.dk
Foto: Thomas Freteur

Luften er fuld af begejstrede stemmer i over-gang, flyvende diabloer og akrobater, der slår flikflak. En lille gut prøver ihærdigt at stå på hænder, mens præsident Bashar al-Assad stiltiende ser til fra et enormt portræt på væggen.

Vi befinder os i en gymnastiksal i Syriens hovedstad Damaskus, hvor landets første og eneste cirkusskole træner. Artisterne er palæstinensiske og irakiske flygtningebørn, som ikke er vant til at få opmærksomhed i samfundet, men om få dage skal de opføre deres første show.

Yusef på 11 år kravler koncentreret fra skulder til skulder, indtil han når til tops i en tre mand høj menneskepyramide. Benene sitrer let, men musk-lerne er spændte og øjnene fokuserede. Han ser på samme tid skræmt og yderst tilfreds ud, mens kroppene under ham vakler fra side til side.

– Hold it, hold it – you can do it, lyder instruktørens opmuntrende råb til akrobaterne.

Opfordringen virker, pyramiden holder, og store smil breder sig fra bund til top.

– Det er lidt farligt at være øverst, men jeg tør godt, for de andre støtter mig. Pyramiden er det bedste ved hele showet, og jeg glæder mig til, at mine venner skal se os, siger akrobaten Yusef, da han er sikkert nede på jorden igen.

I begyndelsen var den lille og spinkle dreng bange for at blive hejst til tops i pyramiden, men i dag nyder han udfordringen. Det er hele pointen  med cirkusskolen: At gøre de unge opmærksom på deres eget potentiale og inspirere dem til at prøve nye ting.

– Alle har et talent, og gennem gøgl oplever børnene hurtigt, at de kan noget. For eksempel kan alle lære at jonglere med chiffontørklæder på en dag, og det giver selvtillid og mod på at turde mere, forklarer socialpædagog og leder af Gøglerskolen i Århus Poul Christian Asmussen, der aldrig bliver kaldt andet end PC.

Gennem det seneste halve år har han sammen med seks danske undervisere været med til at bygge The Damascus Circus School op fra bunden. Udgangspunktet er det samme som i Århus, selvom rammerne er anderledes.

– Vi vil skabe et frirum, hvor de unge får positive oplevelser og udvikler sig socialt. Når de har det sjovt og oplever, at de kan noget, træder de stolte frem på scenen og i overført betydning frem i livet. Det er lige så banalt, som det er effektivt, siger PC Asmussen.

The Damascus Circus School Cirkusskolen er støttet af Center for Kultur og Udvikling og den danske ambassade i Damaskus. Det overordnede formål er gennem gøgl at styrke flygtningebørns personlige og sociale kompetencer og forebygge stigmatisering. Projektet er gennemført af Gøglerskolen i samarbejde med organisationerne UNRWA, der arbejder med de palæstinensiske flygtninge, og Syrisk Røde Halvmåne, der arbejder med de irakiske flygtninge. De lokale partnere skal i fremtiden videreføre træningen under supervision af danske gæstelærere.

 

Lærer at samarbejde

Siden invasionen af Irak i 2003 er over en million irakere flygtet til Syrien. De fleste er fattige, og mange af børnene er traumatiserede af barske oplevelser. I forvejen bor der i Syrien over 400.000 palæstinensiske flygtninge, som har været i landet, siden de blev fordrevet fra Palæstina i 1948 og 1967.

De mange flygtninge bor i overbefolkede, nedslidte ghettoer, hvor der ikke er mange andre tilbud til børnene end at lege på gaden. Ofte udvikler den ulmende utilfredshed sig til slåskampe, og forholdet mellem de to grupper er anspændt. Derfor er idéen med cirkusskolen også at samle børn med forskellig baggrund og bygge bro mellem dem. Til det formål har især akrobatik vist sig at være et godt værktøj, for her gælder det om at løfte i flok.

– Hver gang man laver en menneskepyramide med andre, lærer man hinanden lidt bedre at  kende. Når man bogstaveligt talt står på skuldrene af hinanden, kræver det tillid, og derfor er det nødvendigt at kunne samarbejde, siger PC Asmussen.

