Mobning

Mobningsramte mangler anerkendelse

Mobningsramte udvikler symptomer, der svarer til PTSD – men Danmark halter efter, når det gælder anerkendelsen af konsekvenserne for de ramte

Af Jens Rossen, redaktionen@sl.dk
Illustration: Rasmus Meisler / Spild af Tid

Nationalt såvel som internationalt har forskning vist, at personer der er udsat for mobning risikerer at udvikle symptomer, der svarer til dem, der er beskrevet i diagnosen posttraumatisk stress syndrom, PTSD.

Det siger Eva Gemzøe Mikkelsen, der er organisationskonsulent i CRECEA og tilknyttet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs mobningsforebyggende projekter. Hun var hovedoplægsholderen, da Socialpædagogerne i foråret 2010 afholdt to temadage om vold, mobning og chikane, og allerede tilbage i 2001 påviste hun i sin ph.d-afhandling, at et betragteligt antal ofre for arbejdspladsmobning udvikler alvorlige symptomer på PTSD.

Siden har flere udenlandske undersøgelser bakket op om sammenhængen. Men Arbejdsskadestyrelsen har hidtil holdt fast ved, at mobning i sig selv ikke kan være en udløsende faktor for PTSD.

Arbejdsskadestyrelsen følger psykologer og psykiatere verden over, der læner sig op af verdenssundhedsorganisationen WHO og American Psychiatric Associations kriterier.

Det springende punkt er det kriterium, der siger, at personen skal have været udsat for en voldsom fysisk påvirkning eller trussel for at udvikle PTSD. Det har mobningsramte ikke nødvendigvis været.

Imidlertid underbygger både engelsk, norsk og canadisk forskning den danske, der viser en klar sammenhæng mellem mobning og PTSD symptomer.

Eva Gemzøe Mikkelsen forudså derfor allerede i august 2007 i Magasinet Arbejdsmiljø, at det kun ville være et spørgsmål om tid, før Arbejdsskadestyrelsen blev nødt til at revidere sin praksis og optage PTSD som følge af arbejdspladsmobning på erhvervssygdomslisten.

Det er endnu ikke sket.

I dag siger virksomhedskonsulent Inger Lise Eriksen-Jensen, der sammen med Eva Gemzøe Mikkelsen og Kirsten Kullberg har skrevet bogen  ‘Mobning på arbejdspladsen – årsager og løsninger’, at det største problem for de mennesker, der bliver syge af mobningen er den manglende anerkendelse.

– Jeg har ikke mødt nogen, der anmelder sygdom efter mobning som arbejdsskade for at få erstatning. Det, de derimod angler efter både i forhold til sig selv og omgivelserne, er, at samfundet anerkender, at de er blevet syge som følge af krænkelser på arbejdspladsen, siger Inger Lise Eriksen-Jensen.

Hun har lige deltaget i den 7. internationale mobningskonference i Cardiff, hvor der bliver mere og mere fokus på mobningens sygdomsfremkaldende skadevirkninger.

Flere lande har indført lovgivning, der sikrer ofre for mobning anerkendelse og erstatning. Danmark er ved at halte bagefter på området, pointerer Inger Lise Eriksen-Jensen, der dog peger på to områder, hvor Danmark er ganske godt med.

Det ene er de forebyggende forskningsprojekter under Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og det andet Arbejdstilsynets nye hotline. 

Svært at føre sager mod chikanerende arbejdsgivere I 2001 brød en kvinde grædende sammen i Retssal A i Århus Byret. Hun vidnede mod sin tidligere arbejdsgiver – en butiksejer, hun to år tidligere forlod, fordi hun følte sig overvåget, chikaneret og skældt ud i en grad, så hun først sygemeldte sig og siden sagde op. Hun blev mobbet af først butiksejeren og siden også dennes kone. Hendes fagforening forsøgte forgæves at få butiksejeren dømt for ikke at have sikret et ordentligt psykisk arbejdsmiljø, men dommeren fandt ikke, at butiksejerens adfærd lå uden for det ‘passende og sømmelige’. For den mobbede fik sagen alvorlige personlige konsekvenser. Hun havde ingen energi, levede for nedrullede gardiner og kom gennem flere måneder ikke ud af morgenkåben. Livsglæden var væk, og når hun brød sammen i retten var det ved tanken om, at hun i den periode ikke havde været der for sine børn. En psykolog stillede diagnosen PTSD. Den pågældende blev efter tre års sygemelding optaget i Rehabiliteringsprojektet for mobningsramte ‘Tilbage til Job’. Efter to år i projektet fik hun både nyt arbejde og ny selvtillid. Hendes lære er at sige fra tidligere, hvis hun igen bliver udsat for krænkende adfærd.