Lidt væk fra resten af flokken træner en flok pigeakrobater med Trille Lucassen, som til daglig er leder af Cirkus Tværs i Gellerup.

– Hop, hop, hop, lyder hendes internationalt forståelige instruks til pigerne, der slår så mange kolbøtter ind mellem hinanden, at hovedtørklæderne konstant river sig løs og må rettes på plads.

Den tætte fysiske kontakt har rystet pigerne godt sammen, og ingen lægger mere mærke til, hvem der er palæstinensere og irakere. De fjanter og griner, da deres pyramide langsomt, men sikkert braser sammen, og en enkelt pige vånder sig under stor omsorg fra de andre. Selvom det ikke er pigerne, der skaber voldelige konfrontationer, har det fra start været en vigtig målsætning, at de også skulle med helt frem på scenen.

– I flygtningelejrene spiller drengene fodbold på gaden, men for pigerne sker der ikke ret meget. De lever et tilbagetrukket liv, og det er tydeligt, at mange af dem ikke er vant til at bruge deres krop. Derfor rykker cirkusskolen virkelig noget for pigerne, fordi de som sidegevinst også får en helt ny kropsbevidsthed og alle de fordele, der kommer af at være fysisk aktiv, siger Trille Lucassen.

Det er ok at fejle

I alt er 40 irakiske og palæstinensiske flygtningebørn fra 8 til 16 år blevet håndplukket til at være artister gennem workshops i flygtningelejrene Saida Zainab og Yarmouk. Desuden er 10 instruktørtalenter fra hver gruppe blevet uddannet til at  føre træningen videre, når Gøglerskolens under-visere trækker sig tilbage. Arbejdet med at oprette skolen har krævet sine livtag.

– Syrien har ingen tradition for gøgl, og vi skulle først ses an. For eksempel kunne vi ikke åbne en bankkonto i landet, så alle penge til projektet er blevet transporteret hertil i en klovnekuffert. Desuden var folk slet ikke vant til at samarbejde, og i starten gik de to grupper meget op i, hvem der ejede jongleringsboldene og madrassen. Men efterhånden som vi kom i gang, har alle involve-rede indset, at det ikke er pointen med gøgl, og nu kan de have det sjovt, fortæller PC Asmussen.

En anden udfordring har været at nedbryde frygten for at fejle offentligt.

– Der er en stærk autoritetstro i Syrien, og derfor er mange bange for at tage initiativ. Tænkningen er, at hvis man ikke gør noget, begår man ingen fejl, og så kan man ikke blive irettesat. Men kernen i gøgl er, at det er i orden at fejle og føre sig frem. Den tilgang har vi også brugt over for de lokale instruktører. Når der opstod problemer, har vi sagt til dem: Nobody should be sorry, everybody should learn. Det er blevet modtaget rigtig positivt og har været med til at opbygge tillid til os, fortæller PC Asmussen.

Legen er alvor

– Yalla, yalla – se lige her, lyder det opstemt fra 10-årige Yaman, der stolt balancerer en tallerken på spidsen af en pind.

Et par større drenge stopper op og nikker anerkendende, indtil tyngdekraften tager over, og tallerkenen rammer gulvet med et ordentligt klask.

Yaman bor i den palæstinensiske flygtningelejr Yarmouk og er ligesom de andre artister udvalgt, fordi han udviste talent og stor iver for gøgl.

– Vi lærer en hel masse sejt og får nye kammerater. Jeg øver så meget jeg kan, for jeg vil gerne være rigtig god. Når jeg kommer hjem fra træning, spørger de andre børn altid, hvad vi har lært. Så viser jeg nogle cirkustricks, og hvis jeg har tid, prøver jeg også at lære dem, hvordan man gør, fortæller Yaman.

De høje faglige ambitionerer for cirkustræningen er i vid udstrækning med til at bane vejen for projektets sociale målsætning. I starten oplevede underviserne flere gange, at der gik kludder i opdelingen af træningsgrupper, fordi børnene i sidste ende alligevel fordelte sig efter etnicitet. Men når de fik forklaret, at én var udvalgt til at  være i jonglørgruppen, fordi han er særlig god til at holde mange bolde i luften, og en anden til akrobatik, fordi vedkommende var en god akrobat, respekterede de fordelingen. 

– I stedet for at være irakere og palæstinensere, bliver børnene en del af et cirkuskollektiv, hvor de er artister med et fælles ansvar for at skabe et godt show. Det er med til at opbygge en positiv identitet for alle, siger PC Asmussen.

I børnenes lokalmiljø har cirkustræningen hurtigt fået et godt rygte, og skepsis er blevet vendt til engagement og opbakning.

– Folk kan se, at der ikke er en skjult lokalpolitisk dagsorden bag, og at børnene har det sjovt. Flere fortæller, at børnene også får en række andre fordele ud af træningen. De er mere rolige og kan bedre koncentrere sig i skolen, siger antropolog Martine Zeuthen, der arbejder med flygtninge i Syrien og er tovholder på projektet.

Flygtninge i Syrien Der bor i dag over en million irakiske flygtninge i Syrien. De fleste er fattige og lever i store ghettoområder – primært i og omkring hovedstaden. Alene i kvarteret Saida Zainab lidt uden for Damaskus bor flere hundrede tusinde irakere. De irakiske flygtninge har ikke lov til at arbejde, men børnene må gerne gå i syriske skoler. De palæstinensiske flygtninge kom til Syrien i 1948 og 1967 og udgør i dag over 400.000 indbyggere. De har næsten samme rettigheder som værtsbefolkningen med undtagelse af stemmeret. Mange bor i flygtningelejren Yarmouk lidt uden for Damaskus’ centrum. Lejren ligner i dag en almindelig bydel med butiksgader, busser og skoler, men området er overbefolket, og der er høj arbejdsløshed og mange sociale problemer.

 

Klædt på til fremtiden

Op til artisternes første forestilling er forventningerne spændt til det yderste. Flere ambassadø rer – deriblandt den danske – og et tv-hold sidder klar mellem de 700 tilskuere, der er samlet for at se, hvad børnene har fået ud af de mange timers træning.

Klapsalver og begejstrede pift fylder luften, da de første artister springer ind i manegen. Der er energiske diablo-jonglører, halsbrækkende hiphop-moves og abe-akrobater, som hopper rundt på alle fire og piller sig selv i næsen til publikums store morskab.

Menneskepyramiden truer med at brase sammen, og et par vejrmøller bliver lidt vindskæve, men klapsalverne fortsætter, og stoltheden stråler ud af de unge artister.

For de danske undervisere er den varme modtagelse bevis på, at indsatsen har været det hele værd.

– Det er så fedt at se, hvordan børnene blomstrer. Hele deres kropssprog udtrykker glæde og selvtillid, selv når de kommer til at lave en fejl på scenen. Den succesoplevelse kan de overføre til andre områder, og det giver håb for fremtiden, siger PC Asmussen.

Også Den Danske Ambassade, der sammen med Center for Kulur og Udvikling støtter projektet, er begejstret.

– Forestillingen viser, hvor stort et potentiale de unge har. Det er utrolig vigtigt, at flygtningebørn, som lever en barsk tilværelse uden meget håb, kan udvikle deres kompetencer og blive klar over egne ressourcer. Det er den type aktiviteter, som er med til at bekæmpe radikalisering og ekstremisme, siger ambassadør Christina Markus Lassen.

Men ikke kun flygtningebørnene står med bedre kompetencer. De danske undervisere har fået lige så mange brugbare erfaringer med hjem.

– Projektet er en gave, fordi det giver kulturforståelse og street credit i forhold til arbejdet med arabiske børn derhjemme. Der er en følelse af, at hvis noget kan lade sig gøre i Syrien, så kan det også i Gellerup. For eksempel har vi endelig fået en akrobatgruppe kun for piger i Cirkus Tværs, og de har det rigtig fedt og må gerne for deres forældre. Det er guld værd, siger Trille Lucassen.